Hornvioler kan plantes i krukker i det tidlige forår

Planter

Hornviol ligner en sød udgave af stedmoderblomsten med et væld af små blomster og en højde på bare 15-20 cm. Men sart er noget af det sidste, man kan sige om de spæde planter. De finder sig i lidt af hvert fra de lunefulde vejrguder og kan derfor i modsætning til de aller fleste sommerblomster med sindsro fyldes i krukker i det tidligste forår.

Foto: Lotte Bjarke

Hornvioler tåler lidt frost

Hornvioler tåler den snert af frost, der tager livet af mere ømskindede planter. Måske klapper de umiddelbart lidt sammen, men når temperaturen stiger på ny, retter de sig op. Bliver frosten hård, kan krukkerne flyttes lidt i ly eller dækkes med fiberdug, en sæk eller et gammelt tæppe i de kolde nattetimer.

Kendt kantplante

Det er ikke nogen ny idé at dyrke hornviol. Planterne har været brugt som kantplanter i flere hundrede år. Men i årtier har de småblomstrede hornvioler været trængt i baggrunden af den nære slægtning, stedmoderblomsten.

Findes i mange farver

Nu er hornviolen populær igen. De små, fine blomster passer til tidens havestil, der lægger vægt på naturlighed. Samtidig er der stærk fokus på blomsterfarver og farvesammensætninger. Få planteslægter følger i den grad med moden som hornviolerne. Der kommer stribevis af nye sorter hvert år, og du kan være ret sikker på, at udvalget følger med tiden, så du kan finde lige de farver, der passer til den aktuelle havedrøm.

Læs også: Sådan får du et tæppe af smukke påskeliljer

Hornviolen er en staude

Den tidlige blomstring, hårdførheden og det enorme udvalg er tre gode grunde til at plante hornvioler i marts. Og når du skal bruge krukkerne til sommerblomster, er der ingen grund til at kassere hornviolerne. Plant dem i stedet i havens bede. Hvis du klipper planterne halvt tilbage, bliver de mere buskede og blomstrer snart villigt igen. Samtidig forøger du planternes overlevelseschance.

Fjern visne blomster

I blomstringsperioden er det en god idé at knibe visne blomster af efterhånden. Hornviolen er i princippet en staude, selv om den som regel dyrkes som enårig. Derfor kan du ofte være heldig, at den dukker op igen næste år.

Hornvioler er selvsående

Desuden sår planten flittigt sig selv, så der dukker med stor sandsynlighed søde overraskelser op rundt omkring i haven til næste år. De selvsåede planter kan falde ud på forskellig vis, så det er sjovt at se nye farvetoner og -kombinationer, da de er med tilat give haven særpræg.

Læs også: Sådan får du succes med persille i din køkkenhave

Hornvioler er ikke krævende

Hornviol trives i både sol og let skygge og stiller ikke de store krav til jordtypen. De holder dog af næringsrig jord, så du skal ikke være for fedtet med gødningen.

Godt dræn er vigtigt

Hornviol bryder sig hverken om for våd eller for tør jord. Derfor er det vigtigt, at der er et godt dræn i krukken. Der skal være hul i selve krukken, og der skal være et drænlag af potteskår, lecanødder eller småsten nederst i krukken. Krukkerne vandes jævnligt.

Så dem selv

Du kan selv dyrke hornvioler fra frø. De planter, der skal blomstre næste forår, sås i juni-juli på friland i bakker eller potter med spiremuld. Er sommeren varm, må du ruste dig med tålmodighed. Frøene spirer dårligt ved temperaturer over 18-20 grader. Sidst på sommeren plantes de ud. Enten direkte på blivestedet eller i en plantebørnehave, hvor de kan stå klar til at flytte til havens krukker.

Læs også: 10 råd til dig, der vil have en overdækket terrasse

Indviklede familieforhold

Hornviol, Viola cornuta, hører til violfamilien ligesom 4-500 andre plantearter, der findes spredt ud over hele kloden. Cornuta betyder hornet og henviser til den lange nektarspore, der som et horn udgår fra det største af de fem kronblade.

Vokser vild i Pyrenæerne

Plantearten stammer fra Pyrenæerne, hvor den stadig vokser vildt, men det er sjældent den vilde art, der dyrkes i haven. De hornvioler, vi kender, er resultatet af et stort krydsningsarbejde, der er baggrunden fordet store udvalg af farver. Mange arter af violfamilien er avlet ind i de farvede sorter.

7 marts 2005
0

Dyrk selv det nordiske køkken i haven – haven i april

Det nordiske køkken er ikke reserveret fancy restauranter med stjernekokke. Grundideen er jo at anvende lokale råvarer, og intet er mere...

0

Oplev glæden ved Clematis Montana

Vi anbefaler alle, som overvejer at forskønne haven med klematis, at vælge Clematis Montana som et sikkert og vidunderligt kraftigtvoksende...

0

7 smukke blå planter, som din have vil elske

Den smukke, blå farve symboliserer fred, ro og harmoni – og det er akkurat dét, disse 7 blå planter vil give din have. Vi guider dig i,...

0

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grøntsager har haft en hård start, grundet det skiftende vejr. Se her, hvordan haveeksperten igen har fået...

0

Kan raketblomst tåle fugt?

Hvornår kan raketblomst deles, og tåler den at vokse i fugtig jord?

0

Disse planter skal du ikke huse i haven

De er flotte, de vokser godt – og det kan være fristende at give dem en god plads i staudebedet – måske har du allerede et par af dem i...

0

Genrejsning til nedslåede stauder

Det spiselige staudebed er udfordret hos Lotte Bjarke.

0

Narcisser i sarte farver

Narcisserne styrer haven hos Lotte Bjarke lige nu. Både Narcissus 'Thalia', Narcissus 'Minnow' og Narcissus 'Katie Heath' står smukt i...

0

Redningsaktion for Dahlia knolde

Lotte Bjarke har netop sat gang i en redningsauktion i håb om, at Dahlia-knoldene kan genbruges næste år.

0

Forfra med det hvide bed 2.0

Haveekspert, Lotte Bjarke, har foretaget ændringer i staudebedet i haven. Både gamle stauder og nyerhvervelser pryder bedet.

0

Klip din klematis

Er det nødvendigt at beskære en nyplantet klematis?

0

Gamle roser

Forfatteren Hugo Lykke har skrevet en bog om sin store passion for gamle roser.

0

Rododendroner elsker sol

Tåler alle slags rododendroner lige meget sol?

0

Sølle lavendler

Kan gamle lavendelplanter, der er blevet sølle at se på og meget træagtige, forynges ved en hård beskæring?

0

Blomsternavn efterlyses

Jeg har engang set en klokkeblomst, hvis store og tætte blomsterstande kunne minde om syrenblomster. Kan jeg få oplyst navnet - gerne det...