Skab stemning i efterårshaven med farver og Halloween-tema

Havedesign

Farver og Halloween-tema i haven skaber stemning udendørs og gør starten på den mørke tid mere festlig. Du kan skifte planterne fra sommerkrukkerne ud med efterårsplanter og -farver, og efterårskrukker er oven i købet nemme at holde. Flere af planterne holder sig, til frosten melder sig for alvor.

Dæk op til flot efterårsfest i haven med græskar og et væld af årstidens "flammende" blomster.
Dæk op til flot efterårsfest i haven med græskar og et væld af årstidens "flammende" blomster. Foto: Lotte Bjarke

Halloween forlænger udetiden

Den 31. oktober er det Halloween. Det er den aften, hvor genfærd, hekse og andre ubehagelige væsener samles for at håne de helgener, der skal hædres dagen efter.

Det er en god anledning til at gøre lidt ekstra ud af haven, for kan man skræmme et genfærd eller to med en flot græskarlygte, er det da værd at tage med.

Dermed er Halloween set med haveejerøjne en rar tradition, der forlænger udetiden, og samtidig falder tidspunktet sammen med, at fx havens krukker med sommerblomster har set bedre dage.

Hokkaido græskar og de fine rørstande af  Jødekirsbær, der ligner små japanske lygter, har præcis den lysende orange farve, der hører Halloween til. Kastanjer i flok matcher stemningen.

Ny jord og nye planter i krukkerne

Brug nogle timer på et par solbeskinnede oktoberdage til at sætte ny kulør på haven. Smid de afblomstrede sommerblomster på komposten og start forfra med ny jord og nye planter.

Gode valg til Halloween-temaet

Det er hyggeligt at slå Halloween an som tema med planter i spændende krukker. Giftiggrønne og næsten sorte blade har ikke så lidt magi over sig, og den kødædende fluetrompet, der også trives fint i efterårsvejret, er et helt oplagt valg til en Halloween-krukke.

Orange er årstidens yndlingsfarve

Den orange farve er et must i en rigtig Halloween-krukke. Her er jerusalemkoralbær med kuglerunde orange frugter, der ligner miniaturegræskar, helt perfekt. Også prydpeber, bedre kendt som Capsicum, sætter kulør på årstidens krukker med lysende orange frugter, der ser mystiske ud, når de putter sig mellem bladplanterne.

Både jerusalemkoralbær og prydpeber er kendt som stueplanter, men er også eminente krukkeplanter i sensommer og efterår. Jødekirsebær med orange, papiragtige lygter, der gemmer et smukt orangefarvet, giftigt bær, er nærmest som skabt til Halloween.

Prydpeber – eller Capsicum – fås med sjove frugter i stærke lakfarver. De klarer sig ude
ved døren til frosten sætter ind.

Efterårskrukker er nemme at holde

Det er blevet køligt og fugtigt i vejret, og det er en klar gevinst for krukkedyrkere, der ikke skal være helt så hurtige på vandkanden som i sommermånederne. Derfor kan man plante tæt i krukkerne, ligesom man kan pynte havebordet med små tableauer af planter i mindre potter, pynt og lys ... og så holder planterne længe. 

Græskarkerner kan koges i 5 min., drysses med salt og tørres i ovnen ved 100°. Så er de lige til at spise.

Græskar må der til

Store og små græskar og selvfølgelig de traditionsrige lygtemænd sætter prikken over i’et i oktoberhaven. Pyntegræskar med knortet ydre og mystiske farver er spændende naturlig pynt til en opstilling med planter, pynt og lanterner ved fordøren. De store lygtegræskar fuldender Halloween-temaet i haven, når de hules ud og lyser i mørket ved hjælp af et fyrfadslys. 

En iskugle-ske er et godt redskab, når lygtegræskarret skal udhules. Kødet kan bruges til fx suppe. En tusch tegner ansigtet op.

Lygter med kunstneriske udskæringer

Du kan også lave flotte lygter med kunstneriske udskæringer, hvis du ikke er til uhyggelige hoveder, og et udhulet græskar med indskårne ornamenter kan blive til en fin vase til sommerens sidste havebuketter på havebordet.

Du kan forlænge holdbarheden på din græskarlygte ved at pensle indersiden med Atamon, efter at du har udhulet græskarret.

Historien bag græskarlygten

Græskarlygten til Halloween kaldes en Jack O Lantern på amerikansk, men historien kommer fra et irsk sagn om drukkenbolten Jack, der flere gange indgik uhellige kontrakter med Fanden selv og oven i købet snød ham.

Da Jack døde, var både himmel og helvede lukket for ham. Fanden sparkede et stykke glødende kul ud til ham, som han lagde i en udhulet roe. Med den lygte må han derefter vandre hvileløst rundt her på jorden.

Irske udvandrere tog traditionen med til USA, hvor roen blev skiftet ud med det velkendte græskar. Herhjemme var roen populær op  til 80'erne. Nu har græskarret  overtaget.

 

21 oktober 2014
1

Smuk have indrammet af gamle æbletræer

Vi besøger haver i hele Norden. Denne gang Danmark hos Lone og Hans-Jørgen Lykkeboe i deres have med æbletræer, rododendroner, niveauforskel...

0

Nemt bål i haven

Der skal ikke så meget til, så har du en hyggelig bålplads i haven. Se bare her.

0

Sådan rammer du din have ind

Med blomstrende, frodige rammer vil din have føles som ny.

0

Nordiske haver: Bliv inspireret - sådan får du plads til en masse...

I serien "Nordiske haver" besøger vi haver i hele norden. Denne gang har vi besøgt familien Molbech og deres rækkehushave i Danmark. Haven...

0

Vi byggede vores eget lille lysthus

Mange drømmer om at få et ekstra lille hus i haven. Tommy og Pia Nordström gjorde noget ved drømmen og byggede et lysthus til afslapning,...

0

Leg i haven for børn i alle aldersgrupper

Børn stiller meget forskellige krav til legepladsen i haven alt efter deres alder. Der er stor forskel på aktiviteterne alt afhængig af om...

0

Parcelhushaven er omdannet til en vinmark

Det begyndte med et par vinstokke og er nu professionel produktion af rød- og hvidvin. Henning og Berit har i dag omdannet deres have til...

0

Smukke vandhaver i kar og krukker

En stor lerkrukke eller træbalje kan forvandles til en fin vandhave, der både er nem at anlægge og passe. Der er nogle planter, der egner...

0

Et super elegant bålsted

Der er stemning, akkuratesse, god smag og sans for håndværk i Allans flotte bålsted.

2

Dannebrog – sådan bruger du flaget på den rigtige måde

Vi danskere er en flag-glad nation, og vi bruger gerne flaget, når der er noget at fejre. Historien går helt tilbage til 1219, hvor Dannebro...

0

Sådan finder du det optimale haveskur til din have

Haveskuret eller redskabsskuret er en nærmest uundværlig ting i haven, for ellers kan det være svært at finde plads til redskaberne, liggest...

0

Hæng haven op

Et helt mylder af blomster i ampler og altankasser giver en ekstra dosis hygge.

0

Skab en harmonisk have fuld af farver

Indret haven, som du indretter din bolig eller vælger dit tøj, og husk at tage fotos nu - de hjælper dig i foråret.

0

Rent vand i din pool uden brug af klor

I en lun pool, hvor bakterier og alger har gode vækstbetingelser, er det vigtigt, at sørge for, at vandet er så rent som muligt. Og der...

0

Leg og fitness i haven

Det er vigtigt, at børn bevæger sig, så det er en god idé at skabe gode legemuligheder i haven. HUSK også de større børn – og de voksne...