Sådan får du dine havefliser så rene som nye

Giv nyt liv til din terrasse eller fliserne omkring dit hus. 

Rengøring af beskidte havefliser

Døjer du med beskidte havefliser? Eller vil du bare gerne give lidt nyt liv til din fliseterrasse? Så kan du her finde nogle gode tips og tricks. En af vores kære læsere skrev til debatten og spurgte om hjælp angående rengøring af havefliser – her er et udpluk af de svar han fik.

En læser anbefaler at du bruger fugesand til rensning af dine havefliser. ”Sandet virker som ’grundrens’, der virkeligt kommer i bund”, forklares der. En anden bruger foreslår, at du bruger en spand vand med en håndfuld salt og 3 dl eddikesyre blandet i. Herefter fordeles det på fliserne i en vandkande, og så er det ellers bare i gang med knofedt.

En anden læser foreslår, at du benytter dig af ganske almindeligt tagrens. ”Det bruges normalt til at fjerne alger og mos fra tage, men det er mindst lige så effektivt på havefliser. Jeg bruger det med stor succes” uddyber læseren. ”Jeg blander det 1 dl tagrens til 10 dl vand, og har til ca. 90-100 m2 fliser i sådan en dunk”.

Hvis du er villig til at ofre lidt flere penge på dine havefliser, er det næste råd måske for dig. En læser anbefaler nemlig, at du anskaffer dig en højtryksrenser. ”Det er godt nok en lidt dyr løsning, men den har virkelig været pengene værd! Havefliserne er flotte at se på igen; de er så fine som nye.” 

Læs mere: Havefliser – sådan lægger du fliser på terrasse, indkørsel og gangsti

Mest læste artikler