Planlæg din plæne

Græsplæne
Forarbejdet er altafgørende, når du anlægger den græsplæne, som skal være havens gulvtæppe.
Af Lotte Bjarke, idényt nr. 3, 2005
Fotos: Garden picture Library, Flemming Houmann

Hvis du drømmer om at slange dig i sommersolen på en blød, grøn græsplæne, så er det nu, du skal i gang. Der går otte uger fra såning til flot plæne.

Før du går i gang, er der nogle overvejelser, du bør gøre. Først og fremmest skal du se nærmere på jorden og lysforholdene. Sagen er nemlig den, at du bør vælge græs efter havens forhold. Hvis du vælger den bedst egnede frøblanding, får du det bedste resultat, for det er nemlig andre græsarter, der trives på sandet jord end på leret, og i skygge frem for fuld sol.

Godt begyndt …
Først skal arealet forberedes. Hvis det har været befærdet med maskiner, fx i forbindelse med nybyggeri, kan det være nødvendigt med professionel hjælp til at få løsnet med en såkaldt grubning. Hvis arealet blot består af almindelig havejord, kommer du rigtig langt med en fræser, der kan løsne jorden. Som en regel skal jorden løsnes i 25 cm's dybde, men er jorden meget sandet, kan du tage let på den anbefaling.

Fræs jordstykket på den ene led og dernæst på den anden. Har du ikke adgang til en fræser, er der god motion i at grave stykket igennem med en spade.

Fjern ukrudt og knolde
En tæt plæne modstår let ukrudt, som har svært ved at få fodfæste. Men i anlægsfasen kan ukrudtet tage magten, og så bliver den nye plæne aldrig tæt og flot. Derfor er der ingen vej uden om et grundigt lugearbejde, før græsset sås. Når det gælder kvik, skvalderkål, tidsler og andet rodukrudt, skal du være omhyggelig.

Det gælder om at få hele roden med op, da selv små rodstykker kan skyde. Er arealet meget befængt med flerårigt ukrudt, er det en god idé at luge omhyggeligt før fræsning. En fræser findeler de aggressive rodsystemer og kan derved give liv til uhyggeligt mange nye ukrudtsplanter.
En hurtig genvej
Hvis du ikke har tålmodighed til at vente otte uger, før du må gå på din nye plæne, er der en genvej. Du kan købe græsplæne i metermål, der blot skal rulles ud over jordarealet. Græsset etablerer sig på 2-3 uger og kan med forsigtighed betrædes med detsamme. Græsset bestilles i fx havecentret. Det er dyrket som græsplæne på store marker og skåret op i lange baner, der rulles sammen. Ved lægning rulles græsbanerne ganske enkelt ud igen. Men du skal være opmærksom på, at der ikke er nogen genveje uden om forarbejdet, hvis du vil have et godt resultat.
  Kønne kanter
En veltrimmet kant er afgørende for helhedsindtrykket. Men netop kanten volder ofte problemer, fordi græsset gerne vil vokse ind i bedene. Et godt trick er at lægge en kant af chaussesten eller fliser langs plænen. Det ser pænt ud, holder styr på græsset, og plæneklipperen kan køre på kanten.

Når ukrudtet er væk og jorden løsnet, skal arealet planeres, hvilket gøres med en bred rive, der slår knolde i stykker og jævner overfladen. Og så skal der planeres, enten med en let gittertromle eller ved at gå hele arealet igennem med små skridt. Kunsten er at jævne overfladen uden at trykke jorden for fast. Træk et bræt hen over arealet for at tjekke, om det er plant.

Før du sår, bør du gøde jorden, så de spirende frø har nok at leve af. Hvor meget gødning der skal til, afhænger af jorden og den gødning, du anvender.

Må ikke betrædes
Det er ikke sikkert, den billigste frøblanding er billig i længden, hvis du skal bruge større mængder. Med en god frøblanding skal der cirka to kg frø til 100 kvadratmeter plæne. Til arbejdet kan du leje en såmaskine, eller du kan så med håndkraft. Så ad to gange, først på den ene led og så på den anden, og riv til sidst arealet let igennem, så frøene dækkes af en halv cm jord, der beskytter dem mod udtørring.

Det sværeste ved at etablere en ny plæne er at lade være med at gå på den, før tid er. Der går op mod otte uger, før plænen kan bære. Når de spæde græsstrå er cirka otte cm lange, skal den nye plæne klippes for første gang. Far med lempe, og klip med højt skær. Ved de første klipninger bør plæneklipperen ikke klippe græsset lavere end 4 cm.

Styrk plænen
De steder, hvor du kan forudse slitage, kan du forstærke ved at lægge trædesten ned i plænen.
Stenene skal ligge i niveau med overfladen, så du kan køre hen over med plæneklipperen.
7 april 2005
0

Sådan fjerner du mos fra din græsplæne

En mild vinter giver mosset gode vilkår, og mange haveejere døjer nu med mosfyldte plæner.

0

Sådan bliver græsplænen saftig med muld – og kyllingen sprød med øl

Anna-Lise Aaen, chefredaktør på idényt, fortæller om en dag med hensigtsmæssig arbejdsfordeling. Det resulterer i en lækker sprød kylling...

0

Visne blade er guld værd

Det kan umiddelbart føles irriterende, når bladene falder af trækronerne i efteråret. Men bladene gør mere gavn i haven end som så.

0

Reparation af græsplænen

Græsplænen i Lotte Bjarkes have er ikke så pæn efter muldvarpe-besøg i løbet af vinteren. Derfor har hun repareret de bare pletter – læs om...

1

Forårskur til græsplænen og andre gøremål i marts

Græsplænen ser lidt kvæstet ud oven på vinteren men får hurtigt nyt liv, hvis du tager hånd om den nu. Du skal bl.a. rive den og sørge for...

Denne artikel er sponsoreret.

Brug robotklippere - så er plænen altid trimmet

Stigas Autoclip-serien sikrer dig, at plænen altid er trimmet – uden at du behøver at røre en finger. Med Autoclip robotklippere er det...

1

Sneskimmel i din græsplæne - sådan kommer du det til livs

Hvis din plæne har store pletter eller plamager af vissent græs, er den sandsynligvis angrebet af sneskimmel. Kigger du nærmere på pletterne...

0

Græsplæne på rekordtid

Der er mange gode grunde til at vælge rullegræs. Den væsentligste er, at plænen “er der med det samme” – grøn og frodig og lige til at...

0

Flot plæne uden mos og sprøjtemidler

I foråret ser græsplænen måske lidt trist ud efter en hård vinter. Det gælder om at være lidt tålmodig og lade græsset få lidt tid til at...

0

Sidste klip til græsplænen

I oktober er nætterne blevet kølige, og dagen er aftaget med mange minutter. Det betyder at væksthastigheden på græsplænen langsomt aftager,...

0

Efterårskur til græsplænen

I sensommeren skal du begynde at forberede din græsplæne til vinteren. Plænen skal klippes jævnligt, og det er også nu, du kan efterså....

1

Så en ny græsplæne, og undlad at vande den

Græsfrø er 2-3 uger om at spire, hvis de holdes konstant fugtige. Det er stort set umuligt at overholde selv ved flittig vanding. Så lad...

0

Nyd den gule og tørre græsplæne

Selv om græsplænen er gul og tør og skriger på vand, skal du ikke begynde at hælde de dyre dråber ud i haven – heller ikke hvis du lige har...

0

Lad græsset klare mosset

Du kan spare meget tid i kampen mod mos i plænen, hvis du allierer dig med græsset.

0

Byg dine egne græsmænd

Tag en slapper på græsplænen, før du bygger dine egne græsmænd.

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.