Havekalender

Bliv del af idenyt havekalender: Havens gøremål måned for måned

En smuk, sund og frodig have kræver arbejde året rundt. I takt med at sæsonen skifter, ændrer haven sig, og dermed ændres havearbejdet. Vi har startet et nyt haveforum, hvor du får tips og tricks – måned for måned. Bliv medlem her.

Læs mere

Haven i januar

Selvom januar ofte er kold, mørk og med chance for regn, sne og slud, så er der masser af gøremål i forbindelse med den kommende havesæson. Du skal eksempelvis ryste sneen af stedsegrønne træer, buske og hække, så du ikke risikerer at sneens tyngde knækker grenene. Husk desuden, at du ikke må betræde græsplænen i frostvejr. Husk også at give havens fugle mad og vand.

Haven i februar

Haven ligger stadig stille hen i februar; dog med undtagelse af juleroser og påskeklokker, der titter frem og giver lidt liv til haven. I februar kan du eksempelvis beskære frugttræerne, plante forårsplanter, luge ukrudt, flytte fejlplacerede buske og gøre klar til at starte kartoffelproduktionen.

Haven i marts

I marts bliver vejret lunere og dagene længere, og langsomt begynder det at krible i fingrene for at komme i haven. Årets første forårsmåned byder på en del gøremål i haven. I marts skal du eksempelvis sætte sommerblomster, chili og ærteblomster til forspiring. Græsplænen skal rives fri for mos, gødes og kanterne skal rettes. Det er også i marts, du skal begynde kampen mod dræbersnegle, og forårsrengøre drivhuset.

Haven i april

I april er foråret rigtig ved at få fat, og det betyder, at der er rigeligt at lave i haven. Husk dog at tjekke om jorden er varm nok. Vent med at så, til jorden er mindst 8 grader varm. I april er det tid til at købe sæsonens frø. Det er ligeledes tid til oprydning, forkultivering, såning og plantning. Husk desuden at luge ukrudtet før det spreder sig.

Haven i maj

Inden sommeren for alvor sætter ind, så er der mange ting, der kan gøres i haven. Vejret er oftest strålende i maj; nattefrosten er minimal og dagene bliver varmere og varmere. I maj skal jorden i køkkenhaven, højbede og resten af haven gøres klar. Køkkenhaven skal planes til, og der skal plantes sommerblomster i krukkerne. Der skal ligeledes plantes stedsegrønne. Har græsplænen bare pletter, skal der eftersås nu.

Haven i juni

I juni er sommeren ved at tage fat; nattefrosten er endelig forbi, og nu kommer der for alvor liv i haven. Haven vokser og blomstrer, og du kan nu høste fra køkkenhaven. I juni skal du desuden beskære forårsblomstrende buske, hyppe kartoflerne og vande køkkenhaven i tørre perioder. Tomatplanterne skal plantes ud i drivhuset, og slyngplanterne skal opbindes. Stop desuden høst af asparges og rabarber til sankthans.

Haven i juli

Få gode råd til, hvordan du forbereder haven, inden du drager afsted på ferie og en række andre grønne tips til haven i juli måned. I juli kan du eksempelvis høste hindbær, hvidløg og en masse af drivhusets afgrøder. Vær opmærksom på kållarver, spindemider, bladlus og kartoffelskimmel. Klip desuden visne blomster af roser og stauder, så der dannes nye blomster. Fjern mælkebøtter og bekæmp dræbersnegle.

Haven i august

I august kan du forlænge blomsterfloret i dine sommerblomster, stauder og roser ved at afpudse dem. Plant krukkerne med friske blomster, sæt klippehøjden på plæneklipperen lidt op, høst squash, klip udløbere af jordbærplanterne, læg blomsterløg og tynd ud i blommerne. Gøremålene i august er mange.

Haven i september

September er årets bedste plantetid, da vækstbetingelserne er ideelle i den lune og fugtige jord.  Hvis du vil have flotte løgvækster i din forårshave, er det nu, du skal lægge løg i havens bede. Det er desuden i september at tomathøsten topper, så pluk løs! Plant, flyt og del stauder, lug ukrudt og vand komposten.

Haven i oktober

I efteråret er det nemt at få flotte krukker i haven på grund af den lavere temperatur. Nattefrosten er lige om hjørnet, så haven skal stille og roligt gøres vinterklar. I oktober bør du samle frø fra havens blomster og stauder, så du har gratis planter næste sommer. Desuden skal køkkenhaven ryddes op, drivhuset skal rengøres, nedfaldne blade skal fjernes fra græsplænen og dahlia-knolde skal tages op. Husk også at potte stauder til vinterdrivning.

Haven i november

Selvom det er koldt og gråt udenfor, er der stadig meget at lave i haven. Vinterhalvåret kan være særlig hård ved græsplænen, og det gælder derfor om at give den en kærlig hånd. I november kan du desuden plante hække som rødbøg, taks og buksbom. Giv nyplantede træer støtte til blæsevejret, plant vinterhårdføre planter i krukker, og beskær trækronerne. Husk også at lukke for vandet til de udendørs vandhaner. Og husk mad og vand til havens fugle.

Haven i december

Haven skal passes, selvom dagene er korte, mørke og kolde. Er jorden frostfri, kan du stadig plante i haven. Køb vinterblomstrende buske og juleroser, så du har noget at glæde dig over i haven i de mørke vintermåneder. Sæt desuden løg til drivning i drivhuset. Beskyt roserne, dæk køkkenhavens sidste afgrøder med ham, og tjek overvintrende løg og knolde for råd og skadedyr.

Se også: Kalender 2023 | kalender 2024 | kalender 2025 | kalender 2026 | kalender 2027

5 ting, du kan gøre nu – og slippe for til foråret
Riv blade i efteråret

5 ting, du kan gøre nu – og slippe for til foråret

Hvis du "lukker haven ned" på den helt rigtige måde inden vinter, sparer du dig selv for en masse slidsomt arbejde i foråret. Græsset vil kræve mindre pleje, og ukrudtet får aldrig en ærlig chance!

Efterårshaven: Det skal du gøre NU
rhododendron

Efterårshaven: Det skal du gøre NU

Havearbejde forbindes typisk med foråret, men faktisk er efteråret den bedste årstid til at plante, beskære og luge. Lægger du alle dine kræfter i efterårshaven, får du meget mere tid til at nyde den til foråret. Find ud af, hvordan kræfterne skal fordeles i efterårshaven.

Derfor skal du så nyt i køkkenhaven i august

Derfor skal du så nyt i køkkenhaven i august

Du kan stadig nå at så bladgrønt i sensommerhaven. Går du i gang med at så i køkkenhaven i august, kan du nå at høste endnu en gang i år. Se hvordan, og få andre gode tips til den sidste sommermåned i køkkenhaven her. 

Få blomster og bier i haven hele sommeren
Bier og blomster i haven

Få blomster og bier i haven hele sommeren

Efter et stor-blomstrende forår kan juni nemt blive en lidt farveløs måned i haven – og det gør livet svært for de vilde bier. Se her, hvordan du får din have op af ‘juni-hullet’.

Hvornår er det uge 25?
hvornår er det uge 25

Hvornår er det uge 25?

Hvornår er det uge 25 i 2023? idenyts ugekalender hjælper dig med at holde styr på dine planer og opgaver i løbet af året.

Hvornår er det uge 24?
hvornår er det uge 24

Hvornår er det uge 24?

Hvornår er det uge 24 i 2023? idenyts ugekalender hjælper dig med at holde styr på dine planer og opgaver i løbet af året.

Hvornår er det uge 23?
Hvornår er det uge 23 ?

Hvornår er det uge 23?

Hvornår er det uge 23 i 2023? idenyts ugekalender hjælper dig med at holde styr på dine planer og opgaver i løbet af året.