Alle klarer ærterne



Foto: Annemette Olesen

Af Ulla Sørensen, idényt nr. 3, 2005
Fotos: Anemette Olesen

Både voksne og børn nyder det sprøde lille smæld, når man åbner den friskplukkede ærtebælg, og fornemmelsen af de glatte, grønne kugler, når de triller ud i hånden og derfra lige ind i munden. Den helt specielle, friske søde smag, som vi alle kender. Det er indbegrebet af sommer. Og så er ærter tilmed noget af det allernemmeste, du kan dyrke i din køkkenhave.

Frøene spirer inden for en til to uger, og stænglerne vokser med en fart, så det næsten kan ses med det blotte øje. Det tiltaler såvel børn som barnlige sjæle.

Så i flere omgange
Frøene skal sås fra slutningen af april, når jorden har samlet lidt solvarme. Det fremmer spiringen, hvis de inden såningen lægges i blød i lunkent vand natten over.

Flere af de almindelige sorter er udviklet til professionel dyrkning. Her ønsker man, at alle ærter modner samtidig, så de kan høstes effektivt med maskiner. Haveejerne derimod vil gerne kunne plukke friske ærter over en længere periode. Her forlænger det sæsonen betragteligt at så nye rækker med en til to ugers mellemrum – dog ikke senere end til udgangen af juni – eller at vælge flere forskellige sorter.
Flere slags ærter
Marværter er de almindeligste i haverne. Der findes en række sorter med højder fra 40-50 cm og op til et par meter. De lave og mellemhøje er nemmest at plukke.
Skalærter dyrkes efterhånden sjældent. De er knap så søde som marværter, og smagen kan virke lidt bitter. Men de er hårdføre og hurtigt spiseklare. Det er den type, der bruges til at lave gule ærter af.
Sukkerærter har ikke de seje hinder i bælgene og kan derfor spises hele. De skal høstes, mens bælgene endnu er flade og sprøde. Sorterne bliver fra 40 til 75 cm høje.
Slikærter er en krydsning mellem marvært og sukkerært. Bælgene er ekstra søde og spises med ærterne indeni. Sorterne varierer i højde på samme måde som marvært.

Frøene sættes i 5-6 cm dybe riller i jorden, 5-8 cm fra hinanden. Af hensyn til den senere opbinding er det en god idé at så i dobbeltrækker med 10-20 cm’s afstand. Næste dobbeltrække sås med cirka 50 cm’s afstand til den forrige, så du kan komme ind og plukke ærterne.

Afstanden mellem rækkerne kan passende udnyttes til andre lækkerier som radiser, spinat og salat, der udvikler sig ret hurtigt og således er spist, før ærterne for alvor får brug for pladsen.
Foto: Annemette Olesen
Ærterne gøder jorden
Fuglene – navnlig duerne – er vilde med de nysåede frø og de nyspirede ærter. Dæk derfor ærtestykket med grene eller trådnet, indtil planterne er omkring 10 cm høje. Så er det alligevel tid til at sørge for opbinding.

Når ærterne begynder at sætte blomster og senere danne bælge, er det vigtigt, at jorden holdes jævnt fugtig. Ellers bliver ærterne hurtigt seje og melede. Det gør de også, hvis bælgene når at blive for trinde på planten. Høst ofte – gerne dagligt. Det er kun en ekstra fornøjelse at gå en runde omkring ærtestykket efter en håndfuld til salatskålen eller bare til at spise lige på stedet.

Gødning er sjældent nødvendig. Ærter opsamler ligesom bønner kvælstofdannende bakterier og er dermed selvforsynende med næring. Næringen bliver i jorden efter høst og er næste år et værdifuldt tilskud til mere grådige planter som de forskellige kålsorter.

Den næringsrige jord efter ærterne kan også udnyttes til udplantning af grønkål, som tåler at stå ude den kommende vinter. Eller du kan i august så en omgang spinat til at spise, inden vinteren sætter ind.

I øvrigt er kaniner og forskellige andre husdyr meget glade for den høstede ærtehalm.

Praktisk og dekorativ opbinding
Foto: Annemette OlesenÆrter klatrer ved hjælp af slyngtråde, som dannes af det yderste af bladene. De snor sig omkring alt, hvad de møder, og holder på den måde planten fast.

Den enkleste form for opbinding er blot at stikke kviste fra beskæring af træer og buske ned i jorden på begge sider af dobbeltrækkerne. Det er tilstrækkeligt til ærter med en højde på 60-70 cm. Et sirligt fletværk af kæppe fra bambus, hassel eller pil mellem dobbeltrækkerne kan gøre ærtebedet til et meget dekorativt indslag i køkkenhaven.

Eller du kan slå stokke i jorden for enden af rækkerne og trække tråde, snore eller trådnet mellem dem og mellem dobbeltrækkerne. Det giver stabilt fæste også for de meterhøje sorter.


7 april 2005

0 Comment

3

Høst bærrene i haven

Netop nu kan du nippe et modent brombær, stikkelsbær eller solbær. Men du kan også forvandle de mange bær og frugter til marmelader, tærter...

1

Et kig ind i en smagfuld og funktionel køkkenhave

Hjemme hos Lotta er der både smagfuldt og funktionelt. Hun tager gerne hånd om ting, andre har kasseret og bruger dem bl.a. i sin køkkenhave...

5

Brændenælder er sunde og kan bruges i maden

Brændenælder stikker, men de smager godt. Måske skulle du se lidt mildere på dem fremover, for de er lettilgængelige og de rene vitaminbombe...

0

Gøremål i haven i maj måned

I maj skal køkkenhaven plantes til, og her er udplantningsplanter en genvej til succes. De er mere hårdføre end planter, der bliver sået...

3

Få succes med at dyrke gulerødder

Når gulerodsdyrkningen skal være vellykket, spiller to vigtige faktorer ind: Planterne må ikke stå for tæt, og gulerodsfluen skal holdes på...

2

Dyrk dine egne popcorn i haven

Du kan selv dyrke majs-kerner til popcorn, og det er ikke sværere end at dyrke almindelige sukkermajs. Det er dog ikke alle majskerner, der...

0

Gode tricks til jorden i køkkenhaven

Når du ejer en køkkenhave, kan der nemt dukke forskellige spørgsmål om dens pasning op. Skal du grave køkkenhaven grundigt igennem hvert...

1

Dyrk kål i haven – få gode råd til hvordan

Kål er for alvor kommet på menuen igen i takt med den voksende interesse for nordisk mad. Mange slags kål har samme baggrund – derfor er...

2

Lav græsplænen om til køkkenhave

Når du skal omdanne et stykke af græsplænen til køkkenhave, er det muligt at undgå det hårde gravearbejde, hvis du har mod på at bruge...

6

Brug komposten rigtigt, og giv havens planter en hjælpende hånd

Kompostbunken gemmer på en skat, der har stor værdi for havens planter. Hjemmelavet kompost er både miljøvenlig gødning og et jordforbedring...

0

Malurt er en alsidig plante, som findes i flere former

Malurt er efterhånden en sjælden haveplante – den er ellers ganske nem at have med at gøre. Der findes flere spændende former af malurt, og...

0

Dyrk planter og blomster, der kan spises og har kulør

Du kan allerede nu begynde at tænke over, hvilke nye grøntsager og blomster du har lyst til at dyrke i haven i foråret. Og i år er der...

3

Dyrk og rør din egen sennep

Den skarpe smag af sennep giver maden det sidste pift. Bland den med forskellige ingredienser, og vælg mellem sorte, gule eller brune sennep...

7

Dyrk dine egne hvidløg i haven

Det er nemt at dyrke hvidløg i haven, og du kan lægge dem i jorden fra nu af, og indtil frosten for alvor sætter ind. Få syv gode råd til...

4

Sådan anlægger du et jordbærbed i haven

Vil du gerne kunne plukke dine egne jordbær næste sommer, er det i år, du skal anlægge bedet. Juli er den bedste måned at anlægge et jordbær...