Oldemors staudebed bugner af gamle lægeplanter

Planter

Gamle danske staudebede er en lille historisk fortælling om gamle lægeurter fra klosterhaverne. Nogle egner sig til te, mens andre er giftige. Her er en håndfuld blandede historiske lægeplanter.

Foto: Anemette Olesen

Gamle lægeplanter i staudebedet
Et gammelt staudebed kan ofte fortælle historie, hvis man undersøger planternes indførselshistorie. Mange stauder er nemlig gamle lægeplanter, som i sin tid blev indført til klosterhaverne.

Planternes brug blev glemt
Munkene anvendte planterne, når de skulle forebygge, lindre eller kurere skavanker, og med planternes hjælp blev mange skavanker overvundet. Med tiden blev nogle lægeurter overgået af andre mere effektive medikamenter, og planternes brug i medicinen blev glemt.

Fortæller spændende historie
Et let kig hen over oldemors staudebed kan fortælle spændende medicinhistorie. Der er bl.a. stjerneskærm, akeleje, bjørnerod, gyldenris, florentinsk lilje, asters, nellike og rose.

Flere urter kan bruges i te
Der findes også mange smukke klosterurter, der er giftige, og som man bestemt ikke bør afprøve gamle husråd med, men flere stauder kan stadig bruges i te eller som udtræk i salver, fx løvefod, stauderøllike, sporebaldrian, morgenfrue og marietidsel.

Her skal kun udseendet nydes
De giftige stauder, som vi bare nyder synet af, er digitalis, stormhat, akeleje, ridderspore, diktam og rude.

Mange spreder sig
Nogle af de gamle klosterurter mistede terræn i haven, fordi de var alt for glade for at så sig selv. Det behøver ikke være et minus i dag, hvor mange godt kan lide det tilfældige look i haven, og hvor blomsterenge bliver betragtet som romantisk haveindretning.

Akantus
Engang var akantus en lægeplante, som man rørte saften af i salver til at smøre på sår, men det er også en elegant staude med dybe pælerødder, stærkt indskårne 10 cm brede blade og en tæt blomsterstand med rosa eller hvide læbeblomster, som ses i juli og august. Planten hører til en af de store stauder.

Jernurt
Betændte øjne kunne før i tiden nyde godt af udtræk af denne plante, og kvinder, som skulle amme, kunne stimulere mælkeproduktionen ved at drikke te af denne plante. Den bruges stadig som teplante og er især populær i Frankrig. Jernurt er en hårdfør 90 cm høj plante med blålilla blomster. Bladene er grønne og hårede. Planten formeres ved deling af ældre planter eller fra frø. Den trives i næsten al slags jord og sår villigt sig selv. Den var en af datidens mest magiske urter, som holdt fanden for døren.

Lægealant
Denne plante var eftertragtet mod giftige dyrs bid, og som salve blev roden smurt på gigtplagede lemmer. Lægealant er en af de store stauder, der kan blive over 2 m høj. Den udvikler store kurvblomster i juli og august. Planten breder sig med jordstængler. Trives fint i en naturhave, hvor den vil så sig selv.

Jakobsstige
Denne urt har været anvendt mod syfilis og hundegalskab, og derfor har den en plads i klosterhaven. Jakobsstige er en hårdfør 45 til 60 cm høj plante, der i løbet af sommeren får lavendelblå blomster. Der findes adskillige sorter i handelen, hvoraf nogle har hvide eller lyserøde blomster. Jakobsstige trives bedst i en kalkrig let fugtig jord. Den kan stå i både sol og halvskygge. Den kan formeres ved såning og deling af ældre planter. Det er også en dejlig snitblomst

Florentinsk iris
Den tørrede rod blev indtil for få år siden solgt som bidering til børn, der havde ondt for tænder. Florentinsk iris har kraftigt sværdformede blade og blomster, der sidder i klaser i toppen. Hver blomst består af 6 blomsterblade, og de ydre er tilbagebøjede og hårede. De indre er opadrettede. Blomsterne er hvide eller blå og ses i maj eller juni. Frugten er en stor kapsel med talrige frø. Iris bør deles hvert fjerde år og omplantes. Delingen skal ske lige efter afblomstring i juni. Jordstænglen bør kun knap dækkes af jord. Placér den i en kalkrig og velnæret jord. Ved tørring af roden udvikles en duft af viol, hvorfor plantens tørrede rod kaldes for violrod. Den pulveriserede rod kan bruges i potpourrier.

Blodstillende bibernelle
Saften af denne plante blev smurt på kroppen mod eksem og andre hudlidelser. Den er velkendt i gamle landbohaver og får helt specielle rødbrogede blomster. De øverste blomster er hunlige og de nederste hanlige. Bibernelle trives i al slags jord og er en smuk staude, der kan se godt ud sammen med mange andre stauder.

Stjerneskærm
Da skab var en hudlidelse, som mennesker pådrog sig, var stjerneskærm midlet til at vaske huden ren med. I dag er det en staude, der passer i ethvert staudebed med sine smukke blomster. Planten kan stå sammen med mere prangende blomsterfarver. Det er en op til 1 m høj staude. Der findes flere smukke sorter i handelen. Stjerneskærm trives i en muldrig jord, der er lettere fugtig. Den kan stå i både sol og halvskygge. Den breder sig gerne ved selvsåning og kan også formeres ved deling eller stiklinger.

27 april 2010
0

5 tips til at få pæoner til at holde meget længere

Når man har pæoner stående, ønsker man bare, at de ville holde for evigt. Den prægtige blomst har det nemlig med hurtigt at smide sine...

0

Dyrk selv det nordiske køkken i haven – haven i april

Det nordiske køkken er ikke reserveret fancy restauranter med stjernekokke. Grundideen er jo at anvende lokale råvarer, og intet er mere...

0

Oplev glæden ved Clematis Montana

Vi anbefaler alle, som overvejer at forskønne haven med klematis, at vælge Clematis Montana som et sikkert og vidunderligt kraftigtvoksende...

0

7 smukke blå planter, som din have vil elske

Den smukke, blå farve symboliserer fred, ro og harmoni – og det er akkurat dét, disse 7 blå planter vil give din have. Vi guider dig i,...

0

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grøntsager har haft en hård start, grundet det skiftende vejr. Se her, hvordan haveeksperten igen har fået...

0

Kan raketblomst tåle fugt?

Hvornår kan raketblomst deles, og tåler den at vokse i fugtig jord?

0

Disse planter skal du ikke huse i haven

De er flotte, de vokser godt – og det kan være fristende at give dem en god plads i staudebedet – måske har du allerede et par af dem i...

0

Redningsaktion for Dahlia knolde

Lotte Bjarke har netop sat gang i en redningsauktion i håb om, at Dahlia-knoldene kan genbruges næste år.

0

Klip din klematis

Er det nødvendigt at beskære en nyplantet klematis?

0

Roser er romantiske

Roser i flor kan sættes i vase, tørres til dekorationer eller forvandles til en velsmagende rosengelé. Det er skønt at nyde roserne i haven,...

0

Bedste plantetider

Tekst og foto: Jean Frey, idényt nr. 8, 2005Hvornår er det bedst at plante sine roser?Svar: Barrodsroser plantes fra marts til og med maj,...

0

Citron uden frugter

Vi har et citrontræ i vores havestue. Det blomstrer fint, men der kommer ingen frugter. Er der noget, vi kan gøre?

0

Et voldsomt bladfald

Min ørkenrose, som blomstrede flot i foråret, er nu begyndt at smide mange blade. Er det normalt for denne plante?

0

Blomsternavn efterlyses

Jeg har engang set en klokkeblomst, hvis store og tætte blomsterstande kunne minde om syrenblomster. Kan jeg få oplyst navnet - gerne det...

0

Pelargonier i vinterhi

Vores pelargonier er blevet meget flotte i sommer. Vi er godt klar over, at de skal overvintre frostfrit, men hvor koldt bør der være?

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.