Foto: Anemette Olesen

Rodfrugter i haven

Køkkenhaven

De lækre vinterrodfrugter er nemme at dyrke selv og smager fantastisk lige fra haven.


Mange gode rodfrugter er med tiden gået lidt i glemmebogen og det til trods for, at de er sunde og rimelig nemme at dyrke, lette at opbevare og anvende.
I dag skærpes interessen for gamle køkkenurter, og flere gamle grøntsagssorter finder vej tilbage til frølisterne.
Et større udvalg af de enkelte rodfrugter kan fås fra frø, og med et større udvalg af sorter bliver mulighederne mangfoldige, når det gælder om at sætte smag og kolorit på maden.
I dag kan vi få mulighed for at dyrke violette gulerødder, gule rødbeder, røde kartofler osv. Vi kan også dyrke de mere sjældne rødder og knoldgrøntsager som fx skorzonerrod, jordskok m.fl.
Flere populære restauranter er glade for at kunne præsentere retter, som er lidt anderledes, og netop her kommer rodfrugterne til deres ret, når dygtige kokke tilbereder dem.

Sunde rødder
Rodgrøntsager er rige på vitaminer, mineraler og fibre, der er så vigtige for fordøjelsen. De såkaldte rodgrøntsager omfatter de urter, hvor roden foretrækkes som spise. Oftest vil denne rod være en pælerod, som egentlig er næringsdepot for selve planten med indhold af stivelse, sukker m.m. Eksempler på pælerødder er fx gulerod, skorzonerrod, peberrod, pastinak, persillerod og havrerod. Hos jordskokker er den foretrukne spiselige del også under jorden, men her er det ikke pælerødder men knolde, der graves op.

Pastinak
Pastinakken minder en del om persilleroden af udseende, men det er gerne guleroden, der bruges som erstatning for denne sødtsmagende rod. Pastinakken er dyrket siden middelalderen. Den er nem at dyrke og angribes ikke af gulerodsfluen. Det er en rodfrugt af skærmplante-familien, der kan overvintre med vinterdække oven på selve voksestedet. Planten trives i både sandjord såvel som lerjord, men bør have tilført kompost for at udvikle pænt saftige rødder. Beregn en afstand på mindst 10 cm mellem hver plante. Roden spises rå i salater, koges med i gryderetter og til gule ærter. På grund af dens høje indhold af sukkerstoffer bruges den fintrevne rod kogt som saftevand eller bruges til fremstilling af vin osv.

JordskokFotos: Anemette Olesen
Jordskokken stammer fra Nordamerika og er en knudret rodknold, der kan minde lidt om frisk ingefær i udseende. Kødet er gullighvidt og sprødt. Jordskokken tilhører samme familie som solsikken, og nogle sorter får gule kurvblomster i løbet af september. Planterne kan blive over 2 meter høje. De knudrede rodknolde udvikles i løbet af efteråret. De kan sagtens overvintre på friland, eller grav dem op i november og gem dem i fugtigt sand i en kule eller kasse med tæppe over, så er de lettere at gå til. Jordskokker kan spises rå eller bages, koges og pureres. I rå stand minder smagen om friske hasselnødder, og derfor kan den rå knold indgå i frugtsalater og desserter. Jordskokker lægges i jorden i løbet af foråret, og har du ikke gravet alle rodknolde op sidste efterår, vil de spire og blive til nye høje planter.

PersillerodFotos: Anemette Olesen
Persillerod dyrkes især for den hvide rod, men den frodige og mørkegrønne bladtop kan bruges ligesom almindelig persille. Roden er vitamin- og mineralholdig og har også en frisk smag af persille. Persillerod kræver en næringsrig og velbearbejdet jord, hvis planten skal give tykke rødder. Er jorden for kompakt vil persilleroden have tendens til at forgrene sig. Persillerod er en
god efterårs- og vintergrøntsag, som kan rives og serveres rå i salater, koges med i supper og gryderetter, stuves, bages, steges osv. Rødder graves op før frost og gemmes i fugtigt sand et frostfrit sted.

SkorzonerrodFotos: Anemette Olesen
Ifølge det botaniske navn hispanica stammer skorzonerrod fra Spanien, hvor planten vokser vildt. Gamle navne på denne aflange rod er fx vinterasparges, fordi rødderne i kogt stand kan smage som asparges. Det andet navn, kopatte, skyldes, at der drypper hvid mælkesaft af roden, når man brækker den over. Skorzonerrod er en 2-årig grøntsag, der trives i en velbearbejdet løs jord. Er jorden stenet og kompakt, vil planten have tendens til at udvikle forgrenede rødder. Både blade, blomster og rod kan spises, men roden foretrækkes. Skorzonerrod er fuldt hårdfør og kan overvintre på friland. Hvis rødderne ikke graves op inden foråret, vil planten året efter udvikle gule kurvblomster, og rødderne bliver træede. Får planten lov at kaste frø, vil den villigt så sig selv. Server den revne og tyndt skivede rod i råkostsalater. Damp de skrællede rødder møre i letsaltet vand og server som tilbehør eller steg halverede rodstykker i smør. Bag dem med i pateer m.m. Når du skræller rødderne afgives mælkesaft, som virker ligesom klister. Det er bedre at dyppe rødderne i kogende vand og derefter skrælle dem, så klistrer de ikke.

Redaktøren anbefaler

09 april 2008
Mere om Køkkenhaven

Årets første rabarber kan nu høstes

Køkkenhaven Mmmh rabarber... Tiden er nu inde til, at årets første rabarber kan høstes.

Børnenes favoritgræskar

Køkkenhaven Vil du selv dyrke græskar, så skal du tidlig i gang. kernerne. Prøv fx på at sætte rekord.

Nytrimmede tomatplanter giver flere tomater

Køkkenhaven Tomatplanterne blomstrer lystigt i Lotte Bjarkes drivhus – faktisk er det lidt for meget af det gode, da planten ikke kan udvikle alle de...

Brug komposten rigtigt, og giv havens planter en hjælpende hånd

Køkkenhaven Kompostbunken gemmer på en skat, der har stor værdi for havens planter. Hjemmelavet kompost er både miljøvenlig gødning og et jordforbedringsmiddel, og du kan bruge den på forskellige måder.

Køkkenhaven har brug for vitaminer i form af gødning

Køkkenhaven Nogle steder i haven kan du godt undlade at gøde - men ALDRIG i køkkenhaven! Det skyldes, at vi hvert år fjerner en masse plantemateriale,...

Kanter i køkkenhaven

Køkkenhaven Form køkkenhaven med kantplanter, som er nyttige på flere måder: Nogle kan spises, andre tiltrækker nyttedyr.

Hvidløg er nemme at dyrke

Køkkenhaven Hvidløg er ikke svære at dyrke, det kræver bare lidt tålmodighed. Hvidløg tager omkring 10 måneder om at udvikle sig. Heldigvis kan de grønne spirer spises som purløg imens. Og når hvidløgene høstes, har du midlet mod tømmermænd. 

Rabarber - havens nemmeste plante

Køkkenhaven Sådan får du den største høst af rabarber. Sådan deler du rabarberplanterne - og denne del af planten er giftig.

Få styr på bedene i dine køkkenhave med malede sten

Køkkenhaven Det er let at miste overblikket over, hvad der står i bedene i køkkenhaven. De små pinde, som markerer rækkerne, går alligevel til i løbet...

Sprøde bønner i bunkevis

Køkkenhaven Friske bønner er dyre at købe, men nemme at dyrke. Et gammelt husråd siger, at bønner skal sås til grundlovsdag.

Vinterærter med de smukkeste ærteblomster

Køkkenhaven Store, fine blomster med et lækkert farvespil fylder klatrestativet i køkkenhaven lige nu.

Læggekartofler skal vækkes blidt

Køkkenhaven Nu er læggekartoflerne sat til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt, som knoldene skal have det for at...

Dyrk dine egne hvidløg i haven

Køkkenhaven Det er nemt at dyrke hvidløg i haven eller i krukker. Med de rigtige sætte-løg er der faktisk en succesfaktor på 95 %. Få 7 gode råd til dyrkning af hvidløg i din egen have.

Gem dine egne frø, og så dem næste forår

Køkkenhaven De fleste planter i urtehaven og i drivhuset sætter frø, hvis de får lov at stå længe nok. Men der er forskel på, hvordan planter danner...

Bliv selvforsynende med mynte i krukker

Køkkenhaven Mynte er meget nem at dyrke, og du bliver hurtigt selvforsynende i sommermånederne. Det sværeste er at holde styr på planten, da den hurtigt...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.