Danmarks smukkeste have – se vinderne af konkurrencen

293 fotos af de danske haver blev det til, da vi bad vores læsere om at sende billeder ind til vores fotokonkurrence "Danmarks smukkeste have". 8.100 stemte, og nu er vinderen af konkurrencen fundet. Redaktionen på idényt har ligeledes kåret en favorit, som også bliver præmieret.



Klik for at se et større billede
Her er Lone Astrups have fotograferet fra en anden vinkel.

Astruphaven vandt førstepræmien
En smuk have, der er helt eventyrlig og en nydelse at se på. Ren idyl. Lækkert, lækkert. Ja, det var bare nogle af “roserne” til Lone Astrups have – fotograferet i regnvejr. Der var sågar nogle læsere, der meget gerne ville til haveparty i haven. Astruphaven har deltaget i konkurrencen med flere fotos, og de har alle fået mange stemmer. Så alt i alt – en populær vinder. Tillykke til Lone, som får førstepræmien, der er en akku kædesav og et batteridrevet multiklippersæt fra Bosch.

Klik for at se et større billedeAnnies nye have fik andenpladsen
En virkelig smuk have med smukke blomsterkrukker og flotte lamper. Sådan lyder en af kommentarerne om Annie Jørgensens nye have, der med læsernes hjælp får andenpladsen i konkurrencen og vinder en plænelufter fra Bosch.

Klik for at se et større billedeParadis på Skovmarken løber med tredjepladsen
Tina Raabirck har omdannet sin størrelsesmæssigt beskedne rækkehushave til både pryd- og nyttehave. Få få kvadratmeter har hun både græs, køkkenhave og blomsterbede. Det har skaffet hende en tredjeplads i konkurrencen, og hun vinder en batteridrevet græstrimmer fra Bosch.

Klik for at se et større billedeRedaktionens favorithave
Redaktionen på idényt har valgt deres favorithave, som bliver præmieret med et batteridrevet multiklippersæt fra Bosch. Valget faldt på Berit Fogs smukke have – og havedam, som hun har anlagt for tre år siden. Vi synes, havedammen og de omgivende planter giver et meget helstøbt udtryk – en have, der ånder fred og idyl.

Vi ønsker alle vindere tillykke – præmierne er på vej til jer.

Mest læste artikler