De 10 nemmeste grøntsager og krydderurter i køkkenhaven

Køkkenhaven

Er du ny i havefaget eller er du træt af mislykkede afgrøder? Vi har samlet de 10 nemmeste grøntsager og krydderurter, som næsten ikke kan gå galt.

Lad din lyst til egen køkkenhave ikke afskrækkes af havearbejdet. Det behøver ikke at kræve meget af dig.
Lad din lyst til egen køkkenhave ikke afskrækkes af havearbejdet. Det behøver ikke at kræve meget af dig. Foto: istockphoto

Foråret står for døren og havearbejdet venter forude – men allerede nu kan du begynde at forberede din køkkenhave. Har du f.eks. et overblik over, hvilke grøntsager og planter du ønsker i haven i år? Hvis ikke, har vi lavet en lille oversigt over de planter, som stort set ikke kan slå fejl og som kræver minimal indsats fra dig.

1. Gulerødder

Gulerødder er en hårdfør rodfrugt, som ikke kræver meget. Du skal blot her i det tidlige forår sikre, at jorden er vendt og er luftig. Derudover skal du blot så frøene et solrigt sted i haven. Herefter kan de ellers passe sig selv. Det eneste du skal sikre er at jorden er stenfri. Selv små sten kan påvirke gulerøddernes facon og opvækst. Den eneste kritiske trussel, som du skal være opmærksom på, er gulerodsfluen, som kan smadre og rasere en hel høst. Du kan forekæmpe skadedyret ved at så tidligt og ved at bruge insektnet. Og ellers er der et gammelt husmoder trick, som råder til at man skiftevis planter gulerødder og løg på række. Løglugten siges at have en afskrækkende effekt på fluerne.

2. Purløg

Purløgen er en standhaftig krydderurt, som kan overleve flere sæsoner uden din indflydelse. Hvis du ønsker at plante purløg, kan du nøjes med at købe en plante i sommermarkedet og plante den ud. Purløgen kræver umiddelbart ingen bestemte forhold, men sol eller indirekte sol er en fordel. Vent med at plante purløgen til april - eller til at jorden er over 8 grader.

3. Salat

Salat er et godt sted at starte, hvis du er nybegynder i haven. Salat kan tåle det meste, hvis det blot har de rette vilkår. Køb salatfrø i dit lokale plantecenter og følg den individuelle vejledning - men overordnet kræver de blot plads og ren jord. Efter du har sået, skal du blot luge ukrudt og vande. Når du har høstet den første salat, kan du sagtens så en ny omgang. På den måde kan du blive selvforsynede fra maj til september.

Læs også:

Krydderurter og salat i drivhuset året rundt

Når de allersidste tomater og agurker er plukket, og drivhuset er gjort rent, behøver du ikke helt at lukke det ned for vinteren. Brug...

4. Ærter og bønner

Både ærter og bønner er gode grøntsager at dyrke, hvis du ikke har megen tid. Du kan allerede så i midt og slut marts, hvis vejrforholdene er gode og lune. Efter såning skal du blot holde udkig efter skadedyr, såvel store som små. Når det gælder ærter og bønner, er især duer, mus, fasaner og dådyr glade for at spise de små spire og afgrøder. Forebyg problemet ved at bruge gran til afdækning eller insektnet.  

 5. Rosmarin

Rosmarin er en skøn krydderurt, der med lethed kan overleve i de danske køkkenhaver. Du kan sagtens købe en plante i dit lokale supermarked, hvis du blot udplanter i normal til let jord. Herefter kræver den ingen opmærksomhed. Når sæsonen lakker mod enden, kan du klippe din plante og lægge grenene til tørring i vindueskarmen. Tørrede rosmarin er oplagt at bruge i olieblandinger.  

6. Timian

Timian er essentiel at have i køkkenhaven. Den dufter skønt og er yderst anvendelig i køkkenet. Med timian gælder samme fremgangsmåde som med rosmarin – køb blot en plante og udplant den i haven eller i en krukke, evt. sammen med rosmarinen. Krydderurter kan sagtens stå sammen og gerne tæt.  

7. Persille

Persille er det danske køkkens krydderurt nr. 1 og den burde være i enhver køkkenhave. Persille kan både udplantes som udvokset plante eller sås fra start med frø – begge dele er nemme og kræver ingen større handling fra dig. Det eneste du skal være opmærksom på, er at den ikke udtørrer i de varmeste perioder.  

Læs også:

Få blødt og velduftende vasketøj – uden skyllemiddel

Vi har lært det: Skyllemiddel i vasketøj er allergifremkaldende og dårligt for miljøet. Men savner du duften og de bløde håndklæder? Så...

8. Radiser

Radiser er umiddelbart ikke danskernes favorit, hvilket kan skyldes dens stærke smag. Radisens smag kan dog mindskes ved at vande grønsagen ofte. Radisen er en lækker grønsag, som både kan spises hele eller fintsnittet i en salat. For at gro dine egne radiser, skal du blot så frø tidligt, da raidserne ikke er glade for høj varme. Efter at have sået, kan du allerede forvente at kunne høste radiser efter 3-4 uger. Efter høst kan du sagtens begynde på en ny omgang. Det eneste du skal være opmærksom på er de små skadedyr.

9. Kartofler

Har du udehus eller meget plads i vindueskarmen, kan du allerede i marts stille kartofler til forspiring. Og når kalenderen siger midt/slut april, kan du udplante kartoflerne i køkkenhaven. Herefter tager det omkring 2,5 til 3 måneder før du har din første gode høst.

For at give kartoflerne de bedste vilkår, skal du blot luge ukrudt og vende jorden. Afgrødernes succes kan dog være afhængig af jordforholdene. Du bør for eksempel ikke plante kartofler det samme sted gentagne gange. Kartofler kan ligeledes angribes af skadedyr, som kartoffelålen og smælderlarven.

10. Rødbeder

Rødbeder har fået sit gennembrud, og mange er igen begyndt at dyrke den smukke rodfrugt. Rødbeder fås i alskens arter, former og farver – du skal blot vælge din favorit. Skal du så rødbeder, kan du allerede begynde i april og fortsætte helt til slut juni. Selve rødbedeplanten kræver ikke meget; du skal blot sørge for at jorden er ren og let, og fri for ukrudt. Nogle vil anbefale at udtynde i bestanden, men til det private forbrug er det ikke altid nødvendigt. Vi kan ligeledes anbefale at bruge rødbedeplantens blade til salater.

15. februar 2016
Mere om Køkkenhaven

Porreblomster på menuen

Køkkenhaven En del af grøntsagerne i køkkenhaven giver mere blomster- end høstglæde hos Lotte Bjarke i år.

Så nemt laver du din egen, indendørs køkkenhave

Køkkenhaven Kål og porrer direkte i skraldespanden? Aldrig mere. Ved at plante den sidste lille rod, kan du nemt og hurtigt få din egen, indendørs...

Cucamelonen er sommerens mest bedårende frugt

Køkkenhaven Skulle du være i tvivl om, hvordan verdens mest nuttede frugt ser ud, så hedder den cucamelon og er virkelig nem at dyrke.

4 urter med lang holdbarhed

Køkkenhaven Med fire friske urter i haven kan du krydre ethvert måltid på bedste vis. Og så kan urterne overvintre.

Den spiselige have kan dyrkes hele sommeren

Køkkenhaven Krydderurter og grøntsager kan sagtens sås og plantes ud i højsommeren. Læs om de skønneste spiselige sorter her.

Så let er det at dyrke hindbær

Køkkenhaven Der er INGEN grund til IKKE at dyrke hindbær. Frugten smager guddommeligt, planten er let at dyrke, og kun meget få skadedyr bryder sig om...

Genialt trick, som får planter til at vokse hurtigere

Køkkenhaven Gartneren Anders Nordrum har gjort en opdagelse. Tomatplanter vokser væsentligt hurtigere, hvis de placeres ved siden af en plade med stanniol.  

Få succes i køkkenhaven med disse 10 tricks

Køkkenhaven Det er sundt, lækkert og tilfredsstillende at dyrke sine egne grøntsager. Med disse råd kommer du godt i gang.

Fra drivhus til dybfryser

Køkkenhaven Lotte Bjarke forbereder drivhusets tomater, chilier og agurker til efterårets simreretter. Det hele bliver frossent ned i små portioner,...

Smukke ærteblomster i køkkenhavn

Køkkenhaven Lotte Bjarke holder meget af at have ærter i køkkenhaven, da disse både er dejlige at se på, men også smager godt.

Høst hindbær fra juli til oktober

Køkkenhaven Hindbær fra haven er den ultimative luksus. Hvis du planter flere sorter, kan du plukke hindbær hele sommeren og langt ud på efteråret....

VIP behandling til porrerne

Køkkenhaven Lotte Bjarkes køkkenhave er ved at være lækker og frodig. Porrer, hvidløg, skalotteløg, rødløg og kepaløg er bare nogle af de planter, der...

Vi byggede en reol i haven

Køkkenhaven Ann-Sofie fortæller videre om sit livs første køkkenhave på Amager. Og der er også blevet plads til en havereol. Følg med i bloggen her. 

Mit livs første køkkenhave

Køkkenhaven Ann-Sofie Ostenfeld fortæller i denne uge om sin debut som haveejer. Hun skal dyrke sit livs første køkkenhave.

Nu kan du også få græsk karse

Køkkenhaven Overrask familie og gæster med en helt ny krydderurt. Vi kender alle karse, der gror på et stykke vat i vindueskarmen, men nu fås den også...