Fra tidlig forår – og helt til frosten er her – nyder jeg min vin. Blå af slagsen – købt som en tynd pistel for 89 kr. i et havecenter og betragtet med megen skepsis, de første år på matriklen.
Vinen bor i et hjørne af plænen og breder sig over taget på min pergola, så den beskues fra alle sider hen over sæsonen. Det er svært at forestille sig, at vinen lukker sig fuldstændig som et tag over pergolaen, når farven på de første spæde skud er vissen gul-grøn og bladene nærmest tørre i maj.
Men så folder den sig ud, og snart er bladene lysegrønne, kæmpestore og saftige. De nye skud bevæger sig lynhurtigt rundt på pergolaen, og før Sankthans bringer de “skygge med huller” på terrassen, så solen kan varme. Perfekt at nyde frokosten under.
Hen over sommeren må beskærersaksen frem, ellers vil vinen får overtaget. Jeg klipper små underudviklede klaser væk, og forsøger at tæmme de skud, der knejser sig lodret op mod himlen.
Nu er skyggen under pergolaen perfekt. Solen glider stadig ind under taget på visse tidspunkter, men resten af dagen er her svalende køligt og om aftenen spejler de nu limefarvede klaser sig i lyset fra havelamperne.
Rød, orange og brun
Først i september begynder nogle af bladene at skifte farve. De mest fantastsike nuancer af rød, orange og brun blander sig i alt det grønne. Tilmed er klaserne saftspændte og de grønne og fine små druer får klædelig bordeaux kinderødt på.
Ikke en druesæson ligner den forrige. Nogle gange er klaserne få, men druerne forsholdsvis store. Sæson 2015 byder på mange klaser men bittesmå druer på størrelse med pinochio-kugler. Men de første smagsprøver lover godt. Smagen er frisk og med perfekt syrlighed/sødme.
Til den første julefrokost i 2014 kunne jeg servere friske – og nu meget søde – druer af egen avl til osten. Det handler naturligvis om, hvornår frosten sætter ind. Når den kommer, falder de reterende klaser ned over natten.
Vi kan aldrig selv nå at spise vores druer, og der er jo ikke så meget at anvende dem til, hvis man ikke vil forsøge sig som vinavler. Men jeg har da et par tips.
Vi plukker bær af 3-4 klaser og fryser dem lynhurtigt. Bærrene skal helst være så tørre som muligt, før de indfryses. Hen over efteråret bruges de som is i et godt glas saft eller kølig hvidvin.
I år eksperimenterer jeg – med stor succes – med en “vindrue/blommemarmelade”.
Opskrift på vindrue/blommemarmelade
Det skal du bruge
ca. 800 g blommer, udstenede og skåret i mindre tern
ca. 200 g blå druer uden sten, skåret i halve
3/4 dl vand
1 spsk citronsaft
meget fintrevet skal af 1 øko/ubehandlet citron
ca. 850 g syltesukker
Sådan gør du
Det hele bringes langsom i kog, og bobler derudaf i ca. 5 minutter, til frugten er blød og har afgivet saft. Blend frugten med en stavblender (pas på det ikke sprøjter da sukkerlagen er meget varm) og lav evt. en marmeladeprøve – læg en teskefuld på en tallerken og stil den i fryseren et minut eller to. Hvis marmeladen ikke løber sammen når man trækker et spor igennem med en finger, så er den klar. Og det var den her.
Fjern det værste skum fra marmeladen, og fyld den med det samme på rengjorte, skoldede og vodka-skyllede sylteglas til ca. ½-1 cm fra kanten, og luk til.
Bør kunne holde et godt stykke tid et mørkt og køligt sted, men opbevares for en sikkerheds skyld på køl efter åbning (måske ikke nødvendigt når der er konserveringsmiddel i – men jeg gør det nu alligevel).
Læs også: Byg selv en pergola og få en vidunderlig krog i haven
