Forlæng sommeren i køkkenhaven

Vinterkarse og vårsalat skal sås nu, så du kan høste grønt til salatskålen i vinterhalvåret


Når ærterne er bælget og gulerødderne trukket op, bliver der så tomt i køkkenhaven. Jorden ligger brak og invaderes af ukrudt. I stedet for at ærgre sig over lugearbejdet er det en god idé at så køkkenhaven til igen. Der findes bladgrønsager, der med fordel kan sås nu. De spirer hurtigt og tåler lidt frost. I milde vintre kan der høstes grønt til salatskålen det meste af vinteren, og hvis rækkerne dækkes med fiberdug, er høsten sikret.

De forskellige typer “vintersalat” er ikke så kendte, men det er ikke, fordi de er svære at dyrke. Jorden forberedes på normal vis, hvilket vil sige, at ukrudt fjernes, hvorefter jorden rives igennem, så større knolde slås i stykker. Frøene sås i rækker. Da planterne ikke bliver ret store, kan du nøjes med en rækkeafstand på 20 cm. Planterne spirer frem i løbet af en uge. Der skal ofte tyndes lidt ud, så der er 10-15 cm mellem dem.

Spiseligt ukrudt!
Vintergrønsagerne blomstrer i foråret. De sætter masser af frø, som spredes i køkkenhaven.
Her spirer det ud på efteråret og sikrer dig planter de næste mange år. Hvis du vil undgå den vilde plantevækst, det giver, skal du sørge for at luge planterne væk, før de sætter frø, og helst allerede før de begynder at blomstre.
Men hvis du synes, det er rart at kunne høste uden forudgående anstrengelser, lader du “ukrudtet” stå. Det kan hakkes væk, når køkkenhaven skal bruges til andre formål.

Vårsalat

Vårsalat, Valerianella locusta, kaldes også feldsalat eller vintersalat. Det er en lille plante, der danner rosetter af blade, der i milde perioder kan høstes hele vinteren. Vårsalat har en mild, salatagtig smag og pynter vældigt på vinterens frokost- og middagsborde. I foråret blomstrer planten med skyer af blegblå blomster. Det er et tegn på, at sæsonen er forbi.

Vårsalat holder af næringsrig jord og masser af sol. Rækkerne bør vandes i tørre perioder. Man høster hele den lille tue og fjerner roden og de yderste blade, før resten kommer i salatskålen.

Vinterkarse

Vinterkarse, Barbarea verna, kaldes også amerikansk karse og landkarse. Planten har glinsende grønne blade, der kan minde om brøndkarse. Også smagen er som brøndkarse, lidt stærk og pebret. Men til forskel fra brøndkarse kræver vinterkarse ikke rindende vand, men kan dyrkes på almindelig vis i køkkenhaven.

Vinterkarse sætter pris på fugtig havejord og vokser bedst i halvskygge. Det er vigtigt at vande planterne i tørre perioder, ellers bliver strukturen grov og smagen alt for skarp. Når du høster vinterkarse, skal du kun tage den øverste del af planten. Så vil den ret hurtigt skyde igen.

Vinterportulak

Vinterportulak, Claytonia perfoliata, er en fin lille dekorativ plante med hjerteformede, kødfulde blade, sprøde stængler og bittesmå hvide blomster. Alt på vinterportulaken kan spises, og den har en mild, salatagtig smag og et højt C-vitamin-indhold.

Vinterportulak kræver stort set ingen opmærksomhed efter udtynding. Dyrk den på tør, næringsfattig jord i solskin, og den vil stortrives, uden at du behøver tænke på vanding, når først planterne har etableret sig. Også vinterportulak skyder fra basis, hvis du kun høster plantens øvre dele.

Vild rucola

Vild rucola, Diplotaxis tenuifolia, kan overvintre i milde vintre, men er mere sart end de øvrige vinterafgrøder. En fiberdug er en god forsikring mod skuffelser. Planten holder af almindelig køkkenhavejord, der holder på fugtigheden, og trives bedst i let skygge. Det er vigtigt at vande i tørre perioder, så smagen ikke bliver for skarp.

Vild rucola smager nærmest som den almindelige rucola, og den dyrkes på samme vis. Bladene høstes enkeltvis. Jo flere du plukker, jo flere blade danner planten.

Hvis vejret kommer på tværs
For spirende frø er udtørring den største trussel. Hvis vejret er varmt, tørt og solrigt i såperioden, skal du være meget omhyggelig med at vande de nysåede afgrøder. Det kan være et stort arbejde, hvis vejret er rigtig godt. Da er det nemmere at styre frøspiringen i bakker i vindueskarmen og så plante planterne ud, når vejret bliver mere fugtigt og knap så varmt.

Af Lotte Bjarke, 0506
Fotos: Garden Picture Library

Mest læste artikler