Test af batteridrevne kædesave

Haveredskaber og -maskiner

Kædesave på batterier har ikke samme kræfter som motorsave, der kører på benzin. Og de kan heller ikke fortsætte nonstop i timevis som eldrevne kædesave, men for langt de fleste haveejere og gør det selv-folk rækker de batteridrevne kædesave fint. Vi har testet 6 forskellige modeller, og de klarer sig faktisk rigtig godt allesammen.

Foto: Gør det selv

Sådan har vi testet kædesavene

Styrke – vægter vi med 30 %.
Vi har testet savene efter deres sværdlængde: De store motorsave har fældet træer med stammer på 10-20 cm, mens de små har kappet 5-10 cm stammer og grene. Alle savene har desuden beskåret både træer og buske i haven. Undervejs har vi vurderet deres kræfter og deres holdbarhed.

Funktion – vægter vi med 25 %.
Vi har kigget på sværdets længde, hvor godt låget til påfyldning af kædeolie er placeret, og om der er en tilbageslags-bremse (kickback-sikring). Det findes på de fleste store kædesave og bremser kæden, hvis saven pludselig slår tilbage mod brugeren.

Betjening – vægter vi med 25 %.
Vi saver, spænder kæden og ser på, hvor let den er at skifte. Vi ser også på oliepåfyldning, som meget gerne må kunne foregå, selv om du har handsker på. Endelig er der batteriet, som gerne skal være let at tage af og på, når det løber tør og skal lades op.

Ergonomi – vægter vi med 20 %.
En tung kædesav belaster arme, nakke, skuldre og ryg. Men hvis balancen i saven er god, kan det kompensere en del. Velplacerede knapper er et plus.

OBS. Alle priser i testen er indhentet november 2012.

 

Karakterskalaen

Læs også:

Test: Beskærersakse til opgaverne i haven

Beskæresaksen, grensaksen eller rosensaksen. Uanset navnet er saksen for gartneren, hvad hammeren er for håndværkeren. Vi har testet seks...

  • 9-10 Topkvalitet - Fås ikke bedre.
  • 7-8 Rigtig godt - Masser af kvalitet.
  • 4-6 Middel - Gennemsnitsprodukt.
  • 2-3 Dårligt - Under middel, bør undgås.
  • 0-1 Elendigt - Gå langt udenom.

 

 

 

 

 

 

 

Læs også:

Så let er det at dyrke hindbær

Der er INGEN grund til IKKE at dyrke hindbær. Frugten smager guddommeligt, planten er let at dyrke, og kun meget få skadedyr bryder sig...

 

Black & Decker - model gkc1820L - God batteriserie

Pris: 1.299 kroner

Samlet karakter: 5,4

En af de maskiner, hvis batteri passer med andre maskiner. Har du en 18 V. Black & Decker-maskine med litium-batterier, kan du spare lidt.

Styrke: Kædesaven imponerer ikke ligefrem, men klarer trods alt de stillede opgaver: beskæring og fældning af småtræer. Den må kæmpe hårdt for det, og det går ud over udholdenheden.

Funktion: Man kunne, med en motorsav som denne i hånden, fristes til at forsøge at fælde lidt større træer. Det skal man ikke gøre. Saven er til småtræer og beskæring.

Betjening: Alt for lille påfyldningshul til olie. Man skal selv trykke på gummilåget for at smøre kæden. Kæden spændes ved at løsne to skruer og dreje en tredje – det er besværligt.

Ergonomi: Fin balance og lav vægt skåner arme og ryg. Til gengæld skærer kæden ikke så godt, og det kan nemt lokke brugeren til at trykke lidt ekstra hårdt. Det går ud over hænderne.

Læs også:

Løvsuger eller løvblæser - find den rette til din have

Få styr på dit løv og dit haveaffald med en løvsuger eller en løvblæser. Læs om forskellen og om, hvad du skal tænke på, når du overvejer...

 

Detalje - Batteriet passer til flere af Black & Deckers maskiner, bl.a. bore/skruemaskiner.

Teknisk fakta

Effekt: 18 V, 1,5 Ah Li-ion
Ladetid: 5-8 timer
Sværdlængde: 20 cm
Sikkerhed: Hånd- og spidsbeskyt.
Kædespænding: Med værktøj
Kædesmøring: Manuel
Vægt: 2,3 kg

www.blackanddecker.dk

 

 

 

Gardena - model cst 2018-li - Perfekt til haven

Pris: 1.412 kroner

Samlet katakter: 9,0

Saven er designet til havebrug, og det er den særdeles velegnet til. Og så er sikkerheden høj, mens prisen er lav.

Styrke: Trods den lille størrelse virker saven gedigen og kraftfuld. Imponerende udholdenhed. Man kan nå meget arbejde, inden batteriet skal oplades igen.

Funktion: Tilbageslagsbremse som på de store maskiner. Smidig, stærk og udholdende, når der skal kappes grene og fældes små træer. Også til mindre stykker brænde.

Betjening: Stort hul til oliepåfyldning og låg med fangsnor. Et lille vindue viser, hvor meget olie der er i tanken. Kæden spændes på sekunder uden værktøj. To-knap-systemet til at starte kædesaven er let at betjene.

Ergonomi: Behagelige greb og den lave vægt indbyder til lang tids arbejde med motorsaven, uden at det bliver anstrengende.

Detalje: Tilbageslags-bremsen (kickback) som på de store save giver brugeren god sikkerhed.

Teknisk fakta

Effekt: 18 V, 2,6 Ah Li-ion
Ladetid:
3 timer
Sværdlængde: 20 cm
Sikkerhed: Kickback-bremse
Kædespænding: Uden værktøj
Kædesmøring: Automatisk
Vægt: 3,3 kg

www.gardena.dk




Makita - model BUC 122RFE - Let og smidig

Pris: 5.715 kroner

Samlet karakter: 8,5

En Kædesav designet til byggepladser og haver. Den kan fint beskære større træer og kraftige buske. Smidig og let, men også en bekostelig maskine.

Styrke: Med 18 volt batteri på tre amperetimer kan du arbejde længe inden opladning. Kvalitetsindtrykket er godt hele vejen igennem den lette, men stærke, maskine.

Funktion: Ingen tilbageslagsbremse. En spidsbeskytter forhindrer, at motorsaven sætter sig fast i træet, og det mindsker risikoen for tilbageslag, men det fjerner den ikke.

Betjening: Olielåget sidder godt oven på maskinen. Det har ingen fangline. Et vindue gør det let at se, hvornår der skal fyldes olie på tanken igen. Batteriet er let at skifte.

Ergonomi: Der er knap nok plads til to hænder på den lille maskine. Det gør det tillokkende at arbejde med én hånd, men det er farligt! Man kan med lidt behændighed få godt fat med to hænder.

 

Detalje: Grebet er ret lille, men de gummibelagte områder er til gengæld gode at gribe om.

Teknisk fakta

Effekt: 18 V, 3,0 Ah Li-ion
Ladetid: 20 minutter
Sværdlængde: 11,5 cm
Sikkerhed: Hånd- og spidsbeskyt.
Kædespænding: Uden værktøj
Kædesmøring: Automatisk
Vægt: 2,6 kg

www.makita.dk




Stihl - model MSA 160 C-Bq - Overlegen prof-sav - bedst i test

Pris: 5.450 kroner

Samlet karakter: 9,7

Kan uden problemer skære i store, 20 cm tykke stammer. Ganske imponerende. Designet til professionelle, der vil have en støjsvag kædesav.

Styrke: Hurtig, stærk og med en kæde, der skærer, som var det i smør. Den bedste, mest effektive og lettest betjente batterikædesav, vi har arbejdet med.

Funktion: Langt sværd og en god kæde giver mange anvendelsesmuligheder. Der er langt til de benzindrevne modellers muligheder, men det kommer nok. God sikkerhed.

Betjening: Forbilledligt olielåg med fangline. Kan også skrues af og på med handsker på. Kæden strammes på sekunder uden brug af værktøj.

Ergonomi: Trods størrelsen er motorsaven forholdsvis let, og det letter arbejdet. Det gummi-belagte greb og den forreste bøjle gør det nemt at tage fat om saven i den stilling, der er mest bekvem.

 

Detalje: Stihls fremragende knapper går igen på denne maskine. Det er helt perfekt.

Teknisk fakta

Effekt: 36 V, 4,5 Ah Li-ion
Ladetid: 1 time
Sværdlængde: 30 cm
Sikkerhed: Kickback
Kædespænding: Uden værktøj
Kædesmøring: Automatisk
Vægt: 4,9 kg

www.stihl.dk

 

 

Ryobi - model rcs 36 - Stor udholdenhed

Pris: 2.395 kroner

Samlet karakter: 6,6

Kæden kører ikke så hurtigt, men saven kæmper godt, og batteriet holder længe, også når der skal saves i de lidt tungere trædimensioner.

Styrke: Den lave kædehastighed kan få en til at tøve, men saven kan snildt skære 20 cm stammer over uden problemer. Kvaliteten af plast med videre virker helt i orden.

Funktion: Ingen tilbageslagsbremse, men beskyttelse på spidsen af sværdet, der delvis forhindrer saven i at sidde fast. Det synes ikke helt optimalt på så stor en maskine.

Betjening: Oliepåfyldningen sidder under batteriet og er svær at komme til. Batteriet kan bruges til flere Ryobi-maskiner. Strømafbryderens sikkerhedsknap skal skubbes tilbage under brug. Det havde været lettere at skubbe den frem.

Ergonomi: Godt greb, som man kan gribe om på flere måder. God balance i den tunge sav.

Detalje: Spidsbeskytteren mindsker risikoen for tilbageslag, men ikke så godt som en bremse.

Teknisk fakta

Effekt: 36 V, 2,6 Ah Li-ion
Ladetid: 1 time og 40 minutter
Sværdlængde: 30 cm
Sikkerhed: Spidsbeskytter
Kædespænding: Uden værktøj
Kædesmøring: Automatisk
Vægt: 4,4 kg

www.dk.ryobitools.eu


 

 

Bosch - model AKE 30 Li - Stor og kraftig

Pris: 2.679 kroner

Samlet karakter: 9,3

Bosch kæmper med Stihl om at levere den kraftigste maskine. Den kamp kan Bosch ikke vinde, men til prisen er den imponerende.

Styrke: Saven kan ikke helt måle sig med testvinderen, men kræfterne rækker langt. Prisen vil givet lokke mange med en lidt større have til at skifte fra benzin til batteri.

Funktion: Tilbageslagsbremse. Langt sværd. Kæde-bremsen stopper kæden på 0,1 sekund. Kædesaven har det meste af det, man kan ønske sig af en stor maskine.

Betjening: Maskinen kan meget mere end blot save i grene, og den gør det godt. Hullet til oliepåfyldning er stort. Batteriet passer til flere Bosch-maskiner. Kæden spændes ved at dreje på en knap på siden – smart løsning.

Ergonomi: Gode, let betjente knapper og gummibelagt greb. Det er en tung motorsav.

Detalje: På få sekunder kan man spænde kæden blot ved at dreje på knappen her.

Teknisk fakta

Effekt: 36 V, 2,6 Ah Li-ion
Ladetid: 1,5 timer
Sværdlængde: 30 cm
Sikkerhed: Kickback + kædebremse
Kædespænding: Uden værktøj
Kædesmøring: Automatisk
Vægt: 5,2 kg

www.bosch.dk

21 december 2012
Mere om Haveredskaber og -maskiner

Sådan sparer du hurtigt og nemt flere tusinde kroner, når du skal...

Haveredskaber og -maskiner Vil du gerne spare en masse penge på din nye plæneklipper? Læs med her, og find ud af hvordan.

Uundværlige haveredskaber

Haveredskaber og -maskiner Vi har fundet en haveredskaber, der gør arbejdet lettere, sjovere, nemmere og mere effektivt. Kort sagt – havens "must-haves".

Løvsuger eller løvblæser - find den rette til din have

Haveredskaber og -maskiner Få styr på dit løv og dit haveaffald med en løvsuger eller en løvblæser. Læs om forskellen og om, hvad du skal tænke på, når du overvejer...

Multihavemaskinen indtager haven

Haveredskaber og -maskiner En multihavemaskine kan afhængig af det udstyr, du bruger, klare flere forskellige arbejdsopgaver i haven. Med et snuptag kan du fx forvandle maskinen fra en hækkeklipper til en kanttrimmer. Læs, hvad du skal tænke over, før du investerer i en multihavemaskine.

Test: Robotplæneklipperen gør græsslåningen nem

Haveredskaber og -maskiner Hører du til blandt dem, der holder af en nytrimmet græsplæne, men ikke rigtig gider besværet med at klippe den, så kan det være, at en...

Test af lugeredskaber - find det bedste til dit behov

Haveredskaber og -maskiner Der er langt mellem snapsene blandt de testede lugeredskaber. Ergonomien er ikke god, nogle gange gør et kort skaft det bedre - andre gange...

Trillebøren er flad – skal hjulet lappes eller udskiftes?

Haveredskaber og -maskiner De fleste trillebøre er født med oppustelige dæk, hvilket betyder, at de kan punktere, men det er ikke svært at lappe dækket selv. Eller også kan du vælge at udsfite hjulet med et, der er punkterfrit.

Test: 6 græstrimmere til de skarpe kanter

Haveredskaber og -maskiner Hvis kanterne rundt om bedene er pæne og trimmede, så ser haven rigtig velholdt ud, så en god græstrimmer er et vigtigt redskab. idényt har...

Giv de batteridrevne haveredskaber et langt liv

Haveredskaber og -maskiner Et hav af nye batteridrevne redskaber er med til at lette havearbejdet lige fra beskæring og hækkeklipning til kant­trimning og græsslåning....

Vælg den rette græsslåmaskine

Haveredskaber og -maskiner De fleste af os foretrækker åbenbart at blande duften af nyslået græs med et stænk benzin. 65 procent af danskere har en benzindrevet græsslåmaskine. Det viser en undersøgelse idényt har foretaget blandt idényts læsere.

Haveredskaber, der selv klarer arbejdet for dig

Haveredskaber og -maskiner De nyeste tendenser inden for moderne haveredskaber handler ikke så meget om, at du skal gøre det selv. De handler mere om at få nogen –...

Undgå at komme til skade – pas på havemaskinerne

Haveredskaber og -maskiner Følg reglerne for sikkerhed og sikkerhedsudstyr til dine motoriserede maskiner. Ikke mindre end 460 mennesker kommer til skade hvert år,...

Undgå ulykker under havearbejdet

Haveredskaber og -maskiner Mens de fleste danskere er fantastisk bevidste om sikkerhed på deres arbejdsplads, så er det for mange nærmest lige modsat, når det gælder arbejde i fritiden. Og de stærke havemaskiner kan forvolde store skader, hvis du ikke passer på.

Økse til brændehugning

Haveredskaber og -maskiner Hvilken økse egner sig bedst til at hugge brænde med?Kan jeg bruge en almindelig skovøkse, og hvad med størrelsen?Svar:Det mest effektive...

Få haveredskaberne i topform før vinter

Haveredskaber og -maskiner Haveredskaber holder sig bedst vinteren igennem, hvis de er rene på blad og tænder. Hæng dem i skuret eller under et tagudhæng eller et...