Den giftige skrubtudse er ikke din drømmeprins

Skrubtudsen er den største tudseart i Danmark. Den kan måle op til 20 cm og blive op til 50 år gammel. Skrubtudsen kendes på den vortede, ret tørre hud og de opsvulmede, aflange giftkirtler bag øjnene. Desuden kravler den mere end den hopper. Farven er oftest brunlig eller grålig, sjældnere rødlig.

Når skrubtudserne i marts eller først i april vågner af vinterdvalen, vandrer de straks mod den sædvanlige yngledam. Hannerne er tidligst på færde, men de noget større, ægfyldte hunner følger hurtigt efter. Ofte får de en ivrigt omklamrende han på ryggen, før de når vandhullet. Nogle gange drejer det sig endda om flere hanner, og så kan det ende med, at de mange haner tynger hunnen ned, der derfor ender med at drukne. 

Æggene befrugtes udvendigt af hannerne, efter hunnerne har frigivet dem. Æggene lægges i meterlange snore, der vikles om vandplanter.

Du behøver undre dig, hvis du støder på en skrubtudse langt væk fra et vandhul. De opholder sig fortrinsvis der i forbindelse med parringen, så deres æg og haletudser kan få det rette miljø at udvikle sig i. 

Efter yngletiden forlader både hanner og hunner vandhullet og vandrer mod sommeropholdsstedet, der ofte ligger langt fra yngleområdet. Det kan være op titl 4 kilometer. Typisk er det et par kilometer fra vandhullet.

Haver, parker og skove er de mest benyttede opholdssteder, men skrubtudsen kan træffes i næsten alle landskabstyper. Straks efter ankomsten til det foretrukne opholdssted graver den sig ned og genoptager vinterdvalen. Først når nattemperaturen kommer over 10 grader, kommer den frem for at søge føde efter vinterens og yngletidens lange fasteperiode. 

Det er en myte, at skrubtudsen æder jordbær. Byttet omfatter kun dyr, der bevæger sig: snegle, bænkebidere, regnorme og andre smådyr. Skrubtudserne er også praktiske i bekæmpelsen af dræbersnegle, hvis æg de gerne finder og spiser.

  

Skrubtudserne er mest aktive i lune, fugtige nætter. Dagen tilbringes skjult i et jordhul, under sten, blade el.lign. Sidst på sommeren eller om efteråret graver de sig ned og går i vinterdvale.

Skrubtudsen er giftig og har derfor kun få fjender. Giften påvirker nervesystemet, så når fx en hund bider i en tudse, lammes dens kæbemuskler for en tid. Pindsvin og snog tåler giften, mens grævling, musvåge, krage og husskade undgår giften ved at sprætte tudsen op og æde indvoldene.