Mange kål har fælles forfader
Rosenkål og rødkål ser umiddelbart meget forskellige ud. Men kigger du tilbage i kålenes slægtsbog, afslører det sig, at fx hvidkål, spidskål, rødkål, savoykål, grønkål og rosenkål har den samme forfader: plantearten Brassica oleracea (på latin). De forskellige typer skyldes, at der er blevet forædlet på planterne i århundreder. Den fælles baggrund betyder, at der er en række tommelfingerregler for kåldyrkning, der gælder for alle kål.
Læs også: Få succes med grønkål i din have
Plant kål i maj eller juni
Du kan godt så kål, men det er nemmere at købe småplanter, der er klar til udplantning. Du kan begynde at plante midt i maj, men planteperioden for de kål, der skal høstes sent, nemlig grønkål, rosenkål, rødkål og vinterhvidkål kan strækkes et godt stykke ind i juni, fx til du har høstet de tidlige kartofler.
Hold god afstand mellem kålene
Det tager sin tid at dyrke kål, men planterne bliver store og kommer nemt til at fylde mere end en halv m2 hver. Plant dem med god afstand, så de nærmest står og råber til hinanden. 50 cm mellem planterne er passende. I de første måneder kan der dyrkes fx spinat eller salat mellem rækkerne af kålplanter.
Undgå små og sure kål
Vand og gødning i hele vækstperioden er en forudsætning for at få succes med kål. Ellers bliver hovederne små og smagen bitter. Kål foretrækker en god kraftig jord, der ikke er for sur.
Undgå fluer og larver i kålen
Når kål har ry for at være besværlig, er det især, fordi planterne er eftertragtede af andre end haveejeren.
– Kålfluen lægger æg ved rodhalsen, og larverne æder rødderne, så
planten visner.
– Kålsommerfuglens larver guffer lystigt bladene i sig.
– Den mest effektive løsning: Montér et insektnet over planterne, så snart de er plantet.
