Gode tricks til jorden i køkkenhaven

Når du ejer en køkkenhave, kan der nemt dukke forskellige spørgsmål om dens pasning op. Skal du grave køkkenhaven grundigt igennem hvert (efter)år? Hvordan forvandles kompakt lerjord til frodig muld, og hvor ofte skal køkkenhaven gødes? Få gode tricks til højt udbytte i køkkenhaven her.

Køkkenhave

1. Skal køkkenhaven graves igennem grundigt hvert (efter)år?

Både ja og nej. Hvad du vælger at gøre afhænger af, hvilken ”skole” eller tankegang, du bekender dig til. Den traditionelle skole siger ja til at grave køkkenhaven grundigt igennem en gang om efteråret (efterårsgravning), fordi:

– Regn, frost, tø og sne igen og igen i løbet af vinterhalvåret får jorden til at blive ”mør”, til at skørne.

– Til foråret falder jorden nemt fra hinanden: Hiv blot en rive igennem køkkenhaven, og du har den fineste muld, klar til såning.

– Efterårsgravning er specielt velegnet til lerjord.

– Når du graver jorden om efteråret, skal du lade den ligge i ujævne store klumper; ikke noget med at glatte den ud, så går hele fidusen bare af.

Grunde til ikke at grave jorden igennem

Den økologiske skole siger nej og vurderer, at det er bedst at bearbejde jorden så lidt som muligt (kaldet reduceret jordbehandling), fordi:

– Gravearbejde på sigt ødelægger jorden, som mister naturlig fugtighed og næringsstoffer.

– Regelmæssig jorddækning med organisk materiale er bedre, fordi det holder jorden fugtig og beskytter mod hurtige temperaturændringer.

– Ulempe ved reduceret jordbehandling er, at det tager længere tid at forbedre en dårlig jord.

– I praksis vil der dog typisk være behov for en indledende kultivering og for at vende grøngødning ned i jorden, når køkkenhaven skal tages i brug allerførste gang – fx hvis du omlægger et stykke af græsplænen til køkkenhave.

2. Hvordan forvandles kompakt lerjord til frodig muld?

Grøntsager skal have den rette mængde af både vand og næringsstoffer for at kunne trives. En ren lerjord er så kompakt, og den holder så godt fast på vandet, at planterne ikke kan suge det til sig. Det er kort sagt nødvendigt at gøre noget, hvis du skal have succes med dyrkningen. Bland lerjorden med sand, grus og god kompost, så den får en løsere struktur.

Tips og tricks til køkkenhave i lerjord

– Læg et bræt på jorden, hvis den er våd, når du skal ind på rækkerne i køkkenhaven. Anlæg stier i køkkenhaven, og belæg dem med grus eller lignende.

– Lav højbede.

3. Hvor ofte skal køkkenhaven gødes?

Køkkenhaven har brug for gødning hvert år, fordi du jo høster al det, du dyrker i den, i stedet for at lade det være, så det kunne indgå i det naturlige kredsløb.

Men for meget gødning er også skidt. Præcis, hvor ofte du skal gøde, afhænger bl.a. af hvilke grøntsager du dyrker, og hvilken slags gødning du bruger. Generelt er det en god idé at begynde med en grundig gødning i april, inden du sår i køkkenhaven, og så følge op med ny gødning, når planterne vokser meget.

Læs også: Sådan bekæmper du ukrudt og skadedyr med fiberdug og bionet

4. Hvad er grøngødning?

Ordet grøngødning er egentlig en smule misvisende, da der er tale om mere end blot gødning. Kort sagt handler det om at bruge bestemte planter til at forbedre jorden (i køkkenhaven).

De forskellige planter har forskellige egenskaber: nogle planter binder kvælstof i jorden, andre skaber et tæt grønt tæppe, som holder ukrudt væk, og andre har et kraftigt rodsystem, som er med til at bryde en kompakt jordstruktur op (fx lerjord), så den efterfølgende er bedre egnet til at dyrke grøntsager i.

Planterne skal sås på forskellige tidspunkter

Alt efter, hvad du vil opnå med grøngødningen, skal planterne sås på forskellige tidspunkter i løbet af året – nogle betyder, at du ikke kan nå at dyrke grøntsager på det samme areal det samme år, mens andre (fx blodkløver) kan bruges som eftersåning i sensommeren, når du har høstet årets grøntsager.

Fælles for grøngødning er, at planterne skal have lov at visne ned og formulde i jorden, så de også giver værdi som kompost. Desuden er det først, når de kvælstofsbindende grøntgødningsplanter bliver formuldet, at kvælstoffet bliver bundet til jorden.

Planter til grøngødning

Det meste af grøngødningen har desuden også den store fordel, at den beskytter jorden mod regn og udvaskning af næringsstoffer i vinterhalvåret, hvor jorden i køkkenhaven ellers ville stå bar og ubeskyttet.

Eksempler på egnede planter til grøntgødning
Binde kvælstof i jorden: bælgplanter (ærter og bønner), blodkløver, rødkløver m.fl.
Hæmme ukrudt: hvede, honningurt.
Løsne jordstrukturen: lupin.

5. Hvordan kendes forskel på god og dårlig jord?

Den bedste jord at dyrke grøntsager i er muldjord. Ren lerjord er for kompakt til, at planterne kan få fat på næringsstofferne. Og ren sandjord er så løs i struk- turen, at næringsstofferne bare bliver vasket ud.

I princippet kan du godt kigge på et geologisk Danmarks-kort, og se hvilken slags jord din have ligger på. I praksis giver det ikke så meget mening, fordi havejord ofte er tilført forskellige jordtyper og kompost gennem årene, og dermed har ændret karakter – i hvert fald i det øverste muldlag, hvor du dyrker grøntsager

Lær din jord at kende

Derfor er det bedre at lære sin jord at kende. Og hvordan gør du det?
– Læg mærke til, hvordan jorden er at grave i: kompakt, fuld af sten eller meget løs?
– Mærk på den: Tag en håndfuld op i hånden, pres den sammen, og se om du kan rulle den til en pølse, eller om det bare falder fra hinanden?
– Iagttag, hvordan de forskellige planter vokser: Strutter de af saft og kraft eller vokser de ikke særligt meget?

Er din jord meget kompakt, så læs punkt 2.

Er din jord meget sandet, så læg kompost på i 10 cm’s tykkelse, og vend det ned i jorden med en greb eller spade. Selve jordbunden vil stadig være sandet og meget veldrænet, men ved at blande kompost i skaber du et muldlag, der er tykt nok til at dyrke grøntsager i.

Læs også: Eftersåning af græs – sådan fornyer du din græsplæne

Mest læste artikler