Spørg dine naboer først
Tjek de lokale regler
Tag også hensyn til evt. bestemmelser i lokalplaner, politivedtægter med mere. Der kan godt være flere forordninger og regler, der har indflydelse på reglerne om skel. Er du i tvivl, kan du altid spørge på din kommunes tekniske forvaltning. Men er der først opstået uenighed og nabostridigheder om højde, placering og udformning, er der hjælp at hente i hegnsloven.
Det siger hegnsloven
Hegnsloven skelner mellem fælleshegn sat i skel og eget hegn på privat grund mindre end 1,75 meter fra skel. Løber hegnet i skel, skal man være 100 procent enige om materialer, fælles udgifter og vedligeholdelse. Det er kun ejeren selv, der bestemmer, når det handler om eget hegn på privat grund. Ejeren er dog forpligtet til at overholde aktuelle regler om højde og placering.
Så højt må hegnet være – når det er fælles hegn
Et fælleshegn må være lige så højt, som du og din nabo kan blive enige om. Er I enige om, at det skal være 3 meter højt, så blokerer hegnsloven ikke for det. Kan I ikke blive enige, må hegnssynet tilkaldes, og de tager udgangspunkt i det, der hedder almindelig hegnshøjde ved boligbebyggelse, der er 2 meter.
Eller for at udtrykke det endnu mere præcist: Gælder der ikke servitutter eller lokalplaner om hegns højde, er den almindelige hegnshøjde for fælleshegn i boligområder som udgangspunkt 2 m. Det er dog ikke altid helt præcist 2 meter: Hegnsloven vil normalt fastsætte højden til mellem 1,8 og 2 m ud fra en konkret vurdering af forholdene.
Så højt må hegnet være – når det er ens eget hegn
Rejser du et hegn på din egen grund mindre end 1,75 meter fra skellet, kaldes det eget hegn, og her er reglen, at højden maksimalt må være 2 meter plus afstanden til skellet. Står hegnet 0,40 meter inde på din egen grund, må hegnet være 2,40 meter. Og husk, de samme regler gælder også for naboen.
Når eget hegn står mere end 1,75 meter fra skel, er det et såkaldt indre hegn, og det er ikke omfattet af hegnsloven.
Der er flest klager over levende hegn
Når danskerne bliver uenige, og hegnssynet må rykke ud, så er det oftest de levende hegn, der volder kvaler. Årsagen er jo nok, at de levende hegn har det med at vokse. Her gælder det, at man kan forlange, at fælleshegnet klippes ned til 2 meter én gang om året.
Læs også: Hækkeklipning – hvornår skal hækken klippes?
Hegnsloven omfatter også hegnets udseende
Hegnet må heller ikke hindre frit udsyn ved vejkryds, ligesom porte og låger ikke må åbne ud mod befærdede områder.
Forbudt at plante giftige planter i hegn
Det er forbudt at bruge giftige planter i levende hegn. Og sætter du elektriske hegn ud mod offentlige områder som fx sports- og legepladser, skal hegnet trækkes mindst 0,5 meter væk fra, hvor andre færdes.
Hegnsloven indeholder regler for, hvem der betaler for det nye hegn
Enhver grundejer kan – som udgangspunkt – stille krav om, at naboen deltager i arbejdet og udgifterne ved opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn.
Kan I ikke blive enige, må du ikke sætte arbejdet i gang, før tvisten er afgjort via et hegnssyn. Ønsker den ene nabo at ændre et eksisterende fælleshegn, som sagtens kan holde flere år endnu, må vedkommende selv betale udskiftningen. Udgifter til eget hegn – både etablering og vedligeholdelse – påhviler ejeren selv.
Skelsættende nabokrig
På trods af hegnsloven, går det alligevel galt, og rigtig mange sager ender i retten. Sager kommer bl.a. for retten, hvis et nyopsat hegn er for højt og stjæler udsigten. Andre gange skyldes det, at et fælleshegn er fjernet uden naboens tilladelse – eller at hegnet ændrer ved det generelle landskabsbillede.
Samtale fremmer forståelsen
Uenigheder koster både samfund og de implicerede dyrt – det kan hurtigt koste mange penge i advokatsalær for de stridende naboer. Så alt i alt er det en god idé at være i åben og konstruktiv dialog med dine naboer, inden du beslutter dig for at plante hæk, grave stolper ned eller bygge stendiger omkring sin grund.
Hegn i skel – træer uden for skel – bladhang over skel. Hvad siger hegnsloven? |
Fakta om hegnsloven
Hegnsloven giver svar på:
- Hvor højt hegnet må være.
- Hvor hegnet må placeres.
- Hvordan udgifter bør fordeles.
- Hvordan uenigheder afgøres.
Hegnloven definerer også, hvad der menes med hegn:
Hegn er den fælles betegnelse for alt fra levende hegn som fx hække og buske – eller plankeværk, stakitter, rafte- og pilehegn, trådhegn, stengærder og murværk.
Hegnsloven gælder ikke i København
Hegnsloven gælder i øvrigt ikke i Københavns Kommune – her gælder i stedet den københavnske Bygningsvedtægt, som du kan læse på kk.dk. Men den almindelige hegnshøjde for fælleshegn i København er den samme som efter hegnsloven, nemlig 2 m.