Vinterbeskæring kan betale sig

Beskær dine buske og træer, når der ikke er blade på buske og træer. Du sparer en masse haveaffald, og dine planter har godt af det.


Lettere, når der ikke er blade på træerne

I realiteten er det sjældent nødvendigt at beskære, med mindre træer og buske er blevet for store. Faktisk har de som regel den smukkeste form fra naturens hånd. Men det betaler sig at udføre det nødvendige beskæringsarbejde nu, mens der ikke er blade på buske og træer. Dels giver det mindre haveaffald, fordi du slipper for at flytte rundt på en masse blade, dels er det faktisk godt for de fleste planter.

Brug altid skarpt værktøj

Før de lod bladene falde, trak de energien fra bladene ind i planten. Dermed er det begrænset, hvad du fjerner, når du beskærer nu. Tidspunktet er perfekt til beskæring af fx æble- og pæretræer og træer og buske, der blomstrer hen på sommeren. De forårsblomstrende beskæres umiddelbart efter blomstring. Brug altid skarpt værktøj, når du beskærer, og klip altid grene, der skal fjernes, helt tilbage til deres udspring.

Mest læste artikler