Grill - tilbered maden i det fri med et udekøkken

Grill og udekøkken

Kender du det? Du står i køkkenet og skræller kartofler, skyller salat, laver dressinger og forbereder aftenens grillmåltid, mens familie og venner sidder på terrassen og hygger sig. Bagefter slæber du det hele ud til grillen, hvorefter du går i gang med at stege. Men du kan i stedet bruge din grill som basis i et udekøkken og tilbered det hele i det fri - så er du også selv med til festen.


Grill og tilbered maden i et udekøkken på terrassen
Et udekøkken behøver hverken være svært at lave eller dyrt at anskaffe. Den absolut billigste løsning er en engangsgrill, en haveslange og en spand, så er du i gang.
Du kan også vælge en gør det selv løsning, hvor du bygger vask og grill ned i et bord eller du kan vælge en færdigkøbt men ofte dyrere løsning.

Grillen er udgangspunktet for udekøkkenet
Du behøver ikke have hverken bål eller komfur for at lave varm mad. En almindelig havegrill kan sagtens levere varme nok til at stege kød og grøntsager. Og der findes masser af smart grilltilbehør, så du både kan ryge, koge, stege samt bage brød og kager.

Vand er uundværligt i udekøkkenet
Grøntsager skal renses, og den bedste løsning er en vask med vandtilslutning og afløb. Men mindre kan også gøre det. En spand eller en opvaskebalje plus vand fra en pvc-fri haveslange kan sagtens klare opgaven. Spildevand fra afløbet samler du op i en spand og hælder ud bagefter.

Grill i regnvejr
Det er en god idé at sørge for overdækning til dit udekøkken, så du også kan kokkerere, hvis det skulle regne. Har du hjul under grill og bord, er det ingen sag at flytte det ind under en overdækning.
Alternativt kan du placere det hele under en markise, en markedsparasol eller andet som værn for vand og vind.

Den billige løsning
Køb - eller lav selv - et stabilt og vejrbestandigt bord fx i stål eller sten og stil det i nærheden af din grill. Bordpladen skal være stor nok til, at du har plads til at forberede grøntsager, kød og andet.
Under bordet kan du have hylder og skuffer med plads til diverse remedier og redskaber som spand eller vaskebalje til at skylle i, knive, stegegaffel, stegholdere, pensel, bagesten med mindre.

Den nemme løsning
Der findes et utal af færdige udekøkkener på markedet til fornuftige priser, hvor du kan anvende din egen grill som varmegiver.

Nem og billig

Gå efter en model med minimum vask, vandhane og afløb - og med arbejdsplads nok til at forberede din madlavning. Mange producenter har gode løsninger med hylder og skuffer til opbevaring af diverse redskaber. Du kan også vælge modeller med indbygget grill.

Nem og lidt dyr
I den dyrere ende fås færdige udgaver med bordplade, vask og indbygget gasgrill. Modellerne har mange lækre funktioner som rotisseri, røgkammer, lys og ofte er der flere brændere, så du kan grille forskellige ting i forskellige stegeområder.

Gør det selv løsningen
Du kan også købe en stål- eller granitvask og derefter finde et passende bord - eller en bordplade - hvor du skærer ud (eller får hjælp til at gøre det) til vask og/eller grill.
En grill bliver meget varm, så for at undgå brand skal du sikre dig, at kanten omkring det hul, hvori grillen placeres, er varmebestandig.
Vælger du en træplade, kan du fore hullet med en stålkant, men bedst er det, hvis hele bordpladen er i stål eller sten. Så kan dit køkken også tåle at stå ude hele året.

Den eksklusive løsning
I den absolutte elegante og noget dyrere ende har vi de smukt designede og funktionelle udekøkkener, der ofte er fritstående ligesom en kogeø og derfor nemme at komme til hele vejen rundt.
Køkkenerne er i lækre materialer, og der er tænkt på alt fra de små fine detaljer til praktisk dagligdags brug fx kan der - ud over indbygget vask og kuglegrill - også være indbygget gasblus, så du kan bruge dine gryder, potter og pander.
Flere modeller fås også overdækket, så du kan udøve din køkkenkunst uanset vejr og vind.


Brug kuglegrillen til at bage med og udnyt eftervarmen

Selv om mange eksperimenterer med at 'slukke' for kul og briketter, når maden er stegt færdig, lader det sig ikke så nemt gøre. Og det er jo ærgerligt, når der er masser af varme tilbage. Derfor kan du lige så godt lade dem brænde videre og så udnytte eftervarmen til at bage fx brød i.
Slå en dej op, stil den til hævning på en bagesten - og sæt den i grillen. Efter ca. en time er brødet færdigt. Du kan også bage kager - så er der til en herlig dessert.

Grill grøntsagerne - brug tid på at gøre det lækkert
Skræl, skær og snit forskellige grøntsager som løg, peber, auberginer, squash, kartofler eller hvad du har lyst til. Bland dem med salt og krydderier samt en smule olie, og hæld det op i en specialindsats til at grille grøntsager i.
Stil indsatsen i din kuglegrill over kullene og rør rundt til, det hele tager en anelse farve - derefter lader du grøntsagerne bage videre ved indirekte varme.

Sæt krydderier på grilltilværelsen
Selv om den helt enkle grillsmag ofte er nok til at skabe et fantastisk måltid i det fri, kan du også tilføre krydderier og marinader, og på den måde skabe helt utrolige resultater på din grill. Bland selv tørre krydderier som salt, peber, oregano, paprika, chili med mere og gnid blandingen ind i kødet en halv times tid, før du skal stege det.

Vent med marinaden

Du kan også lave en marinade, men pas på med for meget sukker - det brænder kødet sort og usundt. Vent hellere med at smøre marinaden på til de sidste par minutter af stegningen. Der er også kommet mange nye og velsmagende krydderiblandinger på markedet, som man selv kan kværne. 

23. april 2010
Mere om Grill og udekøkken

10 grill-tricks, der gør grillsæsonen til en leg

Grill og udekøkken Med disse 10 grill-tricks får du meget mere aroma ind i maden, samtidig med at maden bliver meget nemmere at håndtere på grillen. Og så er der også det med rengørignen...

10 gode grill-gadgets

Grill og udekøkken Der er ikke noget som smagen af grill på lune aftner. idényt viser dig, hvilke grill-gadgets du ikke kan undvære.

Byg din egen pizzaovn

Grill og udekøkken Drømmer du om at lave ægte italienske pizzaer i baghaven? Så byg din helt egen pizzaovn, og gør drømmen til virkelighed. Se her 4 forskellig...

Sådan bygger du selv et udekøkken

Grill og udekøkken Går du med tanker om at bygge et praktisk udekøkken, du kan bruge hele året rundt? Så viser gør-det-selv eksperten Björn Christiernsson dig her, hvordan du gør.

Fra nybegynder til grillmester

Grill og udekøkken Bliv villavejens grillmester i år. Vi giver dig de smagfulde tricks.

NU skal vi grille

Grill og udekøkken Varmrøget laks, pulled pork og langtidsstegt svinekød er årets hotte retter fra grillen. En Smoker er perfekt – men retterne kan også lykkes...

Perfekt stegte grillbøffer - hele året

Grill og udekøkken Lækkert kød af enhver art, aubergine-skiver med grillstreger, sprøde toast eller lune nanbrød. Den mobile grill Opti fra Tefal leverer det hele – uden kul eller gas.

Se, hvordan en rå kartoffel kommer til at redde din grillsæson

Grill og udekøkken Så er det slut med mad, der sidder fast på grillen.

6 genveje: Sådan rengør du grillen - og sparer tid

Grill og udekøkken Det er grilltid, og derfor giver vi dig 6 simple råd til at vedligeholdelse af grillen, så den holder længere.

5 ting du bør overveje, inden du bygger et udekøkken

Grill og udekøkken Når du realiserer drømmen om et udekøkken, er der en række praktiske ting, du bør overveje. Tænk eksempelvis over, om du vil tilberede maden på grill, over åben ild eller med gas.

Anna-Lise: Drømmen om et udekøkken – et jeg selv kan bygge

Grill og udekøkken I maj eksploderer udelivet hjemme hos idényts chefredaktør, Anna-Lise. Den der umiskendelige duft af grill i næseborene, kombineret med det...

Grillbriketter og grilltilbehør - find de lækre accessories

Grill og udekøkken En elektrisk grillbørste, en wok til grillen eller briketter af kokos - se sæsonens lækre grillgear.

Pas på grillskader og brug af ild i haven

Grill og udekøkken Hvert år kommer mange børn og voksne til skade, når der grilles eller hygges ved bålet i haven. Der sker også mange brandskader efter uheld med ukrudtsbrændere. Sådan dækker forsikringen, hvis det går galt.

Sådan tænder du op i grillen

Grill og udekøkken En god og succesfuld grilloplevelse handler ikke kun om at tilberede maden. Hele processen tæller med: Typen af grill, optænding, varmebehov...

Brug grillen hele året

Grill og udekøkken Vi griller som aldrig før, men hvor vi tidligere holdt os til pølser og koteletter, kaster vi os nu gerne ud i mere krævende menuer med...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.