Sommerens mange hygge-stunder har sat præg på havemøblerne.
Sommerens mange hygge-stunder har sat præg på havemøblerne. Foto: Martin Rasmussen

Pas godt på dine havemøbler til vinter

Havemøbler

Havemøbler skal opbevares korrekt, så de ikke tager varig skade af vejrlig, udtørring eller skimmelsvamp i løbet af vinteren. For alle typer af havemøbler gælder det, at de skal vaskes grundigt af efter havesæsonen. Herefter er det lidt forskelligt, hvordan du opbevarer dem, så de holder bedst muligt.

 

Havemøbler har bedst af at stå indenfor

Som grundregel har alle havemøbler bedst af at komme under tag vinteren over. Naturligvis er der plastmaterialer og fx pulverlakeret aluminium, der kan holde til en vinter under åben himmel; men møblerne vil blive snavsede, evt. angrebet af alger og skimmel – og vil kræve ekstra rengøring til foråret. Desuden er metalbeslag særligt udsatte for at ruste eller korrodere, hvis de udsættes for vejr og vind hele vinteren.

Vask møblerne grundigt

For alle havemøbler gælder det, at de har godt af at blive vasket grundigt af, inden de bliver sat væk. Hvis møblerne er snavsede, udvikler der sig nemt mug og skimmel i løbet af vinteren, det holder på fugten og er ikke godt for træet.

Sæbevand er godt

Så giv møblerne en god gang sæbevand, evt. tilsat et skimmelhæmmede middel, før du sætter dem væk. Er træmøblerne olierede, vil det forlænge deres levetid væsentligt, hvis de også får en gang olie om efteråret. Så er træet “rustet” imod svampeangreb og fugtsvingninger i løbet af vinteren. Før møblerne kan olieres, skal træet rengøres.

Læs også: Materialer, der kan tåle at stå i haven om vinteren

Brug møbelrens og slut af med olie

Til rengøring anvendes møbelrens, som effektivt fjerner både snavs, alger og begroninger. Slut af med møbelolie tilsat fungicider, så er træet imprægneret til at modstå vinteren – og for resten klar til at tage i brug ved første solstrejf.

Pas på udtørring

Træmøbler skal helst vinteropbevares i et uopvarmet rum med samme luftfugtighed som udendørs. Tager du dem ind i en opvarmet havestue eller evt. helt ind i huset, vil træet tørre og krympe, så samlingerne bliver løse. Og selv om træet fugtes, når møblerne kommer ud næste forår, vil samlingerne sjældent blive lige så gode og faste som før.

Det er vigtigt, at møblerne står på et tørt underlag; skal de stå på fugtigt grus, græs eller evt. jord, bør de stilles op på en bjælke eller en palle, så træet ikke kan trække fugt nedefra.

Til kamp mod skimmelsvamp

Generelt for alle havemøbler gælder, at skruer og bolte skal gås efter et par gange om året. Skruer og bolte efterspændes, og bevægelige beslag smøres med silikoneolie eller tynd syrefri olie. Hvis skruerne efter flere år er meget medtagne, skal de udskiftes. De nye skruer skal da være en anelse større end de gamle for at kunne få ordentligt fat i skruehullerne.

Sæt stolene på skrå, når det regner meget

Er sommeren meget regnfuld, er det en god idé at beskytte træmøblerne imod opfugtning. Stil stolene skråt, så vandet løber af, og beskyt bordet med en voksdug/en lille presenning.

Læs også: 6 ultimative tips til opvaskemaskinen

Grønalger skal fjernes inden de vokser for meget

Hvis der er begroninger som fx. skimmel eller grønne belægninger af grønalger på dine havemøbler, skal de fjernes, så de ikke gror videre. Vask møblerne med et algefjerningsmiddel, fx “husvask” eller “trærens”. Lad midlet sidde på i et par dage, indtil grønalgerne er blevet brune, så er rødderne inde i træet døde.

Vask hynderne inden du lægger dem væk

Efterse hynderne, og overvej, om de skal vaskes, før du lægger dem væk for vinteren. En lille klat ketchup eller andet snavs kan blive til mug og grimme skjolder i løbet af vinteren. De fleste hynder kan tåle et skåneprogram i vaskemaskinen. Læg hynderne i tromlen, så der er nogenlunde balance, ellers kan lejerne i vaskemaskinen blive beskadiget. Prøv evt. med en enkelt hynde først, hvis du er i tvivl, om de kan klare behandlingen.

Opbevar hynderne i plastiksække

Når hynderne er helt tørre, er det tid til at imprægnere dem med tekstilimprægnering, der gør overfladen vandafvisende og beskytter imod pletter. Så er de klar til at tage i brug til foråret. Hynderne skal opbevares tørt, gerne i plastiksække. Deres værste fjende i løbet af vinteren er mus! Så undlad at lægge dem i skuret eller i drivhuset.

Sådan skal møblerne overvintre

- Malede og lakerede træmøbler er de mest udsatte og bør ubetinget tages ind om vinteren.

- Ubehandlede møbler af teak, robinie og trykimprægneret fyr kan i princippet holde til at stå ude, men du forlænger møblernes levetid ved at opbevare dem under tag.

- Havemøbler af tropisk træ eller hårdt træ som fx nytoah og meranti er ikke vejrbestandige ligesom teaktræsmøbler og bør under alle omstændigheder opbevares under tag om vinteren.

- Havemøbler, der er behandlet med transparent olie, vil ofte være grå eller ligefrem sorte efter en vinter ude i regn og blæst. Det kan være vanskeligt at få alle skjolder af igen selv med krasse midler som trærensemiddel.

- Møbler af aluminium kan normalt klare en vinter ude; men se efter, om alle beslag og skruer er rustfri; ellers er de udsatte for at ruste i det fugtige vintervejr.

- Møbler af forskelligt plastik kan normalt tåle en vinter, men tjek, om de er frostsikre, og at skruer og bolte er rustfri.

Læs også: Danmarks grimmeste havemøbler - se dem her

23 september 2008
1

Sådan bliver de gamle havemøbler som nye med maling og pensel

Giv de slidte havemøbler et nyt look med pensel og maling. Vi viser her, trin for trin, hvordan du renser, grunder og maler havemøbler af...

0

Nye havemøbler, der er (næsten) vedligeholdelsesfrie

idényt har samlet en række nye havemøbler, der er hårdføre og kan tåle at stå ude i det danske vejr. Vi præsenterer bl.a. betonfiber som...

0

Projekt havemøbel

Forårsvejret har nu for alvor givet Ann-Sofie lyst til at nyde haven, og derfor stod påsken på "projekt havemøbel". Ann-Sofie og familien...

0

Havenyt: Sjov og dekorativ legeplads

Nu skal det være - børnene skal også have deres egne rum i haven. Her en nyhed, der er nem at opstille og falder flot ind i et klassisk...

0

Flyt rundt på havemøblerne - sommer på hjul

Havemøbler, der kan flyttes rundt efter solen, regnen eller antallet af gæster til havefesten, er et hit. Vi har samlet et udvalg af borde,...

1

Danmarks grimmeste havemøbler - se dem her

Der findes en del grimme havemøbler i Danmark - det må være konklusionen efter at have set billederne, der var uploadet til fotokonkurrencen...

1

Find en hængekøje, der passer til dine behov

Drømmer du om at ligge og slappe af i en hængekøje i din have, så har du masser af valgmuligheder. Der er et par ting, du skal tage i betrag...

1

Få en hængekøje på terrassen, i haven eller indendørs

Brug en hængekøje til afslapning eller lad ungerne bruge den som et legeredskab. Du behøver ikke egnede træer i haven, men kan fx grave...

0

Café-sæt til hyggelige stunder for to i haven

Der er altid plads til et café-sæt et eller andet sted i haven. Her er de sæt i tre forskellige prisklasser.

0

Plej dine træhavemøbler, så holder de længere

Det er ikke til at komme udenom: Træhavemøbler har en charme, som plastikmøblerne bare ikke har. Og så længe du husker at pleje dine træhave...

0

Giv fletmøblerne en opfriskning

De hotte havemøbler af plast eller kunstflet – polyrattan – siges at være fuldstændigt vedligeholdelsesfrie. Men efter en hård vinter, er...

0

Tips til tørresnoren

Når du lader dit vasketøj blafre i vinden i stedet for at putte det i tørretumbleren, er du med til at spare energi, og dermed reducere...

0

Få en seng i haven

En madras med voks-betræk er perfekt i haven, når sommeren kommer.

0

Rens dine gamle havemøbler

Selv om træhavemøblerne er blevet anløbne og sorte, vil det i de allerfleste tilfælde være muligt at få dem pæne igen. Du skal bruge et...

0

Flere hotte udemøbler

Lad nye møbler forvandle haven til dit andet hjem, og hyg dig sommeren lang.