Jeg har længe gået og været lidt bister på den forsøgsvist plantede melonplante. Den har skullet holdes voldsomt i ave for ikke at erobre hele drivhuset. Rundt langs gulvet går det og højt op i tomatplanterne, hvis ikke der bliver klippet og klippet og klippet. Men bisterheden har lige fortaget sig.
Jeg havde nærmest helt opgivet at se andet end blade, lange ranker og masser af blomster trods forsøgene på at flyve fra blomst til blomst for at hjælpe med bestøvningen. Men jeg har gjort skarnet uret. Jeg fik flyttet lidt på bladene, da jeg skulle plukke tomater, og sandelig om ikke der lå og puttede sig flere, fine små meloner.
Læs også: Parterapi for meloner
Nu har jeg lagt en flad sten under hver enkelt frugt, for de ligger tæt på siveslangen og skulle jo nødig rådne op i nærkontakten med den fugtige jord. Så skal vi bare ha’ noget sol og varme, tak, så de kan vokse sig store og søde.
Ude i køkkenhaven er det hokkaido planterne, der skal holdes lidt justits med. Netop for at de ikke skal brede sig over det hele, forsøger jeg i år at få dem til at kravle op i et klatrestativ i stedet. De har fået lidt hjælpende opbinding for lige at vise dem vejen, men nu ser det ud til, at de har forstået ideen. Jeg er spændt på om det lykkes. Det kunne se så fint ud med orange græskar hængende i stativet.
Læs også: Haven bestemmer menuen
Helt hen i haven
Følg årets gang i Lotte Bjarkes have på bloggen www.helthenihaven.dk og få altid gode tips og tricks til haven.
