Foto: Lotte Bjarke

Hæng haven op

Havedesign

Et helt mylder af blomster i ampler og altankasser giver en ekstra dosis hygge.


Gennem de senere år har danskerne for alvor fået øje på glæden ved at dyrke planter i krukker og på den måde skabe frodighed omkring sig fx på terrassen, ved indgangspartiet og andre steder, hvor flisebelægninger ellers spiller en væsentlig rolle.

Kunsten at dyrke planter i hængende ampler er endnu ikke så udbredt her til lands, men interessen er voksende.

Foto: Garden Picture Library/Alan BeddingHyggespredere
Ampler og altankasser er perfekte hyggespredere og dekorationer på fx terrassen.

En ampel er i virkeligheden en hængende krukke. Det vil sige, en krukke er det nu ikke helt, for en ampel består blot af en form for trådkurv med et indlæg af fx kokosfibre eller hvidmos.

Konstruktionen betyder, at man kan plante i amplen både ovenfra som i en almindelig krukke og direkte ind i siderne, idet man skærer huller til planterne i indsatsen. Og det betyder, at amplen i løbet af kort tid kan udvikle sig til en fantastisk kugle af blomster og blade, der væver sig smukt ind mellem hinanden.

Traditionelle altankasser er en anden vej til dekoration af terrassens lodrette flader, ligesom egentlig hængende krukker kan bidrage til atmosfæren.

Foto: Garden Picture Library/Stephen HamiltonEn lille og vågen
Det er en fordel, at planterne er små, når du skal tilplante din ampel. Hullerne i indsatsens side skal være små, og du risikerer at gøre skade på rødderne, hvis du skal mase en stor plantes rødder ind i et lille hul. Planterne vokser hurtigt, så selv om amplen kan se lidt “tynd” ud, bliver den hurtigt flot og frodig.
Trin for trin
Det er ikke vanskeligt at tilplante en ampel, men den runde bund kan godt gøre det lidt svært at håndtere trådkurven. Det problem løses ved at placere amplen på en spand, mens den tilplantes.

I modsætning til de almindelige havekrukker er mulighederne for, at overskydende vand kan løbe fra, til stede i en ampel, og du behøver derfor ikke at tænke på at etablere dræn.

Foto: Garden Picture Library/Friedrich StraussOmvendt kan det faktisk være en god idé at etablere et lille vand-reservoir til trange tider. Stil en gammel underskål eller lignende i bunden af amplen, så løber alt vandet ikke fra med det samme, og planterne får lidt at tære på, når det er varmt.

Før du lægger indsatsen i trådkurven, kan du skære huller til planter i dens sider. Når du planter ind i amplens sider, opnår du hurtigere den eftertragtede kugleeffekt med planter, der helt dækker selve amplen.

Fyld dernæst pottemuld i amplen op til underkanten af de nederste huller. Så stikker du forsigtigt plantens rødder ind gennem hullet og fylder pottemuld omkring, til du når det næste hul.

Til slut planter du fra oven, ganske som hvis du plantede i en almindelig krukke, og vander jorden godt og grundigt til, inden du hænger hele herligheden op.

Planter til ampel
Planter med en naturlig hængende
vækst er meget velegnede til ampler. Her kommer planterne rigtigt til deres ret, og de lange ranker væver sig elegant ind mellem hinanden.

Blomster til amplen
Bacopa, havebrøndsel, felicia, fuchsia, brudeslør, lobelie, blå isotoma, jernurt, fjerblomst, ildkrone, sommerfugleblomst, solknap, petunia.

Uden mad og drikke …
Planterne i amplen vokser hurtigt til og får derfor brug for gødning i løbet af nogle uger. Du kan sørge for det en gang for alle, hvis du tilsætter langtidsvirkende gødning til pottemulden. Alternativt er det nemmest at tilføre flydende gødning til krukker efter de retningslinjer, der er angivet på flasken.

Bladplanter skaber ro
Når du tilplanter din ampel, kan du vælge forskellige plantekombinationer. Du kan nøjes med at plante én slags planter i amplen, men du kan også kombinere flere forskellige fx i smukke tone-i-tone-sammensætninger eller i flotte, farverige kontraster.

Uanset hvad du vælger, er det en god idé at blande de blomstrende planter med bladplanter med lange ranker. Bladplanterne skaber ro og harmoni i din plantesammensætning og gør helheden i amplen endnu smukkere.

Bladplanter til amplen:
Mølplante
Vedbend
Grå evighedsblomst
28. marts 2007
Mere om Havedesign

Plant en prærie til din sensommerhave - sådan gør du

Havedesign Et præriebed er et nemt, smukt og uhøjtideligt element, der sætter kulør på sensommerhaven. Læs opskriften på et smukt præriebed til din sensommerhave.

8 idéer: Byg et hyggerum i haven

Havedesign En pavillon, hytte eller orangeri er et selvstændigt rum i haven, hvor I kan lægge dagligdagen bag jer og få fornemmelsen af feriestemning...

Sådan rammer du din have ind

Havedesign Med blomstrende, frodige rammer vil din have føles som ny.

Sådan skaber du rum i haven

Havedesign Mangler du hyggekroge i din have? Haveekspert, Dorthe Kvist, giver dig her de bedste tips til, hvordan du kommer igang med at praktisere rum i din egen have.

Sådan skal du style din have i 2017

Havedesign Vi kigger på havetendenser og får gode råd af en ekspert til, hvordan du skal style din have i 2017.

Skab en harmonisk have fuld af farver

Havedesign Indret haven, som du indretter din bolig eller vælger dit tøj, og husk at tage fotos nu - de hjælper dig i foråret.

Sådan finder du det optimale haveskur til din have

Havedesign Haveskuret eller redskabsskuret er en nærmest uundværlig ting i haven, for ellers kan det være svært at finde plads til redskaberne, liggestolene, potterne, pottemulden, og hvad vi ellers har brug for i haven.

Denne familie har mumitrolde i haven

Havedesign I haven hos Tina og Tore Lindgjerdet står der et ret usædvanligt legehus – kaldet Mumihuset. Sammen med sine to døtre har de bygget det...

Et super elegant bålsted

Havedesign Der er stemning, akkuratesse, god smag og sans for håndværk i Allans flotte bålsted.

Skab læ i haven

Havedesign Gode læ-kroge i haven forlænger havesæsonen og giver mange flere dejlige udetimer i løbet af sommeren. 

Indret den lille have

Havedesign Du kan sagtens få en hyggelig og funktionel have, selv om du bare har få kvadratmeter til rådighed. Det handler om den rigtige indretning.

Design din have med potter, dåser og krukker

Havedesign Her er oldemors symaskine-bord og andre loppefund kommet til ære og værdighed. Du skal ikke have mange kroner op af lommen, hvis du vil...

5 trin: Genveje til at forandre en have

Havedesign Her er den hurtige manual, hvis du ønsker at ændre en ældre have. 5 nemme trin - og du springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Husk også at tjekke værktøjslisten. 

De bedste tricks til at friske en gammel have op

Havedesign Du har købt drømmehuset, men haven er slet ikke din smag. Her er en række gode råd til at 'restaurere' de grønne rum.

Få en vild have

Havedesign Du kan gå "all in" og lægge hele haven om - eller vælge et hjørne - men tør du lade naturen være arkitekt, så er du med på trenden.

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.