Træer op ad facaden kan ødelægge huset

Træer ved husets facade kan være smukke og skabe hygge, men det gælder om at vælge den rigtige sort og tage hensyn til husets særlige behov for ikke at gøre mere skade end gavn. Fx er eg, bøg og andre store skovtræer er for store og uhåndterbare tæt på dit hus.


Revner i gamle hus og træer er en dårlig kombination
Ældre huse kan have sprækker eller revner i soklen eller facaden, som ikke skal i nærkontakt med et træ. Dels kan rødder og grene trænge ind gennem sprækkerne, dels kan træet skygge så meget, at der alt for ofte vil samles fugt i sprækkerne. Består facaden af blødstrøgne mursten, er den sårbar over for fugt, da de gamle mursten suger vand og derfor heller ikke har godt af at blive dækket af evigt skyggende træer.
Læs også: Disse danske træer er i fare for at uddø
Læs også: Paradisæbler – træet med to årlige højdepunkter

Huse af nye mursten tager ikke skade
Nye, maskinfremstillede mursten derimod tager ingen skade, og de kan fint danne baggrund for blivende grønne vækster som espalieringer, klatreplanter og løvrige træer, der kan plantes 1-2 m fra facaden.

Træer ved store glasfacader giver skygge

Nogle nye huse har meget store vinduespartier, og til dem er det direkte anbefalelsesværdigt at plante træer tæt ved huset. Træernes primære opgave er at give skygge om sommeren, hvor der kan blive endog meget varmt inde bag glasfacaderne.

Træer ved huset kræver mere opmærksomhed
Træer, der står tæt ved huset, vil altid kræve mere arbejde end matriklens øvrige træer. En kugleakacie eller en opstammet tjørn skal fx klippes mindst to gange om året for at holde formen.

Læs også: Få succes med figentræer i danske haver

Husk at et træ smider bladene

Vælger du et frugttræ skal du huske på, at nedfaldsfrugt fylder meget i en indkørsel, på en terrasse og lignende steder.
Alle træer smider blade. Tag også det i betragtning, når du vælger et træ tæt ved huset. Således vil mange af dem ende i tagrenden, som så skal renses med jævne mellemrum.

Fem gode træer

Paradisæble: Får en tæt krone med rosa blomster i maj/juni. Bliver 5-10 m højt. Tåler fuld sol.

Læs også: Beskæring af frugttræer

Akacie: Får fine små blade. Kan beskæres i flotte former.

Søjlekirsebær: En prydkirsebær, der fylder mere i højden end i bredden. Flotte blomster om foråret.

Hjertetræ: Et lille velfomet træ, der springer ud allerede i april oghar velduftende blade. Bliver 7-10 m højt og 2-3 m bredt. Trives i fuld sol.

Tretorn: Lille træ med let løv, der får hvide blomsterklaser i juni. Bliver 6-8 m højt og 3-5 m bredt. Kan let klippes ned og stadig se godt ud. Trives i sol og halvskygge.

Disse træer skal du undgå
Stedsegrønne træer skygger meget om vinteren, hvor de fleste gerne vil have så meget lys som muligt ind i huset. Birk, poppel og pil har meget vandsøgende og meget stærke rødder, der udgør en stor trussel mod kloakkerne omkring huset.

Mest læste artikler