Foto: Anemette Olesen

Rodfrugter i haven

Køkkenhaven

De lækre vinterrodfrugter er nemme at dyrke selv og smager fantastisk lige fra haven.


Mange gode rodfrugter er med tiden gået lidt i glemmebogen og det til trods for, at de er sunde og rimelig nemme at dyrke, lette at opbevare og anvende.
I dag skærpes interessen for gamle køkkenurter, og flere gamle grøntsagssorter finder vej tilbage til frølisterne.
Et større udvalg af de enkelte rodfrugter kan fås fra frø, og med et større udvalg af sorter bliver mulighederne mangfoldige, når det gælder om at sætte smag og kolorit på maden.
I dag kan vi få mulighed for at dyrke violette gulerødder, gule rødbeder, røde kartofler osv. Vi kan også dyrke de mere sjældne rødder og knoldgrøntsager som fx skorzonerrod, jordskok m.fl.
Flere populære restauranter er glade for at kunne præsentere retter, som er lidt anderledes, og netop her kommer rodfrugterne til deres ret, når dygtige kokke tilbereder dem.

Sunde rødder
Rodgrøntsager er rige på vitaminer, mineraler og fibre, der er så vigtige for fordøjelsen. De såkaldte rodgrøntsager omfatter de urter, hvor roden foretrækkes som spise. Oftest vil denne rod være en pælerod, som egentlig er næringsdepot for selve planten med indhold af stivelse, sukker m.m. Eksempler på pælerødder er fx gulerod, skorzonerrod, peberrod, pastinak, persillerod og havrerod. Hos jordskokker er den foretrukne spiselige del også under jorden, men her er det ikke pælerødder men knolde, der graves op.

Pastinak
Pastinakken minder en del om persilleroden af udseende, men det er gerne guleroden, der bruges som erstatning for denne sødtsmagende rod. Pastinakken er dyrket siden middelalderen. Den er nem at dyrke og angribes ikke af gulerodsfluen. Det er en rodfrugt af skærmplante-familien, der kan overvintre med vinterdække oven på selve voksestedet. Planten trives i både sandjord såvel som lerjord, men bør have tilført kompost for at udvikle pænt saftige rødder. Beregn en afstand på mindst 10 cm mellem hver plante. Roden spises rå i salater, koges med i gryderetter og til gule ærter. På grund af dens høje indhold af sukkerstoffer bruges den fintrevne rod kogt som saftevand eller bruges til fremstilling af vin osv.

JordskokFotos: Anemette Olesen
Jordskokken stammer fra Nordamerika og er en knudret rodknold, der kan minde lidt om frisk ingefær i udseende. Kødet er gullighvidt og sprødt. Jordskokken tilhører samme familie som solsikken, og nogle sorter får gule kurvblomster i løbet af september. Planterne kan blive over 2 meter høje. De knudrede rodknolde udvikles i løbet af efteråret. De kan sagtens overvintre på friland, eller grav dem op i november og gem dem i fugtigt sand i en kule eller kasse med tæppe over, så er de lettere at gå til. Jordskokker kan spises rå eller bages, koges og pureres. I rå stand minder smagen om friske hasselnødder, og derfor kan den rå knold indgå i frugtsalater og desserter. Jordskokker lægges i jorden i løbet af foråret, og har du ikke gravet alle rodknolde op sidste efterår, vil de spire og blive til nye høje planter.

PersillerodFotos: Anemette Olesen
Persillerod dyrkes især for den hvide rod, men den frodige og mørkegrønne bladtop kan bruges ligesom almindelig persille. Roden er vitamin- og mineralholdig og har også en frisk smag af persille. Persillerod kræver en næringsrig og velbearbejdet jord, hvis planten skal give tykke rødder. Er jorden for kompakt vil persilleroden have tendens til at forgrene sig. Persillerod er en
god efterårs- og vintergrøntsag, som kan rives og serveres rå i salater, koges med i supper og gryderetter, stuves, bages, steges osv. Rødder graves op før frost og gemmes i fugtigt sand et frostfrit sted.

SkorzonerrodFotos: Anemette Olesen
Ifølge det botaniske navn hispanica stammer skorzonerrod fra Spanien, hvor planten vokser vildt. Gamle navne på denne aflange rod er fx vinterasparges, fordi rødderne i kogt stand kan smage som asparges. Det andet navn, kopatte, skyldes, at der drypper hvid mælkesaft af roden, når man brækker den over. Skorzonerrod er en 2-årig grøntsag, der trives i en velbearbejdet løs jord. Er jorden stenet og kompakt, vil planten have tendens til at udvikle forgrenede rødder. Både blade, blomster og rod kan spises, men roden foretrækkes. Skorzonerrod er fuldt hårdfør og kan overvintre på friland. Hvis rødderne ikke graves op inden foråret, vil planten året efter udvikle gule kurvblomster, og rødderne bliver træede. Får planten lov at kaste frø, vil den villigt så sig selv. Server den revne og tyndt skivede rod i råkostsalater. Damp de skrællede rødder møre i letsaltet vand og server som tilbehør eller steg halverede rodstykker i smør. Bag dem med i pateer m.m. Når du skræller rødderne afgives mælkesaft, som virker ligesom klister. Det er bedre at dyppe rødderne i kogende vand og derefter skrælle dem, så klistrer de ikke.

9. april 2008

Redaktøren anbefaler

Mere om Køkkenhaven

Nu kan du dyrke søde kartofler i drivhuset eller haven

Køkkenhaven Søde kartofler - eller batater som de også hedder - er fulde af gode næringsstoffer og kan tilberedes på mange måder. Nu kan du selv dyrke de sunde knolde, som trods navnet ikke er i familie med kartoflen, men er en slyngplante. Det foregår bedst i drivhus eller et varmt sted på terrassen.

Forårsråd: Start køkkenhaven i vindueskarmen

Køkkenhaven Din vindueskarm er en grøn ven, når det handler om grøntsager. Her kan du nemlig starte årets køkkenhave. Læs med og se hvordan.

10 grøntsager der kan gro i skygge

Køkkenhaven Vi giver dig her 10 bud på grøntsager, som du kan gro i haver med skygge eller delvis skygge.

Porreblomster på menuen

Køkkenhaven En del af grøntsagerne i køkkenhaven giver mere blomster- end høstglæde hos Lotte Bjarke i år.

Cucamelonen er sommerens mest bedårende frugt

Køkkenhaven Skulle du være i tvivl om, hvordan verdens mest nuttede frugt ser ud, så hedder den cucamelon og er virkelig nem at dyrke.

4 urter med lang holdbarhed

Køkkenhaven Med fire friske urter i haven kan du krydre ethvert måltid på bedste vis. Og så kan urterne overvintre.

Den spiselige have kan dyrkes hele sommeren

Køkkenhaven Krydderurter og grøntsager kan sagtens sås og plantes ud i højsommeren. Læs om de skønneste spiselige sorter her.

Så let er det at dyrke hindbær

Køkkenhaven Der er INGEN grund til IKKE at dyrke hindbær. Frugten smager guddommeligt, planten er let at dyrke, og kun meget få skadedyr bryder sig om...

Fra drivhus til dybfryser

Køkkenhaven Lotte Bjarke forbereder drivhusets tomater, chilier og agurker til efterårets simreretter. Det hele bliver frossent ned i små portioner,...

Smukke ærteblomster i køkkenhavn

Køkkenhaven Lotte Bjarke holder meget af at have ærter i køkkenhaven, da disse både er dejlige at se på, men også smager godt.

Høst hindbær fra juli til oktober

Køkkenhaven Hindbær fra haven er den ultimative luksus. Hvis du planter flere sorter, kan du plukke hindbær hele sommeren og langt ud på efteråret....

VIP behandling til porrerne

Køkkenhaven Lotte Bjarkes køkkenhave er ved at være lækker og frodig. Porrer, hvidløg, skalotteløg, rødløg og kepaløg er bare nogle af de planter, der...

Vi byggede en reol i haven

Køkkenhaven Ann-Sofie fortæller videre om sit livs første køkkenhave på Amager. Og der er også blevet plads til en havereol. Følg med i bloggen her. 

Mit livs første køkkenhave

Køkkenhaven Ann-Sofie Ostenfeld fortæller i denne uge om sin debut som haveejer. Hun skal dyrke sit livs første køkkenhave.

Nu kan du også få græsk karse

Køkkenhaven Overrask familie og gæster med en helt ny krydderurt. Vi kender alle karse, der gror på et stykke vat i vindueskarmen, men nu fås den også...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.