Vælg planter til haven, der ikke giver høfeber

Du kan selv sortere i planterne i din have, så du får en mindre høfeberplaget sommer. Måske hører du for eksemepl til dem, der skal undgå planter med duft. Og så er haver med ukrudt aldrig godt. Lær mere om høfeber i haven og spot de fem værste høfebersyndere.

Høfeber er en stor plage på grund af pollen fra planter

I alt lider næsten en million danskere af allergi – og mange reagerer på pollen, der er det mikroskopiske blomsterstøv, som planter formerer sig ved. Du er ikke altid herre over, om pollen er til stede i luften, men du kan faktisk selv gøre noget for, at opholdet i haven bliver mere behageligt ved at vælge planter, der ikke er kendt for at give høfeber.

Plant ikke de værste planter, der giver høfeber

Har du overtaget en gammel tilgroet have, kan det blive nødvendig at fælde og fjerne adskillige planter. De planter, der især kan udløse et anfald af høfeber, er el, hassel, birk, elm, græs og bynke.

Pas på planter af samme familie

Der kan også ske allergiske reaktioner ved bøg, eg, ask, pil, dahlia, gyldenris, asters, krysantemum, vejbred og gåsefod. Hvis du fx får allergiske reaktioner på nævnte planter, vil du også kunne reagere på andre planter af samme familie. Det vil sige, at hvis du får høfeber på grund af bynke, der tilhører kurvblomstfamilien, så vil du også kunne reagere allergisk på andre planter af samme familie fx margueritter, solsikke og morgenfrue.

Høfeber er svær at styre, hvis du har meget ukrudt

En høfeberfri have må passes godt, så der ikke kommer ukrudt, som når at springe i blomst. En blomstereng i haven er ikke tilrådeligt, da flere vilde planter, bl.a. bynke, let indfinder sig der. Hvis du har høfeber og vil gardere dig, så gå i haven tidligt om morgenen, mens duggen er på planterne, for da er pollentallet lavest. Det er også bedst at gå i haven på kolde vindstille dage.

Pas også på dufte

Orkideer bestøves også kun af insekter, og de kan dyrkes både i drivhus og ude – prøv fx at plante fruesko i haven. Der findes dog også allergikere, der reagerer over for dufte, så du skal selvfølgelig passe på med at vælge planter med stærk duft til haven – fx syren, sommerfuglebusk og uægte jasmin.

Læs også: Sommerfuglebusk – alt om pasning, plejning og beskæring

Bregner og vedbend

Nogle planter afgiver meget lidt pollen og bør derfor være mere anvendelige i den høfeberfrie have, fx bregne, rododendron og vedbend (de sidste to kan dog give hudirritation). 

Nogle planter kan give hudirritation

Mange insektbestøvede planter vil heller ikke fremkalde høfeber. Gode insektbestøvede planter er kvalkved (kan evt. give hudirritation), rosenmandel, hortensia, lyng, kløver, levkøj, anemone, fingerbøl, valmue, vildæble og flere roser (vælg dem uden kraftig duft). 

 
Pollen fra birk – en af de stor høfebersyndere.  

5 gode “høfeberfrie” planter

  • Rododendron
  • Hortensia
  • Rose
  • Orkidé
  • Kløver

De 5 værste planter og trær for folk med høfeber

  • Græs
  • Gråbynke
  • Birk
  • Elletræ
  • Hassel

Læs mere om gode tricks mod høfeber her på idényt.dk.

Læs også: Sådan får du lyng i bede og krukker

Mest læste artikler