Alle klarer ærterne

Køkkenhaven
Ingen køkkenhave uden ærter: De gror, så det næsten kan ses, og de kan spises lige fra planten.


Foto: Annemette Olesen

Af Ulla Sørensen, idényt nr. 3, 2005
Fotos: Anemette Olesen

Både voksne og børn nyder det sprøde lille smæld, når man åbner den friskplukkede ærtebælg, og fornemmelsen af de glatte, grønne kugler, når de triller ud i hånden og derfra lige ind i munden. Den helt specielle, friske søde smag, som vi alle kender. Det er indbegrebet af sommer. Og så er ærter tilmed noget af det allernemmeste, du kan dyrke i din køkkenhave.

Frøene spirer inden for en til to uger, og stænglerne vokser med en fart, så det næsten kan ses med det blotte øje. Det tiltaler såvel børn som barnlige sjæle.

Så i flere omgange
Frøene skal sås fra slutningen af april, når jorden har samlet lidt solvarme. Det fremmer spiringen, hvis de inden såningen lægges i blød i lunkent vand natten over.

Flere af de almindelige sorter er udviklet til professionel dyrkning. Her ønsker man, at alle ærter modner samtidig, så de kan høstes effektivt med maskiner. Haveejerne derimod vil gerne kunne plukke friske ærter over en længere periode. Her forlænger det sæsonen betragteligt at så nye rækker med en til to ugers mellemrum – dog ikke senere end til udgangen af juni – eller at vælge flere forskellige sorter.
Flere slags ærter
Marværter er de almindeligste i haverne. Der findes en række sorter med højder fra 40-50 cm og op til et par meter. De lave og mellemhøje er nemmest at plukke.
Skalærter dyrkes efterhånden sjældent. De er knap så søde som marværter, og smagen kan virke lidt bitter. Men de er hårdføre og hurtigt spiseklare. Det er den type, der bruges til at lave gule ærter af.
Sukkerærter har ikke de seje hinder i bælgene og kan derfor spises hele. De skal høstes, mens bælgene endnu er flade og sprøde. Sorterne bliver fra 40 til 75 cm høje.
Slikærter er en krydsning mellem marvært og sukkerært. Bælgene er ekstra søde og spises med ærterne indeni. Sorterne varierer i højde på samme måde som marvært.

Frøene sættes i 5-6 cm dybe riller i jorden, 5-8 cm fra hinanden. Af hensyn til den senere opbinding er det en god idé at så i dobbeltrækker med 10-20 cm’s afstand. Næste dobbeltrække sås med cirka 50 cm’s afstand til den forrige, så du kan komme ind og plukke ærterne.

Afstanden mellem rækkerne kan passende udnyttes til andre lækkerier som radiser, spinat og salat, der udvikler sig ret hurtigt og således er spist, før ærterne for alvor får brug for pladsen.
Foto: Annemette Olesen
Ærterne gøder jorden
Fuglene – navnlig duerne – er vilde med de nysåede frø og de nyspirede ærter. Dæk derfor ærtestykket med grene eller trådnet, indtil planterne er omkring 10 cm høje. Så er det alligevel tid til at sørge for opbinding.

Når ærterne begynder at sætte blomster og senere danne bælge, er det vigtigt, at jorden holdes jævnt fugtig. Ellers bliver ærterne hurtigt seje og melede. Det gør de også, hvis bælgene når at blive for trinde på planten. Høst ofte – gerne dagligt. Det er kun en ekstra fornøjelse at gå en runde omkring ærtestykket efter en håndfuld til salatskålen eller bare til at spise lige på stedet.

Gødning er sjældent nødvendig. Ærter opsamler ligesom bønner kvælstofdannende bakterier og er dermed selvforsynende med næring. Næringen bliver i jorden efter høst og er næste år et værdifuldt tilskud til mere grådige planter som de forskellige kålsorter.

Den næringsrige jord efter ærterne kan også udnyttes til udplantning af grønkål, som tåler at stå ude den kommende vinter. Eller du kan i august så en omgang spinat til at spise, inden vinteren sætter ind.

I øvrigt er kaniner og forskellige andre husdyr meget glade for den høstede ærtehalm.

Praktisk og dekorativ opbinding
Foto: Annemette OlesenÆrter klatrer ved hjælp af slyngtråde, som dannes af det yderste af bladene. De snor sig omkring alt, hvad de møder, og holder på den måde planten fast.

Den enkleste form for opbinding er blot at stikke kviste fra beskæring af træer og buske ned i jorden på begge sider af dobbeltrækkerne. Det er tilstrækkeligt til ærter med en højde på 60-70 cm. Et sirligt fletværk af kæppe fra bambus, hassel eller pil mellem dobbeltrækkerne kan gøre ærtebedet til et meget dekorativt indslag i køkkenhaven.

Eller du kan slå stokke i jorden for enden af rækkerne og trække tråde, snore eller trådnet mellem dem og mellem dobbeltrækkerne. Det giver stabilt fæste også for de meterhøje sorter.


7 april 2005
0

Så let er det at dyrke hindbær

Der er INGEN grund til IKKE at dyrke hindbær. Frugten smager guddommeligt, planten er let at dyrke, og kun meget få skadedyr bryder sig om...

0

Genialt trick, som får planter til at vokse hurtigere

Gartneren Anders Nordrum har gjort en opdagelse. Tomatplanter vokser væsentligt hurtigere, hvis de placeres ved siden af en plade med stanni...

0

Få succes i køkkenhaven med disse 10 tricks

Det er sundt, lækkert og tilfredsstillende at dyrke sine egne grøntsager. Med disse råd kommer du godt i gang.

0

Sådan tørrer du krydderurter fra køkkenhaven

Køkkenhaven er en krydderurtefabrik. På en sommer producerer den krydderi nok til et helt års forbrug. Lad det IKKE gå til spilde! Følg i...

0

Vinterærter med de smukkeste ærteblomster

Store, fine blomster med et lækkert farvespil fylder klatrestativet i køkkenhaven lige nu.

0

Få styr på bedene i dine køkkenhave med malede sten

Det er let at miste overblikket over, hvad der står i bedene i køkkenhaven. De små pinde, som markerer rækkerne, går alligevel til i løbet...

0

Tomaten er ikke en grøntsag, og jordbærret er ikke en frugt

Du har sikkert hørt diskussionen og alle teorierne før. Jordbærret er ikke et bær, det er i virkeligheden en nød. Men er det nu også rigtigt...

0

Hvide jordbær på vej til Danmark

Det røde jordbær har fået en lillebror: pineberry eller på dansk - ananasjordbær. Tager du til London, er pineberries allevegne. Så kan det...

0

Sådan laver du den bedste støtte til dine klatrende grøntsager

Klatrende frugtbuske og grøntsager giver haven liv og sjæl. Se, hvordan du nemt kan bygge den bedste støtte til dine planter.

0

Køkkenhave på skinner

Vejret er blevet mildere og der er endelig kommet gang i køkkenhaven hos Lotte Bjarke. Se her, hvad du ikke bør undvære i køkkenhaven.

0

Krukkekøkkenhave på terrassen

Lotte Bjarke har etableret en fantastisk køkkenhave på terrassen, hvor hun kan have sæsonens krydderurter, grøntsager og bærbuske lige ved...

0

4 urter med lang holdbarhed

Med fire friske urter i haven kan du krydre ethvert måltid på bedste vis. Og så kan urterne overvintre.

0

Den spiselige have kan dyrkes hele sommeren

Krydderurter og grøntsager kan sagtens sås og plantes ud i højsommeren. Læs om de skønneste spiselige sorter her.

3

Få succes med at dyrke gulerødder

Når gulerodsdyrkningen skal være vellykket, spiller to vigtige faktorer ind: Planterne må ikke stå for tæt, og gulerodsfluen skal holdes på...

2

Dyrk smagen af lakrids i din have med fx fennikel og anis

Det er nemt at dyrke de krydderurter og planter, der smager af lakrids, nemlig anis, estragon, kørvel, anisisop, fennikel og fennikelfrø....

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.