Pas på disse gamle husråd mod ukrudt

Du kender det sikkert – familiens onkel har altid et godt råd parat, når der skal bekæmpes ukrudt i haven, mellem fliserne eller i indkørslen. Men eddikesyre, salt og salmiak skal bruges med stor omtanke - især i det grønne. 

Hjemmeblandede ukrudtsmidler er direkte farlige

Onkel siger: “Bland eddikesyre i vand ….”

Der findes mange råd om alternative ukrudtsmidler: “Bland eddikesyre i vand, og hæld det over ukrudtet”, eller “opløs 1 spsk. salt i 1 liter vand”. Rådene er mange, og midlerne har vi ofte i huset: eddikesyre, salt og kaustisk soda.

Hvad siger eksperterne om ukrudtsrådene?

Ofte flankeres rådene af udsagn, som “det er miljøvenligt”. Men passer det? Vi har bedt Miljøstyrelsen om at kaste lys over de alternative ukrudtsmidler

Miljøstyrelsens svar er klart: Det er ikke lovligt at bruge midler, der ikke er godkendt som ukrudtsmidler – og det er der ingen af de nævnte husråd, der er. Ikke blot er midlerne ikke godkendte, men de fleste af dem er ikke undersøgt af Miljøstyrelsen for, om de giver skader på planter, mennesker og dyr.

Hjemmeblandede ukrudtsmidler er direkte farlige

Miljøstyrelsen fraråder også, at du selv begynder at lave blandinger – fx fortynde eddikesyre eller kaustisk soda med vand. Det er ikke alene ulovligt, men også forbundet med en stor usikkerhed og i nogle tilfælde en høj risiko at anvende den slags “hjemmeblandede” bekæmpelsesmidler.

Salt og eddikesyre er populært mod ukrudt

Selv om midlerne ikke er godkendte, er de populære hos villaejerne. En undersøgelse fra idenyt.dk, som 2.049 personer har svaret på, viser, at fx 23 procent har brugt salt mod ukrudt i haven, og 15 procent har brugt eddikesyre.

“Der er ingen tvivl om, at nogle af dem virker, fx eddikesyre. De virker ved at svie eller ætse planternes vokslag væk, så de tørrer ud og dør. Hvis det er rod-ukrudt som fx skvalderkål, vil det dog komme igen”, forklarer Bjarne W. Strobel fra Det Biovidenskabelige Fakultet.

100 milligram er nok til 10.000 kvadratmeter

Bjarne W. Strobel mener, at de nævnte husråd mod ukrudt er harmløse – så længe du bruger dem med måde!

“Problemet er, at haveejerne meget nemt kommer til at overdrive. De vil gerne se ukrudtet krølle sammen og dø med det samme. Men der skal så ufattelig lidt kemi til, at det er meget nemt at overdosere”, siger han.

Fx kan 100 mg ukrudtsmiddel være nok til 10.000 kvardratmeter.

Køb ukrudtsmidler, der er fortyndet på forhånd

Der ligger en meget stor opdragelses-opgave i at lære haveejere at dosere korrekt. I dag kan du købe flere og flere ukrudtsmidler, der er fortyndet op på forhånd, og det er et skridt i den rigtige retning, siger Bjarne W. Strobel.

Læs også: Hold bedene lugefri med en effektiv bedafgrænsning

Naturfredningsforeningen: Køb et skuffejern

Naturfredningsforeningen er da heller ikke i tvivl om, hvad de allerhelst så haveejerne gøre:

“Køb et godt skuffejern! Evt. et der er skræddersyet til fliserne. Og skal du anlægge fliser, så læg et underlag, hvor rødderne ikke kan få fæste: rald/sten i stedet for sand eller grus”, opfordrer Christian Poll.

Læs også: Sådan beskærer du havens buske og træer

5 fornuftige råd mod ukrudtsbekæmpelse

  • Sprøjt på en dag med tørt vejr lige efter regn. Efter regn er planternes vokslag tyndere, og der skal mindre kemi til for at svie vokslaget væk, så planten dør. En lille smule vind øger også plantens fordampning, så den visner hurtigere.
  • Sprøjt det spæde ukrudt med det samme. Små planter med friske blade er mere sårbare end ældre blade.
  • Hold børn og husdyr væk, når du lige har sprøjtet.
  • Læs brugsvejledningen på ukrudtsmidlet og følg den nøje.
  • Vask altid hænder, når du har brugt et ukrudtsmiddel.

Kan man selv lave ukrudtsmiddel?

Miljøstyrelsen fraråder at man laver sit eget ukrudtsmiddel. Miljøstyrelsen fraråder også, at man selv begynder at lave ukrudtsblandinger

Hvad kan man sprøjte ukrudt med?

Du kan købe ukrudtmiddel, der allerede er fortyndet på forhånd. Det gør det ikke kun nemmere for dig selv, men det er også bedre for miljøet.

Kilder: Miljøstyrelsen og Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Ajourført september 2023

Mest læste artikler