Så let er det at dyrke hindbær

Der er INGEN grund til IKKE at dyrke hindbær. Frugten smager guddommeligt, planten er let at dyrke, og kun meget få skadedyr bryder sig om bærrene og planten. Her er en kort og enkel guide med ALT, du behøver at vide om hindbær.

Sådan planter du hindbær

Hindbær skal plantes tidligt om foråret. Inden udplantningen er der dog et par ting, du først skal gøre. Begynd med at berige jorden i bedet med muldjord eller kompost. Derefter skal du skal gøre hindbærplantens rødder våde, så de kan trække godt med vand til sig.Hindbær er nemlig meget glade for vand.

Når du er parat til at plante ud, skal du grave et plantehul, der er 7-8 centimeter bredere end længden på rodknolden. Sørg for, at planterne står med mindst en meters afstand. Hvis du planter hindbær i rækker, skal der være mindst 2 meter mellem hver række.

Læs også: Jordbær – sådan dyrker, plejer og plukker du jordbær

Sådan planter du hindbær i krukker og højbede

Det kan nemt lade sig gøre at få hindbær til at trives i krukker og andre typer af plante-containere. Plant dog kun én hindbærplante pr. krukke. Sørg også for, at krukken er mindst en halv meter dyb og også mindst en halv meter i diameter. Sørg ligeledes for, at krukken er udstyret med et eller flere drænhuller, så fugtighed ikke ophober sig i krukken

Sådan passer og plejer du hindbærplanter

Hindbærplanter elsker fugtighed, så sørg for at give dem mindst 5 millimeter vand om ugen. Som det er tilfældet med de fleste planter, vil et lag muldjord hjælpe med til at holde på fugtigheden.

Hindbærplanter har fordel af støtte under væksten. De kan få støtte ved at vokse i espalier eller ved andre former for opstamning med blomsterpinde og lignende. Dette vil også forhindre frugten i at ende med at ligge på jorden, og samtidig vil det forebygge råd

Læs også: 6 bær og bærbuske med intens smag til din farve 

Sådan får du en stor høst af hindbær

Din hindbærplante vil frembringe flere rør (eller stængler) i takt med, at den gror. Fjern rørene, så snart de bliver brune. Vær opmærksom på, at planterne jævnligt skal tjekkes for råd, skadedyrsangreb og misfarvning. Fjern de ramte dele af planten, når du spotter dem.

Hvad angår skadedyr, så er der heldigvis ikke særlige mange af dem, der er alvorligt tiltrukket af hindbærplanter. Hvis du får øje på nogle, så kan du enten bruge en organisk bekæmpelsesmetode, anbringe et tyndt net over planten eller sørge for andre former for afskærmning. Disse forholdsregler vil i fællesskab både beskytte mod skadedyr og mod fugle.

Pryning er ikke nødvendigt. Hindbærplanter vil med tiden forme sig til krat. Hvis du er mere interessseret I en velorganiseret plante, så kan du trimme planten efter behag.

   
 Hindbærplantage i efteråret.  

Hvornår og hvornår høster man hindbær?

Hindbær kan høstes circa to uger efter, at frugtknopperne dukker op. De er typisk klare og dybe i farven. Bærrene skal helst let og ubesværet kunne tages af planten. Om sommeren er det en god idé at høste dagligt.

Sådan deles hindbærplanter

Del planterne i det tidlige forår, før hindbærplanterne danner krat. Grav mindre og svagere planter fri og omplant dem til et andet bed eller til en anden krukke.

Når hindbærrene er plukkede, kan du enten spise dem eller fryse dem ned til senere brug. Hindbær er fantastisk i smoothies, deserter, i marmelade – og i uendeligt mange andre sammenhænge.

Kilde: premediatedleftovers.com

Læs også: Succes og indretning med plantekasser

Mest læste artikler