Brug komposten rigtigt, og giv havens planter en hjælpende hånd

Køkkenhaven

Kompostbunken gemmer på en skat, der har stor værdi for havens planter. Hjemmelavet kompost er både miljøvenlig gødning og et jordforbedringsmiddel, og du kan bruge den på forskellige måder.

Foto: Lotte Bjarke

Næringsstofferne bliver tilgængelige igen

Kompost kan laves på mange måder. Men uanset om komposteringen foregår i en bunke på jorden eller i en lukket plastikbeholder, er slutproduktet det samme. Kompost er plantemateriale, der ved hjælp af dyr og mikroorganismer er nedbrudt og omsat, så de næringsstoffer, der oprindelig var bundet i blade og andre plantedele, på ny er blevet tilgængelige.

Gødning med masser af mikroorganismer

Kompost virker som gødning, der samtidig har jordforbedrende egenskaber på grund af indholdet af organisk materiale og en hær af mikroorganismer. En ren vitamin-indsprøjtning.

Planterester, temperatur og fugtighed spiller en rolle

Komposteringsmetoden afgør, hvornår komposteringen er færdig. Planteresterne der indgår i komposten samt temperatur og fugtighed spiller også en rolle – det tager typisk et par år, før den er klar.
 Når komposten er fuldt omsat, kan du ikke længere skelne enkelte plantedele i den. Komposten ligner simpelthen jord. I helt omsat kompost er næringsstofferne klar til brug.

Læs også: Gem dine egne frø, og så dem næste forår

Brug komposten i foråret

Færdigomsat kompost bør altid udbringes i foråret, når planterne er klar til at optage næringsstofferne. Ellers risikerer du, at næringsstofferne udvaskes i løbet af vinteren.

Plant ikke direkte i komposten

Færdig omsat kompost kan være temmelig kraftig, så den skal blandes med havejord, hvis den fx skal bruges i køkkenhaven. Du skal hverken plante eller så direkte i kompost, og i køkkenhaven kan du med fordel vente med at udbringe færdigomsat kompost, til frøene er spiret, og planterne begyndt at vokse.

Omkring frugttræer eller i staudebedet

I køkkenhaven fordeler du komposten i et fem cm tykt lag mellem rækkerne og bruger en kultivator til at indarbejde den i det øverste jordlag. 
Komposten kan også gøre gavn omkring frugttræer eller i staude- og rosenbede. Fordel da blot et lag kompost på jorden, og lad regnormene gøre resten af arbejdet.

Læs også: Sådan fjerner du lugten fra dine sko

Udnyt den videre komposteringsproces

Du behøver ikke vente, til komposten er fuldt omsat, før du kan bruge den. I knapt omsat kompost, der spredes på jorden, fortsætter komposteringsprocessen ufortrødent. Det kan du udnytte ved at sprede et 5-10 cm tykt lag kompost på den bare køkkenhavejord eller omkring roser og frugttræer i efteråret.

Gradvis tilførsel af nye næringsstoffer

Komposten fungerer som et effektivt jorddække, der beskytter jordstrukturen hen over vinteren, og nedbrydningen fortsætter, så komposten gradvist tilfører jorden nye næringsreserver. Hvis komposten er spredt i køkkenhaven, kan den indarbejdes i de øverste jordlag før såning. Andre steder i haven kan du blot lade naturen gå sin gang.

Hent kompost på genbrugspladsen

Mange genbrugspladser tilbyder kompost. Komposten er typisk meget omsat og kan dermed være meget næringsrig. Derfor skal du passe på med at bruge komposten til nyplantning og ved såning, da den kan give svidningsskader på rødderne. Bland den med havejorden.

Læs også: Sådan får du gratis gødning til din have

11 marts 2013
0

Årets første rabarber kan nu høstes

Mmmh rabarber... Tiden er nu inde til, at årets første rabarber kan høstes.

0

Børnenes favoritgræskar

Vil du selv dyrke græskar, så skal du tidlig i gang. kernerne. Prøv fx på at sætte rekord.

3

Nytrimmede tomatplanter giver flere tomater

Tomatplanterne blomstrer lystigt i Lotte Bjarkes drivhus – faktisk er det lidt for meget af det gode, da planten ikke kan udvikle alle de...

0

Køkkenhaven har brug for vitaminer i form af gødning

Nogle steder i haven kan du godt undlade at gøde - men ALDRIG i køkkenhaven! Det skyldes, at vi hvert år fjerner en masse plantemateriale,...

0

Kanter i køkkenhaven

Form køkkenhaven med kantplanter, som er nyttige på flere måder: Nogle kan spises, andre tiltrækker nyttedyr.

3

Hvidløg er nemme at dyrke

Hvidløg er ikke svære at dyrke, det kræver bare lidt tålmodighed. Hvidløg tager omkring 10 måneder om at udvikle sig. Heldigvis kan de...

0

Rabarber - havens nemmeste plante

Sådan får du den største høst af rabarber. Sådan deler du rabarberplanterne - og denne del af planten er giftig.

0

Få styr på bedene i dine køkkenhave med malede sten

Det er let at miste overblikket over, hvad der står i bedene i køkkenhaven. De små pinde, som markerer rækkerne, går alligevel til i løbet...

0

Sprøde bønner i bunkevis

Friske bønner er dyre at købe, men nemme at dyrke. Et gammelt husråd siger, at bønner skal sås til grundlovsdag.

0

Vinterærter med de smukkeste ærteblomster

Store, fine blomster med et lækkert farvespil fylder klatrestativet i køkkenhaven lige nu.

0

Læggekartofler skal vækkes blidt

Nu er læggekartoflerne sat til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt, som knoldene skal have det for at...

9

Dyrk dine egne hvidløg i haven

Det er nemt at dyrke hvidløg i haven eller i krukker. Med de rigtige sætte-løg er der faktisk en succesfaktor på 95 %. Få 7 gode råd til...

0

Gem dine egne frø, og så dem næste forår

De fleste planter i urtehaven og i drivhuset sætter frø, hvis de får lov at stå længe nok. Men der er forskel på, hvordan planter danner...

6

Bliv selvforsynende med mynte i krukker

Mynte er meget nem at dyrke, og du bliver hurtigt selvforsynende i sommermånederne. Det sværeste er at holde styr på planten, da den hurtigt...

0

Tomaten er ikke en grøntsag, og jordbærret er ikke en frugt

Du har sikkert hørt diskussionen og alle teorierne før. Jordbærret er ikke et bær, det er i virkeligheden en nød. Men er det nu også rigtigt...