En cowboykaktus kan sagtens plantes ud i haven

 Det er ikke almindeligt med kaktus i haven, men figenkaktus, Opuntia humifusa, er både meget dekorativ, og klarer det danske vintervejr i fin stil. Den tåler ned til -23°, og er oplagt til et spændende cowboybed.



Kaktussen blomstrer når den er tre år
Kaktussen fordobler antallet af blade hvert år, og allerede når den er tre år gammel, kan du være heldig, at den får små gule blomster efterfulgt af rødlige frugter. Opuntia humifosa bliver ikke så høj, men er den tilfreds med voksestedet breder den sig hurtigt.

Ikke våd jord, men gerne meget sol

Som andre kaktus holder den af en tør placering og masser af sol. Til gengæld er den ikke glad for fugtig jord, især ikke om vinteren. Du kan med fordel lade den overvintre i et uopvarmet drivhus. Det er oplagt at plante den i en dekorativ krukke med godt dræn. Plant den i en krukke der spiller op til kaktussens rå look. Udplantning kan ske fra april t.o.m. august.

Også kendt som djævlens tunge

Kaktussen kommer oprindeligt fra det sydlige USA, hvor den også optræder under navnet Devils tongue, Djævlens tunge. Opuntia humifosas flade, ovale blade er nemlig besat med små torne.

Mest læste artikler