Alle klarer ærterne

Køkkenhaven
Ingen køkkenhave uden ærter: De gror, så det næsten kan ses, og de kan spises lige fra planten.


Foto: Annemette Olesen

Af Ulla Sørensen, idényt nr. 3, 2005
Fotos: Anemette Olesen

Både voksne og børn nyder det sprøde lille smæld, når man åbner den friskplukkede ærtebælg, og fornemmelsen af de glatte, grønne kugler, når de triller ud i hånden og derfra lige ind i munden. Den helt specielle, friske søde smag, som vi alle kender. Det er indbegrebet af sommer. Og så er ærter tilmed noget af det allernemmeste, du kan dyrke i din køkkenhave.

Frøene spirer inden for en til to uger, og stænglerne vokser med en fart, så det næsten kan ses med det blotte øje. Det tiltaler såvel børn som barnlige sjæle.

Så i flere omgange
Frøene skal sås fra slutningen af april, når jorden har samlet lidt solvarme. Det fremmer spiringen, hvis de inden såningen lægges i blød i lunkent vand natten over.

Flere af de almindelige sorter er udviklet til professionel dyrkning. Her ønsker man, at alle ærter modner samtidig, så de kan høstes effektivt med maskiner. Haveejerne derimod vil gerne kunne plukke friske ærter over en længere periode. Her forlænger det sæsonen betragteligt at så nye rækker med en til to ugers mellemrum – dog ikke senere end til udgangen af juni – eller at vælge flere forskellige sorter.
Flere slags ærter
Marværter er de almindeligste i haverne. Der findes en række sorter med højder fra 40-50 cm og op til et par meter. De lave og mellemhøje er nemmest at plukke.
Skalærter dyrkes efterhånden sjældent. De er knap så søde som marværter, og smagen kan virke lidt bitter. Men de er hårdføre og hurtigt spiseklare. Det er den type, der bruges til at lave gule ærter af.
Sukkerærter har ikke de seje hinder i bælgene og kan derfor spises hele. De skal høstes, mens bælgene endnu er flade og sprøde. Sorterne bliver fra 40 til 75 cm høje.
Slikærter er en krydsning mellem marvært og sukkerært. Bælgene er ekstra søde og spises med ærterne indeni. Sorterne varierer i højde på samme måde som marvært.

Frøene sættes i 5-6 cm dybe riller i jorden, 5-8 cm fra hinanden. Af hensyn til den senere opbinding er det en god idé at så i dobbeltrækker med 10-20 cm’s afstand. Næste dobbeltrække sås med cirka 50 cm’s afstand til den forrige, så du kan komme ind og plukke ærterne.

Afstanden mellem rækkerne kan passende udnyttes til andre lækkerier som radiser, spinat og salat, der udvikler sig ret hurtigt og således er spist, før ærterne for alvor får brug for pladsen.
Foto: Annemette Olesen
Ærterne gøder jorden
Fuglene – navnlig duerne – er vilde med de nysåede frø og de nyspirede ærter. Dæk derfor ærtestykket med grene eller trådnet, indtil planterne er omkring 10 cm høje. Så er det alligevel tid til at sørge for opbinding.

Når ærterne begynder at sætte blomster og senere danne bælge, er det vigtigt, at jorden holdes jævnt fugtig. Ellers bliver ærterne hurtigt seje og melede. Det gør de også, hvis bælgene når at blive for trinde på planten. Høst ofte – gerne dagligt. Det er kun en ekstra fornøjelse at gå en runde omkring ærtestykket efter en håndfuld til salatskålen eller bare til at spise lige på stedet.

Gødning er sjældent nødvendig. Ærter opsamler ligesom bønner kvælstofdannende bakterier og er dermed selvforsynende med næring. Næringen bliver i jorden efter høst og er næste år et værdifuldt tilskud til mere grådige planter som de forskellige kålsorter.

Den næringsrige jord efter ærterne kan også udnyttes til udplantning af grønkål, som tåler at stå ude den kommende vinter. Eller du kan i august så en omgang spinat til at spise, inden vinteren sætter ind.

I øvrigt er kaniner og forskellige andre husdyr meget glade for den høstede ærtehalm.

Praktisk og dekorativ opbinding
Foto: Annemette OlesenÆrter klatrer ved hjælp af slyngtråde, som dannes af det yderste af bladene. De snor sig omkring alt, hvad de møder, og holder på den måde planten fast.

Den enkleste form for opbinding er blot at stikke kviste fra beskæring af træer og buske ned i jorden på begge sider af dobbeltrækkerne. Det er tilstrækkeligt til ærter med en højde på 60-70 cm. Et sirligt fletværk af kæppe fra bambus, hassel eller pil mellem dobbeltrækkerne kan gøre ærtebedet til et meget dekorativt indslag i køkkenhaven.

Eller du kan slå stokke i jorden for enden af rækkerne og trække tråde, snore eller trådnet mellem dem og mellem dobbeltrækkerne. Det giver stabilt fæste også for de meterhøje sorter.


7 april 2005

0 Comment

2

Nytrimmede tomatplanter giver flere tomater

Tomatplanterne blomstrer lystigt i Lotte Bjarkes drivhus – faktisk er det lidt for meget af det gode, da planten ikke kan udvikle alle de...

0

Boost din basilikum

Basilikumpesto er en vigtig ingrediens i madlavningen hjemme hos Lotte Bjarke. Derfor dyrker hun selv krydderurten i drivhuset og sørger...

0

Frække farver i køkkenhaven

Limegrønne blomkål og lilla knudekål. Nye grøntsager gør køkkenhaven flottere og sjovere.

0

Grønne hits

Solen er svag, men disse vitaminrige frugter og grøntsager smager af solskin.

0

Kingsize kartofler

Vi har spurgt de danske haveejere, hvad deres kartoffelhøst har bragt i 2008 - et entydigt svar lyder; kæmpe kartofler.

0

Kanter i køkkenhaven

Form køkkenhaven med kantplanter, som er nyttige på flere måder: Nogle kan spises, andre tiltrækker nyttedyr.

2

Den stærke peberrod

Peberroden, der før var afskrevet fra friserede haver, fordi den hurtigt bliver ustyrlig, er nu så grundigt introduceret i det nordiske...

0

Asparges i mange år

Når aspargesplanter først har fået fat, fortsætter de ufortrødent de næste 20-30 år. Høsten begynder i maj.

0

Danmarks største kartoffel?

Kan én enkelt kartoffel give kartoffelmos til hele familien? Måske hvis de kommer fra Torben Sørensens have i Virum.

0

Planter der gavner jorden

I dag, hvor interessen for dyrkning af jorden uden kemiske tilsætninger øges, bliver brugen af grøngødning mere og mere populær – også i...

1

Forspiring af kartofler er lig med succes

Forspiring af kartofler er et godt trick, hvis du vil kunne høste tidlige kartofler. Der findes tidlige kartoffelsorter til de ivrige og...

0

Sprøde bønner i bunkevis

Friske bønner er dyre at købe, men nemme at dyrke. Et gammelt husråd siger, at bønner skal sås til grundlovsdag.

0

Lækre løg til din køkkenhave

Prøv løgsorter, der er velsmagende og anderledes, i urtehaven. Hvidløg, etageløg, purløg, kinesisk purløg og pibeløg - de trives bedst i...

0

Børnenes favoritgræskar

Vil du selv dyrke græskar, så er det nu, du skal i gang med kernerne. Prøv fx på at sætte rekord.

0

Lækker spinat i køkkenhaven

Spinat er sundt som bare pokker. Det er fyldt med vitaminer og mineraler, og så smager det skønt, hvad enten du damper det let eller bruger...