Tekst og foto: Lotte Bjarke, idényt nr. 6, 2005
Mellem mælkebøtter og fuglegræs kan man i de fleste haver finde små, nye planter, som er børn af de stauder, du møjsommeligt går og plejer. Du kan sammenligne de nye planter med de stauder, du kunne tænke dig at få flere af. Måske er du heldig, at netop de har sået sig selv.
Det kan give en smuk helhed, når stauderne spreder sig mellem hinanden. Men det kan også blive for meget. Så må du grave de planter op, du vil bevare. De kan plantes et passende sted med det samme. Men hvis du ikke vil etablere et nyt staudebed, kan du starte en børnehave, hvor du passer de små, til du får brug for dem.
Grøn stue
Det nemmeste er at plante dem i potter, men du kan også bruge et hjørne af haven til Grøn stue. Uanset hvor du vælger at plante stauderne, skal du vande godt, så rødderne kommer i kontakt med jorden. Planter du i potter, bør du bruge pottemuld. Havejord klasker sammen, så rødderne ikke kan ånde. Lerpotter er pænere end plastpotter, men de kræver mere vanding, da der fordamper meget vand fra pottens sider.
Hvis du ikke får brug for planterne i løbet af sæsonen, kan de overvintres. De klarer det bedst, hvis rødderne er i jorden, så de ikke er udsat for frost. Har du indrettet din plantebørnehave i køkkenhaven, har du allerede løst det problem. Hvis planterne derimod er plantet i potter, kan du enten
| Stop spredningen Hvis selvsåningen griber for meget om sig, og der ikke er mere plads i plantebørnehaven, kan du bremse familieforøgelsen ved at klippe de afblomstrede blomster af, før frøene når at modne. plante dem ud i løbet af september eller grave hele potten ned. På den måde kan planterne let graves op, når de skal fordeles. |
Både mor og far
De frøformerede planter har arvet egenskaber fra både en “mor” og en “far”. Det betyder, at planterne på godt og ondt kan udvikle sig forskelligt. Derfor er det især stauder, det kan betale sig at optage i børnehaven. Træer og buske er længe om at vokse til, og man kan bruge meget tid på en plante, der aldrig bliver særlig god. Stauders udviklingstid er til gengæld kort, og desuden er mange stauder ret frøkonstante. Det vil sige, at børnenes egenskaber kun adskiller sig lidt fra forældrenes.
De sår sig selv
De mest almindelige af de planter, som sår sig selv, er: Akeleje, Aquilegia vulgaris, gul lærkespore, Corydalis lutea, haveklinte, Lychnis coronaria, jakobsstige, Polemonium caeruleum, knopurt, Centaurea pulcherrima, kæmpe margerit, Leucanthemum maximum, lammeøre, Stachys byzantina, løvefod, Alchemilla mollis, tidselkugle, Echinops ritro, violfrøstjerne, Thalictrum delavayi.
