Gode grunde til at vente med hækklipning

Det kolde vejr i foråret udsætter hækklipningen, og derfor giver idényts chefredaktør, Anna-Lise Aaen, gode grund til at vente med at klippe hækken.


Din hæk skal klippes før sankthans – eller skal den?

De fleste af os villaejere arbejder efter den gamle tommelfingerregel: Din hæk skal klippes før sankthans.

En af grundene til denne “dato” er, at de fleste fugle, som bygger rede i hækkene, har ruget ud midt i juni, og ungerne er flyvefærdige. Men: I år kan fuglene være lidt bagefter normalen pga det forholdsvis kolde vejr i maj. Så måske skal du lige lade heksen flyve af sted og hækken stå i sin grønne pragt i alle tilfælde et par uger endnu.

Læs også: Dyrk grøntsager og blomster i en halmballe

Kan du ikke vente, så tjek efter et par gange, om du kan se aktivitet i hækken, inden du går igang med hækkeklipperen.

En anden god grund til at klippe hækken midt i juni er, at de grene i hækken, som du fjerner, ikke må blive for tykke. Det gør nemlig arbejdet hårdere for dig og hækkesaksen. Det er der ingen fare for i år. De fleste hække er også lidt bagud den almindelige udvikling pga vejret.

God gødning og tæt hæk

Når hækken er klippet, så har du grundlagt for en god kompost. Kør det igennem en kompostkværn, så har du god gødning.

Holder du af en tæt hæk – og er den løvfældende, så skal du have hæksaksen frem ikke en men to gange.  Når bladene falder har du så stadig en god beskyttelse mod indkig i din have.

Med en senere førstegangsklipning, vil du kunne klippe hækken 2. gang i år i slutningen af september. 

Læs også: Sådan får du sprøde grill-frikadeller i æbleskivepanden

Det siger hegnsloven

Deler du hæk med naboen, må den maksimalt være 2 meter høj. En god højde at stile efter er 1.80 m. Er din hæk plantet op til 1.75 m fra skel, må din hæk være 2 m + den afstand, den står fra skellet.

Mest læste artikler