Alle klarer ærterne

Køkkenhaven
Ingen køkkenhave uden ærter: De gror, så det næsten kan ses, og de kan spises lige fra planten.


Foto: Annemette Olesen

Af Ulla Sørensen, idényt nr. 3, 2005
Fotos: Anemette Olesen

Både voksne og børn nyder det sprøde lille smæld, når man åbner den friskplukkede ærtebælg, og fornemmelsen af de glatte, grønne kugler, når de triller ud i hånden og derfra lige ind i munden. Den helt specielle, friske søde smag, som vi alle kender. Det er indbegrebet af sommer. Og så er ærter tilmed noget af det allernemmeste, du kan dyrke i din køkkenhave.

Frøene spirer inden for en til to uger, og stænglerne vokser med en fart, så det næsten kan ses med det blotte øje. Det tiltaler såvel børn som barnlige sjæle.

Så i flere omgange
Frøene skal sås fra slutningen af april, når jorden har samlet lidt solvarme. Det fremmer spiringen, hvis de inden såningen lægges i blød i lunkent vand natten over.

Flere af de almindelige sorter er udviklet til professionel dyrkning. Her ønsker man, at alle ærter modner samtidig, så de kan høstes effektivt med maskiner. Haveejerne derimod vil gerne kunne plukke friske ærter over en længere periode. Her forlænger det sæsonen betragteligt at så nye rækker med en til to ugers mellemrum – dog ikke senere end til udgangen af juni – eller at vælge flere forskellige sorter.
Flere slags ærter
Marværter er de almindeligste i haverne. Der findes en række sorter med højder fra 40-50 cm og op til et par meter. De lave og mellemhøje er nemmest at plukke.
Skalærter dyrkes efterhånden sjældent. De er knap så søde som marværter, og smagen kan virke lidt bitter. Men de er hårdføre og hurtigt spiseklare. Det er den type, der bruges til at lave gule ærter af.
Sukkerærter har ikke de seje hinder i bælgene og kan derfor spises hele. De skal høstes, mens bælgene endnu er flade og sprøde. Sorterne bliver fra 40 til 75 cm høje.
Slikærter er en krydsning mellem marvært og sukkerært. Bælgene er ekstra søde og spises med ærterne indeni. Sorterne varierer i højde på samme måde som marvært.

Frøene sættes i 5-6 cm dybe riller i jorden, 5-8 cm fra hinanden. Af hensyn til den senere opbinding er det en god idé at så i dobbeltrækker med 10-20 cm’s afstand. Næste dobbeltrække sås med cirka 50 cm’s afstand til den forrige, så du kan komme ind og plukke ærterne.

Afstanden mellem rækkerne kan passende udnyttes til andre lækkerier som radiser, spinat og salat, der udvikler sig ret hurtigt og således er spist, før ærterne for alvor får brug for pladsen.
Foto: Annemette Olesen
Ærterne gøder jorden
Fuglene – navnlig duerne – er vilde med de nysåede frø og de nyspirede ærter. Dæk derfor ærtestykket med grene eller trådnet, indtil planterne er omkring 10 cm høje. Så er det alligevel tid til at sørge for opbinding.

Når ærterne begynder at sætte blomster og senere danne bælge, er det vigtigt, at jorden holdes jævnt fugtig. Ellers bliver ærterne hurtigt seje og melede. Det gør de også, hvis bælgene når at blive for trinde på planten. Høst ofte – gerne dagligt. Det er kun en ekstra fornøjelse at gå en runde omkring ærtestykket efter en håndfuld til salatskålen eller bare til at spise lige på stedet.

Gødning er sjældent nødvendig. Ærter opsamler ligesom bønner kvælstofdannende bakterier og er dermed selvforsynende med næring. Næringen bliver i jorden efter høst og er næste år et værdifuldt tilskud til mere grådige planter som de forskellige kålsorter.

Den næringsrige jord efter ærterne kan også udnyttes til udplantning af grønkål, som tåler at stå ude den kommende vinter. Eller du kan i august så en omgang spinat til at spise, inden vinteren sætter ind.

I øvrigt er kaniner og forskellige andre husdyr meget glade for den høstede ærtehalm.

Praktisk og dekorativ opbinding
Foto: Annemette OlesenÆrter klatrer ved hjælp af slyngtråde, som dannes af det yderste af bladene. De snor sig omkring alt, hvad de møder, og holder på den måde planten fast.

Den enkleste form for opbinding er blot at stikke kviste fra beskæring af træer og buske ned i jorden på begge sider af dobbeltrækkerne. Det er tilstrækkeligt til ærter med en højde på 60-70 cm. Et sirligt fletværk af kæppe fra bambus, hassel eller pil mellem dobbeltrækkerne kan gøre ærtebedet til et meget dekorativt indslag i køkkenhaven.

Eller du kan slå stokke i jorden for enden af rækkerne og trække tråde, snore eller trådnet mellem dem og mellem dobbeltrækkerne. Det giver stabilt fæste også for de meterhøje sorter.


7 april 2005

0 Comment

0

Kulør på køkkenhaven

Nye, spændende farver mellem alt det grønne er kun et ekstra plus

0

Danmarks største kartoffel?

Kan én enkelt kartoffel give kartoffelmos til hele familien? Måske hvis de kommer fra Torben Sørensens have i Virum.

0

Lav selv tomater

Hvorfor ikke lave dine egne tomatplanter? Det er både nemt, sjovt og billigt.

0

Kingsize kartofler

Vi har spurgt de danske haveejere, hvad deres kartoffelhøst har bragt i 2008 - et entydigt svar lyder; kæmpe kartofler.

0

Haven – den perfekte ramme for velvære og hygge

Når snakken falder på haven, er det ofte havearbejdet, der stjæler opmærksomheden. Hvad gør jeg med lusene i roserne? Men i virkeligheden...

0

Gør jorden klar til nye planter

Bliv klar til den nye sæson i køkkenhaven.

0

Lækre løg til din køkkenhave

Prøv løgsorter, der er velsmagende og anderledes, i urtehaven. Hvidløg, etageløg, purløg, kinesisk purløg og pibeløg - de trives bedst i...

0

Mynte dufter og smager

Det er nemt at dyrke mynte, og vi burde bruge den meget mere herhjemme.

0

Frække farver i køkkenhaven

Limegrønne blomkål og lilla knudekål. Nye grøntsager gør køkkenhaven flottere og sjovere.

0

Årets bedste plantetid

Planter, der mistrives, er tidsrøvere og en kilde til mange ærgrelser. Derfor er det vigtigt at gi’ nye planter så god en start som muligt,...

0

Dyrk din egne wokurter

Mange af de lidt usædvanlige wokurter, der sælges fra asiatiske butikker, kan faktisk godt dyrkes i urtehaven, og så er det nu, at der skal...

0

Krydderurter med x-factor

Kryd­derurter er planter, der kan bruges, når maden skal have et ekstra pift. De kommer fra forskellige hjørner af planteriget, men de har...

0

Sådan dyrker du rækkevis af radiser

Den sprøde radise sætter prikken over hytteosten og salaten. Den er både sund og nem at dyrke, når du følger nogle ganske enkle råd. Blandet...

0

Gør køkkenhaven klar til start

Det er ikke muligt at sætte en bestemt dato for sæsonstarten i køkkenhaven. Tidspunktet skifter afhængigt af temperatur og mængden af sol...

0

Køkkenhaven skal gødes i det tidlige forår, hvis du vil have godt...

Hvis ikke du tilfører næring til planterne i køkkenhaven, kan du se langt efter en god høst af friske grøntsager. Du kan vælge mellem organi...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.