Dyrk selv din salat

Køkkenhaven
Der findes mange forskellige typer salat, men fælles for dem alle er, at de er bedst, når de er friske fra haven



Af Lotte Bjarke, idényt nr. 3, 2005

Der var engang, da salat var ensbetydende med grøn hovedsalat og, når bølgerne gik højt, iceberg salat. Sådan er det heldigvis ikke længere. Udvalget af salatfrø er stort alle steder, hvor man køber frø. De mange sorter med deres farve- og strukturvariationer pynter ikke alene i salatskålen, men også i køkkenhaven, hvor der kan skabes flotte mosaikker af forskellige salater



“Nye” gamle varianter
I takt med at interessen for salat er vokset, er udvalget blevet større, og vi smovser nu i radicchio, rucola og frisée, som ingen havde hørt om for 20 år siden. Men de nye salater er for det første slet ikke salat, botanisk set, og for det andet ikke nye. De har længe været kendt i Sydeuropa.

Radicchio og frisée er i virkeligheden cikoriearter, der nok er i familie med salat, men altså tilhører en anden planteslægt. Det indebærer smags- og dyrkningsmæssige forskelle. Cikorieog endiviesalater, Cichorium intybus og Cichorium endivia, som bl.a. radicchio og frisée, har en mere bitter smag end egentlig salat.

De er gode til at give salatskålen et pift, men man bruger sjældent så meget af de enkelte typer, som man gør af salat. Cikorie er ikke lige så temperaturfølsom som salat. Sår du i august, kan du ofte høste, helt til frosten sætter ind.

Grønt til vinteren
Rucola eller salatsennep er også både robuste og nemme at dyrke. Eruca sativa har botanisk set intet med salat at gøre, men den spises som sådan. Den har en lækker, pebret og lidt nøddeagtig smag. Så frøene tyndt i rækker fra april til august. De spirer hurtigt, og snart kan du høste de første blade. Sår du sent, spirer frøene til foråret, så du får en tidlig høst. Det gør ikke noget, at rucola går i blomst. Bladene kan du bare spise videre af, og blomsterne – der også kan spises – er kønne.

Feldsalat, eller vårsalat, Valerianella locusta, har heller ikke noget med salat at gøre, men giver et friskt pust til salatskålen også i den kolde tid. Den sås i rækker eller bredsås tyndt i august.

Sådan dyrker du
Alle de omtalte typer med undtagelse af feldsalat sås fra det tidlige forår i let muld og helst på et solrigt sted. Du kan starte i vindueskarmen i marts.

Fra april kan du så salat på friland. Frøene sås tyndt i flade riller og dækkes let. Efter såning må frøene ikke tørre ud, for det bremser væksten, ødelægger smagen og får planterne til at gå tidligt i blomst, så høsten ikke bliver så god. Væn dig til at så i korte rækker med tre ugers mellemrum. Der er jo grænser for, hvor mange salathoveder du kan nå at spise på én gang.

Satser du på at dyrke salathoveder, starter du på samme måde og venter lidt. Når de spæde planter har fået et par blade, er det tid til at plante dem ud. Der skal være 20 cm mellem planterne, for at de har plads nok. De små planter graves forsigtigt op med en graveske, så rødderne ikke tager skade. Plant dem med det samme, og sørg for, at de ikke kommer til at stå dybere i jorden end før.

Vand og beskyt eventuelt de sarte plante med fiberdug i den første tid, indtil rødderne på ny har fundet fodfæste.


Kend din salat
Hovedsalat er den traditionelle grønne salat, der dyrkes som hoveder. Meget mild.
Iceberg, eller issalat, danner store hoveder af sprøde salatblade. Meget mild smag.
Romainesalat danner aflange hoveder af store blade med ribbe. Bladene er sprøde og har en ret kraftig smag.
Hjertesalat danner små, tætte hoveder af kraftige blade. Fyldig og let sødlig smag.
Egebladsalat dyrkes som pluksalat og fås i flere farver. Bladene ligner egeblade. Fin, mild salatsmag.
Lollo rossa og lollo bionda er pluksalat, som enten har flotte røde eller gulgrønne, krusede blade. Mild smag.
Frisée er en endiviesalat, der danner et meget løst hoved af stærkt krusede blade. Smagen er stærk og en smule bitter.
Radicchio eller rød cikoriesalat danner et meget kompakt, kugleformet hoved af røde og hvide blade med en stærk og bitter smag.
Rucola dyrkes i rækker ligesom pluksalat og kan høstes over en lang periode. Kraftig, krydret smag.
Feldsalat eller vårsalat danner små bladrosetter, der kan høstes i vinterens og forårets løb. Bladene har en fin, ganske let krydret smag.

7 april 2005
0

Årets første rabarber kan nu høstes

Mmmh rabarber... Tiden er nu inde til, at årets første rabarber kan høstes.

0

Børnenes favoritgræskar

Vil du selv dyrke græskar, så skal du tidlig i gang. kernerne. Prøv fx på at sætte rekord.

3

Nytrimmede tomatplanter giver flere tomater

Tomatplanterne blomstrer lystigt i Lotte Bjarkes drivhus – faktisk er det lidt for meget af det gode, da planten ikke kan udvikle alle de...

6

Brug komposten rigtigt, og giv havens planter en hjælpende hånd

Kompostbunken gemmer på en skat, der har stor værdi for havens planter. Hjemmelavet kompost er både miljøvenlig gødning og et jordforbedring...

0

Køkkenhaven har brug for vitaminer i form af gødning

Nogle steder i haven kan du godt undlade at gøde - men ALDRIG i køkkenhaven! Det skyldes, at vi hvert år fjerner en masse plantemateriale,...

0

Kanter i køkkenhaven

Form køkkenhaven med kantplanter, som er nyttige på flere måder: Nogle kan spises, andre tiltrækker nyttedyr.

3

Hvidløg er nemme at dyrke

Hvidløg er ikke svære at dyrke, det kræver bare lidt tålmodighed. Hvidløg tager omkring 10 måneder om at udvikle sig. Heldigvis kan de...

0

Rabarber - havens nemmeste plante

Sådan får du den største høst af rabarber. Sådan deler du rabarberplanterne - og denne del af planten er giftig.

0

Få styr på bedene i dine køkkenhave med malede sten

Det er let at miste overblikket over, hvad der står i bedene i køkkenhaven. De små pinde, som markerer rækkerne, går alligevel til i løbet...

0

Sprøde bønner i bunkevis

Friske bønner er dyre at købe, men nemme at dyrke. Et gammelt husråd siger, at bønner skal sås til grundlovsdag.

0

Vinterærter med de smukkeste ærteblomster

Store, fine blomster med et lækkert farvespil fylder klatrestativet i køkkenhaven lige nu.

0

Læggekartofler skal vækkes blidt

Nu er læggekartoflerne sat til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt, som knoldene skal have det for at...

9

Dyrk dine egne hvidløg i haven

Det er nemt at dyrke hvidløg i haven eller i krukker. Med de rigtige sætte-løg er der faktisk en succesfaktor på 95 %. Få 7 gode råd til...

0

Gem dine egne frø, og så dem næste forår

De fleste planter i urtehaven og i drivhuset sætter frø, hvis de får lov at stå længe nok. Men der er forskel på, hvordan planter danner...

6

Bliv selvforsynende med mynte i krukker

Mynte er meget nem at dyrke, og du bliver hurtigt selvforsynende i sommermånederne. Det sværeste er at holde styr på planten, da den hurtigt...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.