Brug eddikesyre mod ukrudt

Selvom det ikke er tilladt at bruge almindelig husholdningseddike, når der skal fjernes ukrudt i haven, så har Miljøstyrelsen nu givet tilladelse til at et enkelt eddikesyrebaseret produkt kan benyttes.

Det kan være svært at komme det hurtigvoksende ukrudt til livs, og der findes masser af gode råd til, hvordan man lettest og hurtigst får fjernet den uønskede bevoksning i haven. Et af de mange råd som du sikkert har hørt før, det er, at man kan fjerne ukrudt med eddike. Et råd man ikke skal følge, for det er faktisk ulovligt.

Mest effektivt mod ukrudt

Der er mange metoder mod ukrudt og den mest effektive metode er eddikesyre. Men det er faktisk ikke tilladt at anvende alle salgs eddike til at bekæmpe det voksende ukrudt.

Eddike til ukrudt

Først i slutningen af 2015 godkendte man hos Miljøstyrelsen mærket Natria No Weed Special, som den eneste form for eddikesyre, man må bruge i haven.

Man skal dog være forsigtig med, hvor man bruger produktet henne, da det fortsat ikke er tilladt at bruge det på græsplæner. I stedet skal man holde sig til fortove, terrasser og fliser.

– “Vi anbefaler altid, at man bruger midler, der er godkendt til det specifikke behov, da vi i så fald kan stå inde for produktets sikkerhed og påvirkning. Derfor anbefaler vi ikke, at man bruger husholdningseddike som ukrudtsmiddel, da det ikke er godkendt”, siger Charlotta Amalia Wallensten, som er funktionsleder inden for pesticider hos Miljøstyrelsen, til Bolius.

ukrudt, eddiker, brug eddike mod ukrudt
Foto: Getty Images

Hjemmelavet ukrudtsmiddel

Du har sikkert hørt om hjemmelavede eddikeblandinger med fx salt og opvaskemiddel, men det er faktisk ikke tilladt. Hold dig fra midler, der ikke er godkendte og fra hjemmelavede eddikeblandinger. Undgå derfor at lave dit eget ukrudtsmiddel.

Det er især ikke tilladt at bruge eddike, hvis man har problemer med alger på terrassen eller i gården. Som alternativ skal man i stedet benytte sig af produkter, der er godkendte til formålet. Det er altid tydeligt på produktets etiket, om det er godkendt af Miljøstyrelsen, så sørg altid for at dobbelttjekke, inden du går i gang. Hvis du er i tvivl om, det du gør er tilladt, så kan du læse mere på www.tænkførdusprøjter.dk.

Læs også: Hold bedene lugefri med en effektiv bedafgrænsning

Ajourført november 2023

Mest læste artikler