Du skal snart sætte ind, hvis du vil have nye kartofler i forsommeren.
Du skal snart sætte ind, hvis du vil have nye kartofler i forsommeren. Foto: iStockphoto

Giv kartoflerne et forspring med forspiring i marts

Køkkenhaven

Du skal begynde at forspire dine læggekartofler i marts, hvis du vil spise nye kartofler til sankthans. Du kan også med fordel forspire dem, du vil høste senere på sommeren. Forspiringen kan ske i en flad kasse, æggebakke eller urtepotte, og du kan tyvstarte jorden til kartoflerne ved at varme den op med plastic.


Forspirede kartofler har forspring

Hvis du vil høste tidlige kartofler, skal du være tidligt ude. Det gælder om at give kartoffelplanterne en god start, så de er klar til at vokse, når forårssolen har varmet jorden i køkkenhaven op. Forspirede kartofler har et solidt forspring i forhold til de kartofler, der først skal til at danne spirer, når de lægges i jorden.

Forspiring i marts

Du skal regne med, at der går 5-6 uger, fra du sætter dine læggekartofler til forspiring, til du kan plante dem ud i haven. Fra lægning til høst går der 80-100 dage, så der skal lægges knolde til forspiring midt i marts, hvis du skal kunne høste kartofler i juni.

Annonce

Forspiring til senere på sommeren

Forspiring er en afgørende forudsætning for at kunne høste tidlige kartofler, men det betaler sig faktisk også at forspire kartoffelknolde til de kartofler, der skal høstes senere på sommeren. Forspirede kartofler giver et større udbytte og bliver ikke så hårdt ramt, hvis de angribes af kartoffelskimmel.

Angreb standser plantens vækst, men hvis knoldene allerede har god størrelse, betyder det ikke så meget.

Sådan forspires kartofler

Foto: Lotte Bjarke

Du kan forspire dine læggekartofler i en flad kasse eller en æggebakke. Kig på knoldene. I den ene ende kan du se en del små knopper. Knopperne er knoldens “øjne”, hvorfra den nye plante udvikler sig. “Øjnene” skal vende opad under forspiringen. Sæt knoldene tæt sammen, så de støtter hinanden, eller stil knoldene enkeltvis som æg i æggebakken.

Den rette placering - masser af lys

Nu gælder det bare om at placere knoldene det rigtige sted. Temperaturen bør være mellem 15 og 18 grader, og lokalet skal under alle omstændigheder være lyst. Jo mere sollys, jo bedre.

Gode spirer er korte, tykke og mørkegrønne, og det bliver de kun, hvis forspiringen finder sted i et lyst rum. Hvis der ikke er lys nok, bliver de lange og blege og knækker, når knoldene plantes.

Forspiring i urtepotter

Du kan også forspire dine læggekartofler enkeltvis i urtepotter med pottemuld. Det er luksusmodellen, der først og fremmest er en fordel, hvis det drejer sig om få kartoffelplanter til tidlig høst.

Forspiringen varer ca. 5-6 uger. Så er spirerne godt 1 cm lange, og knoldene er klar til at blive lagt i jorden. På det tidspunkt er foråret kommet, og risikoen for hård frost overstået.

Varm jorden op med plastic

Hvis du vil høste meget tidligt, kan du give knoldene endnu en hjælpende hånd ved at varme jorden op, før du lægger knoldene. Dæk jorden med et stykke klar plast i nogle dage, før du vil lægge kartoflerne. Når solen skinner på plasten, varmes jorden under plaststykket op, og det sætter de spirende knolde stor pris på. Dæk jorden igen, når du har lagt knoldene, og fjern plasten, så snart spirerne viser sig.

Sådan lægger du knoldene

Knoldene lægges godt 5 cm nede i jorden. Læg knoldene til de tidlige kartofler med 30 cm mellem hver knold i rækken og med 50 cm mellem rækkerne. Sene kartofler lægges med større afstand. To uger efter blomstring kan du begynde at høste. Vil du lagre kartoflerne, skal du først høste, når de overjordiske dele begynder at visne. Så har knoldene dannet en tyk skræl og kan holde sig længe.

Sådan ser du, hvilken størrelse kartoflerne har

Før du graver kartofler op, så tjek, hvor mange stængler der kommer op af jorden fra den enkelte knold. Er der mange stængler, er der mange små kartofler under planten. Er der få stængler, er der få, men til gengæld store kartofler under planten. Det er rart at vide, når du vil sikre dig en grydefuld ensartede kartofler at koge.

Bliv klog på sorterne

Når du skal vælge sort, er det først og fremmest nødvendigt at vide, hvornår du ønsker at høste dine kartofler. De tidlige sorter vokser hurtigere end de sene. Derfor har de tidligere et meget mindre tørstofindhold, som betyder, at de skal nydes, mens de er nye. De sene sorter er længere tid om at udvikle knolde. Til gengæld betyder det høje tørstofindhold, at de generelt smager af mere end de tidlige.

Køb førsteklasses for at undgå sygdom

Hvis du vil være selvforsynende med kartofler i en lang periode, skal du altså plante flere forskellige sorter. Det betaler sig at købe førsteklasses læggekartofler, hvis du vil undgå sygdomme i kartoffelrækkerne.

Dyrk kartofler i spande

Hvis det kniber med pladsen, eller du ikke er den heldige indehaver af en køkkenhave, kan du alligevel dyrke dine egne kartofler. Læg et par knolde i en stor spand i god pottemuld. Spanden skal være min. 30 cm dyb. Placer spanden et lunt og solrigt sted, fx i drivhus eller udestue, så kan du høste meget tidligt.

Pas på de grønne deleFoto: Lotte Bjarke

Alle grønne dele af kartoffelplanten er giftige. De indeholder stoffet solanin. Det gælder også kartoffelknolde, der har ligget i jordoverfladen og er blevet grønne. De grønne knolde skal kasseres.

7 marts 2005

3 Comment

2013-02-28
Ib Back
2013-02-28
Landboen
2013-02-28
Birgitte
1

Nytrimmede tomatplanter giver flere tomater

Tomatplanterne blomstrer lystigt i Lotte Bjarkes drivhus – faktisk er det lidt for meget af det gode, da planten ikke kan udvikle alle de...

0

Boost din basilikum

Basilikumpesto er en vigtig ingrediens i madlavningen hjemme hos Lotte Bjarke. Derfor dyrker hun selv krydderurten i drivhuset og sørger...

0

Frække farver i køkkenhaven

Limegrønne blomkål og lilla knudekål. Nye grøntsager gør køkkenhaven flottere og sjovere.

0

Grønne hits

Solen er svag, men disse vitaminrige frugter og grøntsager smager af solskin.

0

Kingsize kartofler

Vi har spurgt de danske haveejere, hvad deres kartoffelhøst har bragt i 2008 - et entydigt svar lyder; kæmpe kartofler.

0

Kanter i køkkenhaven

Form køkkenhaven med kantplanter, som er nyttige på flere måder: Nogle kan spises, andre tiltrækker nyttedyr.

2

Den stærke peberrod

Peberroden, der før var afskrevet fra friserede haver, fordi den hurtigt bliver ustyrlig, er nu så grundigt introduceret i det nordiske...

0

Asparges i mange år

Når aspargesplanter først har fået fat, fortsætter de ufortrødent de næste 20-30 år. Høsten begynder i maj.

0

Danmarks største kartoffel?

Kan én enkelt kartoffel give kartoffelmos til hele familien? Måske hvis de kommer fra Torben Sørensens have i Virum.

0

Planter der gavner jorden

I dag, hvor interessen for dyrkning af jorden uden kemiske tilsætninger øges, bliver brugen af grøngødning mere og mere populær – også i...

1

Forspiring af kartofler er lig med succes

Forspiring af kartofler er et godt trick, hvis du vil kunne høste tidlige kartofler. Der findes tidlige kartoffelsorter til de ivrige og...

0

Sprøde bønner i bunkevis

Friske bønner er dyre at købe, men nemme at dyrke. Et gammelt husråd siger, at bønner skal sås til grundlovsdag.

0

Lækre løg til din køkkenhave

Prøv løgsorter, der er velsmagende og anderledes, i urtehaven. Hvidløg, etageløg, purløg, kinesisk purløg og pibeløg - de trives bedst i...

0

Børnenes favoritgræskar

Vil du selv dyrke græskar, så er det nu, du skal i gang med kernerne. Prøv fx på at sætte rekord.

0

Lækker spinat i køkkenhaven

Spinat er sundt som bare pokker. Det er fyldt med vitaminer og mineraler, og så smager det skønt, hvad enten du damper det let eller bruger...