3 nemme trin: Sådan fjerner du mos i græsplænen

Er din græsplæne fyldt med mos i stedet for grønt græs? Så skal du sætte ind i foråret! Se, hvordan her, hvor Haveselskabet giver tre enkle trin til at fjerne mos i græsplænen.

Fjerne mos i plænen

Mos er en hurtigvoksende plante, som i løbet af kort tid kan overtage hele din plæne. Uden indgriben vil mosset med tiden blive vanskeligere at komme til livs. Hvis du er rigtig uheldig, kan mosset endda skade dine træer og eventuelt dit drivhus.

Men hvad gør du ved mosset i plænen? Det spørgsmål bliver Haveselskabets rådgivning ofte får stillet i april. Her giver de dig svaret:

Brug foråret til at fjerne mos i græsplænen

Foråret er et godt tidspunkt at fjerne mos på, for det har haft gode vækstbetingelser over vinteren – især hvis det har været vådt og mildt. Men når jorden varmes op, begynder græsset at gro, og derfor er det godt at fjerne mos netop nu. 

3 trin til at fjerne mos i græsplænen

For at komme mosset til livs, skal du give jorden luft, gøde din plæne og slå græsset jævnligt:

1. Fjern det øverste lag mos

Mos kan fjernes med en vertikalskærer eller en mosrive med metaltænder, især hvis der ikke er så meget mos i plænen. Fjern det øverste lag mos. Dette vil give plænen luft og sol, hvilket er nødvendigt for at græsset til at gro. Når mosset er fjernet, bør du stryge et godt lag græsfrø udover hele din plæne. Du kan herefter hjælpe det lidt på vej med gødning. Læs mere om, hvordan du fornyer din græsplænen med eftersåning her.

Slip for mos i græsplænen

2. Gødning af græsplæne med mos

Ønsker du en tæt grøn græsplæne, skal du huske at gøde den jævnligt. Når du har fjernet det værste mos, skal du gøde din græsplæne grundigt. Hvis du gøder 3 gange i løbet af sæsonen, vil dit græs få ekstra næring, og derved styrke til at bekæmpe mosset. Gødningen har ingen større effekt på mosset, så det vil kun gavne græsset.

3. Klip græsplænen regelmæssigt

En effektiv måde at undgå mos i græsplænen på, er ved at holde plænen tæt – og det opnår du bedst ved at klippe det regelmæssigt. Men det er værd at bemærke, at det ikke er nødvendigt at fjerne mos i plænen, hvis du ellers ikke har noget imod, at det er der. Ligger din plæne i skygge, må du acceptere, at der altid vil være lidt mos i den. Græs har de bedste vækstbetingelser, hvis det får meget sol, vand og gødning. Læs mere om teknikker og gode tidspunkter til græsslåning her.

Vil du holde din græsplæne flot?

Se 7 trin til at holde din græsplænen flot her. Du kan også læse meget mere om, hvordan du fjerner ukrudt i græsplænen her eller se, hvorfor du bør lade græsset ligge på plænen, når du har slået det her.

Fjernelse af mos i græsplænen
Foto: Getty Images

Denne artikel er opdateret den 2. januar 2024.

Mest læste artikler