Derfor bør du bekæmpe dræbersnegle i haven
Dræbersneglen er en en ny dyreart i Danmark. Den har kun været her i et par årtier og er det, man kalder en invasiv art. Dræbersnegle stammer oprindeligt fra Spanien, men er set i Danmark siden 1991. Den iberiske skovsnegl, som er sneglens korrekte artsbetegnelse, bliver typisk spredt, når man køber eller bytter planter. Der kan sidde æg eller små snegle på jorden under blade og på rødderne.
En dræbersnegl bliver til 400 på et år
Det er en god idé at bekæmpe dræbersnegle – og ikke kun fordi de er altædende i haven. De er også med til at rykke den naturlige økologiske balance med deres aggressive indhug i andre dyrearters fødegrundlag. Og da en enkelt iberisk skovsnegl kan blive til 400 i løbet af en sæson, er det en fordel, at forebygge dræbersnegle allerede tidligt på sæsonen.
10 effektive metoder til bekæmpelse af dræbersnegle
Heldigvis har de kollektive bestræbelser fra forskning, havebrugseksperter og haveejere har været meget intense det sidste årti – og der er fundet flere midler til at bekæmpe den invasive snegleart. Se med her, hvor vi har samlet de mest effektive bud på metoder til bekæmpelse af dræbersnegle:
- Solsort spiser dræbersnegle
- Dræbersnegle æder hinanden
- Pindsvin æder dræbersnegle
- Fælder mod dræbersnegle
- Minimering af dæbersnegls gemmesteder
- Brug sneglemidler
- Klip dræbersneglene over
- Fjern dræbersneglenes æg
- Brug dræbersnegle-måtter
- Tjek nye planter for æg
1. Lad solsortene spise dræbersneglene
Flere dyr spiser dræbersnegle – heriblandt solsorte, der elsker sneglene. Den sorte sangfugl er en af dræbersneglenes naturlige fjender. Det kan du udnytte ved at give solsortene de optimale vilkår i haven. Blandt andet ved at lægge madding frem til dem i form af levende eller døde dræbersnegle. Det kan for eksempel være ved et lille vandbassin, hvor solsortene i forvejen kommer for at drikke.
Gør du det, vil du med høj sandsynlighed få at se, hvordan solsortene enten hugger dræbersneglene i sig eller flyver væk med sneglene i næbbet som føde for deres unger.
2. Lad dræbersneglene æde hinanden
Et andet middel til bekæmpelse af dræbersnegle er nok det mest bizarre. Det drejer sig om en ekstra virkningsfuld måde at bruge nematoder mod dræbersnegle på.
Denne metode involverer, hvad man kan kalde biologisk krigsførsel mod snegleplagen. Det er ikke alle, der bifalder denne metode, da den også kan ramme ikke-skadelige arter som vinbjergssgneglen. Men her er metoden:
Den norske agronom, Torstein Mo, har opdaget, at man kan bruge antisneglemidlet, Nemaslug, til sætte en kanibalistisk dræbercirkel i gang.
- Først indfanger man nogle dræbersnegle. Dem drukner man i en vandopløsning med Nemaslug. Nemaslug indeholder den mikroskopiske rundorm Nematoder, der angriber sneglen indefra.
- Derefter klipper man de døde dræbersnegle over, overhælder dem med en ny gang Nemaslug, hvorpå man lægger de afklippede snegle ud dér, hvor dræbersneglene huserer.
- Herefter vil de levende snegle komme til. De tiltrækkes af de døde dræbersnegle på grund af de stoffer i Nemaslug’en, der lokker dræbersnegle til. Derfor spiser de deres døde artsfæller som rene kannibaler. Efterfølgende dør de af rundormen.
- Lad derpå denne anden generation af døde dræbersnegle ligge tilbage. Når der derpå kommer en tredje generation til, tiltrukket af nemaslug’en, så vil de spise deres artsfæller og selv dø af nematoderne – og sådan fortsætter dræberhjulet.
Læs mere om Torstein Mo’s metode i den norske avis Aftenposten.
3. Lær pindsvin at spise dræbersnegle
Pindsvin kan lære at spise dræbersnegle. Hvis du har pindsvin i haven – eller gerne vil tiltrække nogle -, så kan du lægge de dræbersnegle, du selv har indfanget og aflivet, frem for pindsvinene.
Pindsvinene vil, hvis de ikke allerede har det i forvejen, hurtigt få smag for sneglene og begynde at gå på jagt efter dem på egen hånd. Denne metode må dog på det kraftigste frarådes, hvis du i forvejen bekæmper dræbersneglene med gift. Giften vil i så fald bare ende i pindsvinene, og det vil få tragiske følger.
Frøer, tudser, løbebiller og fugle spiser også de små snegleæg og små dræbersnegle. Derfor kan det være en fordel at skabe gode levebetingelser for smådyrene i din have.
4. Bekæmp dræbersnegle med fælder
Dræbersnegle finder primært deres mad via lugtesansen. Den viden kan man udnytte i sneglebekæmpelsen til at sætte duftfælder op.
Duftfælder kan være nedgravede dåser med for eksempel øl, sukkervand eller hønsefoder. Princippet i disse duftfælder er det samme:
Det handler om at grave en beholder med en tiltrækkende væske ned i jorden. Det kan for eksempel være en mælkekarton med øl i. Beholderen skal stikke ca 1-2 centimeter op over jorden. Derved opstår der en lile barriere, så biller og andre insekter ikke går i fælden i stort antal. Det gør dræbersneglen derimod, når den tiltrækkes af duften. Hvis alt virker efter hensigten vil dræbersneglene derpå gå på hovedet i fælden.
I sin mest udspekulerede form vil dræbersneglene af sig selv drukne i øllet eller sukkervandet. Denne aflivningsform er dog forbudt ifølge dyreværnsloven, der ikke tillader nogen form for drukning af dyr – heller ikke af skadedyr. Øl – eller anden form for væske – må derfor ikke stå for højt i beholderen, og sneglene skal efterfølgende fiskes levende op af beholderen og aflives på anden måde.
5. Begræns dræbersneglens gemmesteder
Dræbersnegle trives, hvor det er mørkt og fugtigt. I komposten kan de for eksempel både finde føde, samtidig med at nemt og lunt at gemme sig i mørket. Dræbersneglene gemmer sig også gerne under afklippet græs, bunddække og haveaffald.
Hvis du vil begrænse dræbersneglene negative indvirkning på din have, skal du sørge for rutinemæssigt at rydde op i haven og undgå, at resterne fra græsslåningen bliver liggende på plænen. Lad heller ikke haveaffald blive liggende ret længe.
Skal du vande – så gør det om morgenen i stedet for om aftenen, så fugten kan nå at forsvinde i løbet af dagen. Fugtigt haveaffald eller ukrudtsbunker er et eftertragtet miljø for dræbersneglene i dagtimerne, hvor de natteaktive dyr samler kræfter til nattens aktiviteter.
6. Bekæmp med sneglemiddel ved kompost og bede
En let måde til bekæmpelse af dræbersneglene er at strø et bekæmpelsesmiddel med jernfosfat (ferramol) ud ved komposten og ved dine bede. Fortsæt med dette, frem til frosten kommer. Midlet bevirker, at sneglene mister appetitten og går i jorden for at dø.
7. Fang og klip dræbersneglene over
De levende dræbersnegle, du fanger, kan aflives på flere forskellige måder. De kan blandt andet klippes over med en saks eller et andet skarpt instument. Klip bagved hovedet.
Sneglene er som bekendt meget ubehagelige at håndtere. Store dræbersnegle fanges med tang eller med en handske. De kan også lægges i en spand, der fyldes med kogende vand. Undgå helst saltmetoden, hvor sneglene overstrås med salt. Det giver dyrene en langsom og pinefuld død. Metoden er heller ikke god for jorden eller miljøet.
8. Fjern dræbersnegleæg: Sådan ser de ud
Dræbersneglens æg er runde grå-hvide perler. De er ca 3-4 mm store og ligger i klumper. En dræbersnegl lægger i gennemsnit 30-70 æg ad gangen. Se efter æggene under bunddække, grene og krukker. Knus dem, når du finder dem. Det er lettest at samle dem i en plastpose, som du bagefter slår mod noget hårdt.
Æggene klækkes efter ca to uger og ud kommer en dræbersnegl på knap 1 cm. Efter fem uger er den blevet 5-6 cm lang, og her er den allerede kønsmoden. Det er derfor oplagt og en stor fordel, hvis du udvikler en sans for at finde dræbersneglenes æg og uskadeliggøre dem med det samme.
9. Lok dræbersnegle frem med måtter
Gamle bil- eller entrémåtter i gummi eller en rest gulvtæppe er effektive, men grimme fælder.
Læg måtten, hvor sneglene færdes. I løbet af dagen vil de søge ind under måtten, hvor det er mørkt og fugtigt – ligesom dræbersneglene foretrækker det. Næste dag kan du “beundre” fangsten og vælge den afskaffelsesmetode, der passer bedst til dig
10. Tjek nye planter for æg fra dræbersnegle
Husk – tag aldrig imod planter fra nogen, som har dræbersnegle i haven. Tjek også planteskolen, før du køber planter der. Kontroller ligeledes krukker for snegleæg og små snegle. De kan nemlig også gemme sig der. Gå jorden grundigt efter og rod lidt i den, så ingen snegleæg eller dræbersnegle undgår din opmærksomhed.
Hvordan genkender du en dræbersnegl?
Den rødbrune farve er typisk for dræbersneglene. Farven kan dog variere fra orange til næsten sort.
Husk, at det kun er dræbersneglen og den såkaldte agersnegl, som giver problemer i haven. Andre snegle som skoovsneglen, vinbjergsneglen og den plettede gråsnegle, kan gøre stor nytte i haven.
Er dræbersnegle giftige?
En dræbersnegl er ikke giftig. Den har fået sit øgenavn, fordi den er kannibal og dermed spiser sin egen art. Men da sneglen spiser mange affaldsprodukter, såsom andre dyrs afføring og ådsler, kan den være bærer af coli-bakterier. Bakterierne er i den slim, sneglene udsondrer. Derfor anbefales det at undgå direkte kontakt med sneglene og at vaske sine grøntsager grundigt inden tilberedning.
Hvornår kommer dræbersneglene?
Dræbersneglene ligger i vinterhi henover vinteren, men så snart graderne stiger, begynder de lige så stille at dukke frem. Det er derfor en god idé at forebygge snegleinvasionen allerede, når temperaturen når op på en 8-10 grader i marts. Her dukker de første små snegle op – og det er her du skal slå til, så de ikke når at formere sig.
Saml æg i september og få færre dræbersnegle næste år
Dræbersneglene begynder at lægge deres æg i august – så det er i efteråret at du skal finde og fjerne æggene fra haven. Hvis du lykkes med at gøre en indsats i efteråret, minimerer du antallet af dræbersnegle i din have næste år.
Dræbersneglene er afhængige af fugtige steder, derfor er højt græs og løse sten et oplagt sted at starte i jagten på de gemte dræbersnegle, som snart er klar til at invadere din have.
Har du andre skadedyr i din have?
Er din have blevet hjemsted for voldsnegle, flåter, hvepse, bladlus og myrer? Disse uønskede gæster kan være en stor udfordring i det danske sommerklima. Læs meget mere om, hvordan du slipper af med dem, så du kan nyde din have uden skadedyr her.
