Sprøde bønner i bunkevis

Køkkenhaven
Friske bønner er dyre at købe, men nemme at dyrke. Et gammelt husråd siger, at bønner skal sås til grundlovsdag.



Af Lotte Bjarke, idényt nr. 5, 2005
Fotos: Anemette Olesen



I følge gamle vise råd skal bønner sås, når kirsebærtræerne blomstrer eller til grundlovsdag. Helt så enkelt kan det ikke stilles op, for det er ikke datoen, men derimod jordtemperaturen, der bestemmer, om tiden er inde. Jordtemperaturen afhænger naturligvis af forårsvejret, men normalt er begyndelsen af juni det rigtige tidspunkt, men hvis man vil være på den sikre side, kan man måle jordtemperaturen med et jordtermometer. Det skal vise mindst 10 grader, før bønnerne kan sås. Lader det varme vejr vente på sig, kan du trylle lidt med jordtemperaturen ved at dække jorden med klar plast. Det varmer den godt op, og plast- eller fiberdugtunneller skal på igen efter såningen, så jordtemperaturen ikke falder til under de kritiske 10 grader.

Ellers hører bønner ikke til de sarte af slagsen, og sår man dem et lunt, solrigt og læfyldt sted i haven, trives de og er tilmed meget nøjsomme, hvad gødning angår.

Nemme planter
Bønner tilhører ærteblomstfamilien og har kvælstoffikserende bakterieknolde på rødderne. Det betyder, at de kan indsamle og udnytte kvælstof direkte fra luften. Smart for bønneplanterne, men også smart for de grønsager, du dyrker i bønnerækkerne bagefter, for der bliver altid noget tilovers.

Selv om bønneplanterne således er selvforsynende med kvælstof, får de den bedste start i en grundgødet køkkenhavejord ligesom de andre afgrøder.

De nysåede bønnerækker skal vandes, men ellers er der ikke det helt store behov for at vande bønnerne, medmindre sommeren byder på en lang tørkeperiode.

Busk- eller stangbønner
Grønne bønner opdeles først og fremmest i busk- og stangbønner. Buskbønner er lavtvoksende planter, der sås i rækker og støtter sig selv, mens stangbønner danner flere meter lange ranker, der snor sig ihærdigt rundt om det klatrestativ, de har til rådighed.

Klatrestativet skal sættes op samtidig med såningen, så det er på plads, når bønnerne begynder at vokse. Det tager lidt tid, men fordelen er, at man kan høste mange flere bønner fra et mindre areal, når man vælger stangbønner. Desuden giver stangbønnerne køkkenhaven højde og nye spændende dimensioner, og så er bønnerne nemmere at høste.

9 sikre sorter
Buskbønnen er en lav sort, der ikke skal bindes op.
Grønne bønner spiser vi hele i modsætning til tørrede bønner, hvor kun frøene spises.
Haricots verts er fine, tynde bønner med runde bælge.
Hestebønnen er en særlig art, der ikke dyrkes for bælgenes skyld, men for de store, saftige bønnefrø inden i bælgene.
Krybbønnen er det samme som buskbønnen.
Perlebønnen har tynde, runde bælge, der høstes små.
Pralbønnen bærer tofarvede blomster og har meget lange
bælge. Den bruges mest som prydplanter, men kan spises.
Snittebønnen har brede bælge, der snittes ud i mindre stykker, før de tilberedes.
Stangbønnen kan få meterlange, snoende stængler, der kan slynge sig rundt om snore eller tynde stænger.

Sådan sår du buskbønner
Bønner er frodige og hurtigtvoksende planter. Så dem i rækker med 10 cm mellem planterne og 40 cm mellem rækkerne.
De store bønnefrø sås i riller, 4-5 cm dybe. De spirer hurtigt, og ser nogle af spirerne sløje ud, skal du fjerne dem med det samme, så eventuelle dårligdomme ikke breder sig ud i resten af bedet.
Hullerne i rækken kan du efterså, efterhånden som de opstår. Så får du planter i forskellige udviklingsstadier, så din bønnehøst kan strække sig over en længere periode.
Stativ af stokke

Et tipi-skelet af fem kraftige bambusstokke er et fint klatrestativ. Stik stokkene ned i jorden i en rundkreds, og bind dem sammen med snor foroven.

Så 3-5 bønner ved hver stok, og lad dem finde til vejrs. Tipien bliver hurtigt til en hel hule.

Man kan også købe færdige stativer, flette smukke pileobelisker eller lade stangbønnerne vokse op ad en pæl – en bønnestage. Bønnerne spirer og vokser hurtigt til. Faktisk er der sjældent ukrudtsproblemer i bønnebed, fordi bønneplanterne vinder i konkurrencen med ukrudtet.

70 dage undervejs
Der går cirka 70 dage, fra du sår, til du kan høste første gang. Grønne bønner smager bedst, før de bliver for store, så du skal høste i rækkerne hver anden dag.

Kvaliteten er den ene gode grund til at høste tit. Den anden grund er, at produktionen holdes i gang, når bønnerne høstes løbende. På den måde kan din bønnehøst vare i op til to måneder, og du vil blive overrasket over, hvor mange bønner dine planter kan producere.



Redaktøren anbefaler

1 juni 2005
0

Årets første rabarber kan nu høstes

Mmmh rabarber... Tiden er nu inde til, at årets første rabarber kan høstes.

3

Nu kan du også få græsk karse

Overrask familie og gæster med en helt ny krydderurt. Vi kender alle karse, der gror på et stykke vat i vindueskarmen, men nu fås den også...

0

Planter der gavner jorden

I dag, hvor interessen for dyrkning af jorden uden kemiske tilsætninger øges, bliver brugen af grøngødning mere og mere populær – også i...

0

Din haves børnehave

Selvsåede stauder dukker op overalt i haven, men i stedet for at luge dem ud kan du sætte dem i børnehave.

0

Få succes med jordbær i haven

Jordbær fra egen have smager af langt mere, end dem du køber i butikkerne. Du kan sagtens selv dyrke dem i et bed i haven, og det er en god...

0

Vi byggede en reol i haven

Ann-Sofie fortæller videre om sit livs første køkkenhave på Amager. Og der er også blevet plads til en havereol. Følg med i bloggen her.

0

Grønkålen er tilbage i køkkenhaven og staudebedet

Grønkål har tidligere haft et dårligt ry, men er for alvor ved at blive taget til nåde igen både i køkkenhaven og prydhaven. Og grønkål er...

0

Lav dine egne skilte til krydderurterne

Hold styr på dine krydderurter med disse hjemmelavede skilte, som du kan bruge i køkkenet eller i urtehaven.

1

Middelhavssalat er nem at dyrke i din egen have

Radicchio salaten er populær i middelhavskøkkenet - og kendt for sin flotte røde farve. Den er også overraskende nem at dyrke i de danske...

0

Køkkenhaven har brug for vitaminer i form af gødning

Nogle steder i haven kan du godt undlade at gøde - men ALDRIG i køkkenhaven! Det skyldes, at vi hvert år fjerner en masse plantemateriale,...

0

Dyrk planter og blomster, der kan spises og har kulør

Du kan allerede nu begynde at tænke over, hvilke nye grøntsager og blomster du har lyst til at dyrke i haven i foråret. Og i år er der...

1

Den kraftfulde løvstikke er tilbage i køkkenhaven

Løvstikke er en mirakelurt. Den vokser i raketfart, er perfekt i frikadeller og giver smag til kartofler. Og så kan den også skræmme katte...

6

Brug komposten rigtigt, og giv havens planter en hjælpende hånd

Kompostbunken gemmer på en skat, der har stor værdi for havens planter. Hjemmelavet kompost er både miljøvenlig gødning og et jordforbedring...

0

God opbevaring af grøntsager

Moderne huse har ikke opbeva­rings­muligheder for havens prægtige grøntsager. Vi savner de mørke kældre og lofter, hvor der er koldt men...

0

Tomaten er ikke en grøntsag, og jordbærret er ikke en frugt

Du har sikkert hørt diskussionen og alle teorierne før. Jordbærret er ikke et bær, det er i virkeligheden en nød. Men er det nu også rigtigt...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.