To forskellige slags kvæde
Der skelnes mellem to forskellige planter, når der tales om kvæde. Der er Cydonia oblonga af rosenfamilien, og så er der japankvæderne, Chaenomeles japonica og Chaenomeles lagenaria, der er i familie med kvæde, men som oftest bruges som prydplanter, skønt også disses mindre frugter kan anvendes i mad.
Læs også: Morbær er en fryd – både til haven og maven
Vælg et solrigt sted i haven
Den kvæde, der sælges som frugt hos mange grønthandlere, er Cydonia oblonga. Kvæde kan dog også dyrkes i danske haver, hvor du skal vælge et solrigt sted i haven, hvor der er læ.
Sådan ser busk og frugter ud
En kvædebusk bliver gerne ca. fire meter høj og bliver til en busk eller lille træ med en bred og rund krone. Bladene bliver aflange eller hjerteformede, de er blanke på oversiden og hvidfiltede på undersiden. Frugternes høstfarve er gul, og blomstringen sker sidst i maj. De 5 cm store blomster kan minde om æbleblomster med sartrosa skær. De enkeltsiddende blomster gør busken attraktiv.
I september/oktober udvikles pære- eller æbleformede frugter, der ved modenhed er glatte og med en guldgul farve og fin duft.
Pære-, æble- og ananaskvæde
I Frankrig har der været tradition for at tørre frugterne og gemme dem som vinterforråd. I handelen skelnes der gerne mellem pærekvæde og æblekvæde, men en sjælden gang kan man også møde en sort ved navn ananaskvæde, der har en sødere smag. Den portugisiske pærekvæde er dog den mest efterspurgte busk i handelen.
Japansk kvæde er den mest hårdføre
I parker og ved diverse anlæg ses ofte den japanske kvæde, der er en løvfældende busk, der opnår en højde på op til tre meter. Denne busk er mere hårdfør end cydonia og trives i enhver almindelig havejord og tåler en del blæst og kulde. Denne lille kompakte busk udvikler mindre frugter, der er velduftende, men meget hårde i skallen. Der kommer færre blomster, hvis busken bliver for kompakt. Derfor bør du udtynde grene med års mellemrum.
Når en pærekvæde er plantet, vil den hurtigt tilpasse sig forholdene. Der rengøres for ukrudt under den, og små buske passes med gødning og vand. Du kan beskære grene i toppen, så du opnår en mere rund og busket vækst, som letter plukningen af frugter.
Tilbered kvæder før brug
Kvædefrugten minder om en hård pære og bør tilberedes før brug. Frugtens søde, syrlige og eksotiske smag fremtræder ved kogning og bagning. Frugter plukkes sent, men inden den første frost. De kan opbevares længe. Frugterne er rige på pektin og C-vitamin.
De skal gerne have et opkog, inden de skrælles, da skallen er hård. Der fremstilles dejlig marmelade af frugten. På portugisisk hedder frugten marmelo, og faktisk startede det berømte engelske marmeladefirma sin produktion af marmelade på basis af kvæder, så det er denne frugt, der har givet anledning til ordet marmelade.
For bare 50 år siden var kvædebrød en efterspurgt delikatesse til jul. Du kan finde opskriften på dette gele-lignende tilbehør på næste side.
Opskrift på kvædebrød
Fremstillet på frugter af Cydonia
1 kg kvæder
1,5 liter vand
750 g sukker
1 tsk. flydende atamon
Modne rengjorte kvæder kommes i en gryde og koger i vand, der dækker dem, i ca. 45 minutter.
De tages op og skrælles og skæres i mindre stykker. De koges nu i ca. 5 dl vand og derefter kværnes de til mos, fx i en foodprocessor.
Pureen blandes nu med sukker og koger i ca. 15 minutter, til mosen er let rødlig. Derefter kommes atamon ved. Der kan smages til med 2 tsk. vaniljesukker eller ½ tsk. citronsyre. Mosen smøres ud på bagepapir i en bradepande, og der drysses med tesukker. Den får lov at stå i ca. 1 uge, hvorefter den skæres ud i små tern og drysses med tesukker. Serveres som slik til jul eller som tilbehør til ost. Hvis der bruges japanske kvæder, bliver mosen bitter og ikke nær så fast.
