Sådan får du den bedste sæson i drivhuset - nogensinde

Drivhus

For at hjælpe dig til at lykkes i drivhuset har vi samlet de bedste tips og kneb til dig her. Læs bl.a. om den vigtige ventilation, og hvorfor du skal gøde anderledes i drivhuset end på friland.

Foto: Willab Garden

Automatiske vinduesåbnere

God ventilation er vigtigt i dit drivhus. Kun ganske få planter holder af temperaturer over 30°. Bliver det for varmt i drivhuset, trives skadedyrene, og resultatet kan blive døde planter. En del planter har også svært ved at blive befrugtet i høj varme, og kondens øger risikoen for sygdomme.

Der skal kunne åbnes for et areal svarende til 20 pct. af gulvarealet. Du kan få automatiske vinduesåbnere. De fungerer fx via aggregater med voks, der udvider sig i varmen. I visse typer af drivhuse kan du installere jalousivinduer. De sørger for god tilførsel af frisk luft i drivhuset via skråtstillede lameller. Lamellerne sikrer, at der ikke kommer generende træk i bunden til skade for sarte planter.

Udjævn temperaturforskelle

Hold en jævn temperatur i dit drivhus. Planter hader store temperaturforskelle, som nemt kan opstå i små drivhuse om foråret og i efteråret. I særligt frosttunge vintre kan det være nødvendigt at løs-isolere med fx bobleplast, eller du kan indkøbe færdige "gardiner", der både beskytter mod frost og høj varme.

Der findes også udendørs termometre, hvor du kan definere en minimumstemperatur, der udløser en alarm, hvis den nås.

Forkultivering tyvstarter sæsonen

Med et drivhus kan du tyvstarte sæsonen. Allerede i marts kan du forkultivere forskellige afgrøder. Sæt gerne væksterne på løse hylder eller flytbare planteborde. I fald temperaturen falder pludseligt, kan de spæde planter nemt flyttes inden døre på den måde. Bekvemt, når man forkultiverer sarte planter.

Læs også:

Haven i oktober: Tyvstart foråret med efterårssåning

Efterårssåning er en overset mulighed for at komme tidligt fra start. En lang række planter er skabt til at kaste frø om efteråret, der...

Plant i spande i plast

Krukker er nemme at plante i fremfor at plante direkte i jorden. Bliver en plante angrebet af et skadedyr, er det samtidig nemt at flytte den ud af drivhuset straks. Lerpotter er fine at se på, men tunge at arbejde med. Vælg hellere såkaldte murerspande i plast. De er uovertrufne til formålet.

Vær opmærksom på, at planter i krukker skal have mere vand, end planter der vokser direkte i jorden.

Vanding – brug evt. et vandingsanlæg

Varme og tilvækst – så er det bare om at få gang i vandingen. Tænk på, at bare én tomatplante har brug for op til 8 liter vand om dagen, når den har tomater i vækst.

Det er fint at anvende en vandkande eller haveslangen, men er du væk fra tid til anden, kan det godt betale sig at investere i et godt automatisk vandingsanlæg.

Det kan samtidig være forsynet med en beholder, hvor vandet blandes med gødning i rette forhold.

Læs også:

Dæmp støjen mellem de forskellige rum i huset

Lyd fra rum til rum kan reduceres ved tætning af alle utætheder og med en ekstra væg, et ekstra loft eller gulv. For at lyddæmpe skal du...

Gødning skal ske jævnligt

Varmen og det beskyttende lag glas gør, at tilvæksten i drivhuset sker hurtigt, så planter i et drivhus behøver mere gødning end på friland. Flere forsøg har samtidig vist, at det er bedst, hvis gødningen tilsættes regelmæssigt – det vil sige ofte, men i meget små portioner.

Brug hønsemøg og græsafklip

Når du tilplanter dine krukker eller spande, så læg fx ½ dl hønsemøg i bunden. Plant krukken til og vent ca. tre uger. Så tilfører du flydende gødning i vandet efter anvisning på produktet. Også fordeling af ukrudtsfri græsafklip kan tilføre næring til planterne i drivhuset.

Hold afstand mellem planterne

Plant endelig ikke væksterne for tæt på hinanden. Derved vil de skygge for hinanden. Der skal være ca. 40 cm mellem dem. Lys og luft mellem planterne er lige så vigtig i et drivhus som på friland.

Læs også:

Disse planter skal du så i foråret, inden drivhussæsonen starter

For at udnytte sæsonen i drivhuset skal nogle af planterne sås, inden drivhuset er klar til at tage imod planterne. Det gælder alle de...

Hold rent i drivhuset

For at undgå spredning – og udvikling – af plantesygdomme skal alle krukker og selve drivhuset gøres grundigt rent minimum en gang om året.

Bekæmp skadedyr, så snart du opdager dem

Alle velkendte skadedyr bekæmpes lettest med biologiske midler, såkaldte nyttedyr, nematoder eller fx rovmider. Der skal sættes ind, så snart du opdager et angreb. Brug gerne en lup, når du tjekker blade. Disse midler køber du i velassorterede planteskoler. Spørg om hjælp, så du får de rigtige med hjem.

Undgå snegle i drivhuset

Snegle stortrives i den fugtige drivhusvarme. Lad ikke døren stå åben, så er der fri adgang for en sneglefamilie. Tjek under krukker, hvor de elsker at bo. Spred sneglemiddel ud, hvor det behøves. Også her kan du spørge til råds i planteskolen.

Udskift jorden

Drivhusvækst er intensiv vækst. Derfor kan det være en god idé at skifte dyrkningsjorden hvert år. Prøv evt bare at skifte noget af det.

Plant i varm jord

Når jordtemperaturen i drivhuset er 18° eller derover, er du klar til at plante. køb et jordtermometer i plantecentret og tjek temperaturen.

De 5 bedste at dyrke

Vælg gerne sorter, som er beregnet til dyrkning i drivhus.

1. Tomater

En sort som fx Gemini er god til drivhuset, men der findes rigtig mange at vælge imellem helt efter smag – og farve! En tomatplante kan bære helt op til 175 af de små cherry-tomater, som er blevet meget populære. Busk-tomater, der ikke skal "hænges op" er lettere at dyrke, men udbyttet er heller ikke så stort, og de tager meget plads.

Tomater er oftest selvbefrugtende. De er således ikke afhængige af, at der skal findes andre sorter i nærheden. Det er vinden og insekterne, som befrugter dem. Har du ikke mange insekter i dit drivhus, så ryst planten lidt, når den blomstrer. Hvis planterne taber blomsterne, skyldes det ofte, at der er for varmt i drivhuset. Tomater trives bedst i 20-25°.

2. Agurk

Sår du agurker i marts, kan du spise sprøde agurker i juni. Agurker kræver meget vand, men der er kort fra blomstring til høst: 4-5 uger. En plante giver op til 15 store agurker. Agurker vil have mere sol end tomater, så lad dem vokse langs sydsiden i dit drivhus.

Efter første høst kan agurker tage en pause, inden de sætter blomster igen. Høst derfor de første agurker lidt før de er fuldmodne og opbevar dem i køleskabets grøntsagsskuffe. Der holder de sig længe.

3. Peberfrugter

Peberfrugter er smukke og sjove at dyrke. Kræver også lidt pleje – fx en bambuspind at støtte sig op ad.Giver gerne mindst fem store pebre per plante. Peberfrugterne er meget følsomme over for skadedyr. Derfor skal du dyrke den i krukker, så evt. angrebne planter let kan fjernes.

4. Chilipeber

Knib gerne toppen af planten, så bliver den tæt og fin. Chili vil også gerne have støtte via en bambuspind.Trives bedst ved 20° døgnet rundt. Chili kan ikke lide at tørre ud, men vil heller ikke drukne i vand.

5. Krydderurter

Basilikum, citrongræs, citronmelisse og persille stortrives i drivhuset i for- og efterår. Om sommeren kan man flytte urterne ud i det fri og plante melon i stedet. De dyrkes ligesom agurker, men de har dog behov for hjælp til bestøvning. Gnid hanblomst mod hunblomst. Hunblomsten kendes ved frugtanlægget i bunden af blomsten.

18 marts 2015
Mere om Drivhus

Sæt drivhus op i efteråret

Drivhus Når foråret kommer, og havelysten for alvor melder sig igen, er der mange, der går i gang med at etablere et drivhus i haven. Men det er faktisk langt bedre at rykke nu i efteråret.

Grønne tomater - hvad kan de bruges til?

Drivhus Hvad skal man gøre i efteråret med de mange tomater, der stadig er grønne og umodne? Er det smagsoplevelser, du går efter? Så brug de grønne...

10 tricks til tomater i drivhuset

Drivhus Hvis tomatdyrkningen i drivhuset driller, er der som regel en god forklaring og dermed også en vej til at undgå eller rette op på problemern...

Køb et drivhus, der passer til dig og dine behov

Drivhus Når du køber drivhus, så køb et der er rigeligt stort, for ambitionerne har det med at vokse. Selvom du i starten kun har et ønske om plads til tomater, så griber ideerne tit om sig. Det er vigtigt, at størrelsen passer til dig, men du skal også tænke over materiale og placering i haven.

Nu skal der nippes sideskud i drivhuset

Drivhus Lige nu er der fast arbejde i Lotte Bjarkes drivhus – nemlig at være efter sideskuddene på de forskellige planter. Både tomatplanter og...

En fast hånd til græskar og melon

Drivhus Den forsøgsvist plantede melonplante har ikke vist sig fra sin bedste side.

Agurketid lige om hjørnet

Drivhus For Lotte Bjarke er det tid til at plante agurken ud, så den kan få mere plads. Agurkplanten får en tomatspiral at klatre i, der fungerer ligeså godt til agurken som til tomater.

Find drivhuset der passer til dit budget

Drivhus Drømmer du om et drivhus? Her kan du se, hvor meget drivhus, du kan få for dine penge: mini drivhus, trædrivhus, vægdrivhus eller et helt...

Rengør dit drivhus og beskyt det mod alger, svampe og skadedyr

Drivhus Der er masser af grunde til at få gjort drivhuset grundigt rent både inden vinteren og om foråret. En af de allervigtigste grunde til at...

Sådan dyrker du vin i drivhuset

Drivhus At dyrke vin er en videnskab i sig selv, men det er ikke ensbetydende med, at det skal være besværligt og næsten umuligt. Det kræver bare, at man gør sig klart, hvad det indebærer og hvilke forhold, vinen skal dyrkes under. Her får du de basale retningslinjer, der ruster dig til at dyrke vin i din egen have. 

Forlæng udesæson med et drivhus - sådan vælger du det rigtige

Drivhus Et drivhus forlænger udesæsonen - læs hvordan Jesper Madsen har bygget sit drivhus fra start til slut - og få gode tips til, hvordan du...

18 grader – hemmeligheden bag en god agurkehøst

Drivhus At høste sine egne friske agurker er noget af det mest tilfredsstillende, men der er nogle udfordringer. Læs mere om kunsten at dyrke agurke...

Bladlus i brusebad

Drivhus Drivhuset har været alene hjemme den forgangne uge - det har resulteret i overdimensionerede skoleagurker, besøg af myrer og bladlus.

Gråskimmel ligger på lur i drivhuset

Drivhus Det lune vejr har holdt gråskimmelen væk, men den har nu sat dit umiskendelige lådne præg på både agurk- og tomatbladene.

Krydderurter og salat i drivhuset året rundt

Drivhus Når de allersidste tomater og agurker er plukket, og drivhuset er gjort rent, behøver du ikke helt at lukke det ned for vinteren. Brug...