Rabarber kan bruges til rigtig mange forskellige ting – lige fra desserter til chutney. Kun fantasien sætter grænser.
Rabarber skal have plads
Når du planter rabarber, skal du først og fremmest tænke på, at planten kræver plads omkring sig. De store blade kan hurtigt skygge enhver anden plante væk, så du skal ikke regne med at kunne dyrke andet i en afstand af en meter fra rabarberplanten.
Plant rabarber i nærheden af kompostbunken
Den kraftigtvoksende plante sætter pris på god, næringsrig jord, og den elsker kompost. Mange planter den nær kompostbunken, hvor den suger til sig af næringen og samtidig skjuler bunken. Rabarber sætter pris på en fugtig jord, som dog ikke må være direkte våd. Bliver det meget tørt, bør der vandes ofte for at holde produktionen af skud i gang.
Fjern blomsterknoppen, så får du mange stilke
Hvis du dyrker rabarber for at høste så mange stilke som muligt, er du nødt til at gøre kort proces, når blomsterknoppen viser sig. Den stjæler kraften fra skududviklingen, der næsten går helt i stå. Hvis blomsterknoppen fjernes, fortsætter skuddannelsen.
Sådan deler du en rabarberplante
Det er let at dele en rabarberplante i flere, hvis du sørger for, at hver ny plante har både et skud og rod. Del planten med en spade forår eller efterår, og plant straks de nye planter. De skal vandes omhyggeligt i etableringsfasen, og der bør ikke høstes det første år efter plantning.
Man høster ikke rabarber, man trækker rabarber
Når du høster rabarber, kaldes det at trække rabarber. Du tager godt fat om stilken et stykke nede i planten. Trækker godt til, lige opad. Det gælder om at få stilken med fod, som stilkens basis kaldes, til at løsnes med et velklingende svup. Under de største blade finder du de tykkeste stilke. Træk ikke for mange stilke ad gangen. Husk, det er bladene, der samler energi, så planten kan danne endnu flere skud.
Rabarberhøsten er slut til sankthans
Forårets første stilke er de lækreste. Når vi nærmer os sankthans, bliver stilkene grovere. Så er det en god idé at indstille høsten for i år og kaste sig over køkkenhavens andre lækkerier. Giv rabarberplanten en gang kompost eller gødning som tak for høsten. Den har godt af at samle sine kræfter, så du også kan få en god høst til næste år.
Spis aldrig rabarberblade
 |
|
| Hvis du planter rabarber i en potte, kan du glæde dig til den imponerende blomsterstand, der er enhver prydplante værdig.
|
Det gode ved rabarber er den raffinerede smag, men også at den er så nem at dyrke.
Den har tidligere haft lidt af et imageproblem pga. det høje indhold af oxalsyre, der kan fremme dannelsen af nyresten og afkalkning af knoglerne. Især bladene har et højt indhold af oxalsyre. Så højt, at de er let giftige. Derfor må du aldrig spise dem. Indholdet af oxalsyre i stilkene er mere begrænset og varierer betydeligt fra sort til sort. Hvis du ikke spiser rabarbergrød hver dag, er oxalsyren ikke noget problem.
En nationalspise
Den vilde rabarber stammer fra Kina og Rusland og er kommet til Europa i middelalderen. Det var først i 1800-tallet, nogen fandt på at spise rabarber, men så vandt ideen til gengæld hurtigt genklang. Det begyndte i England og bredte sig derfra. I 1860’erne var rabarberen blevet almindelig, og rabarbergrøden nationalspise.
Upopulær i efterkrigstiden
Under anden verdenskrig spillede rabarber en stor rolle i køkkenet som erstatning for lidt af hvert, og der var ikke mange haver uden rabarber. Den udbredte anvendelse er nok forklaringen på, at rabarberen i nogen grad satte sin popularitet over styr. Det var ikke særligt smart at spise rabarber i efterkrigstiden.
Mange forskellige sorter
Der findes ca. 70 forskellige rabarbersorter. Det er dog de færreste, der er i produktion, og derfor et fåtal, du vil kunne finde på planteskolerne.
3 populære rabarbersorter
- Elmsblitz har et lavt indhold af oxalsyre, svag smag, og stilkene er ikke gennemfarvede.
- Elmsfeuer har et højt indhold af oxalsyre, rimelig smag og gennemfarvede stilke.
- Vinrabarber har et højt indhold af oxalsyre, god smag og meget flot farve.
