Nerier vokser som buske og små træer i middelhavslandene
Du kender måske nerie, eller oleander, som planten også kaldes, fra middelhavslandene, hvor den giver dejligt fylde som buske eller små træer i haver og parker.
De rosa blomster er et andet kendetegn – dog er der også sorter med hvide, røde, gule og sågar stribede blomster.
I Danmark er den en populær krukkeplante.
Nerie skal stå et solrigt sted og vandes flittigt
Nerier blomstrer mest og trives bedst i vinterhaver, hvor de kan overvintre et lyst sted uden frost (temperatur ca. 12-14°).
På altaner og terrasser giver den et helt vidunderligt sydlandsk præg, men glem ikke at finde den mest solrige plet og flittig vanding. Om sommeren gerne med flydende havegødning en gang om ugen.
Nerie – en giftig stueplante
Et ordsprog siger ifølge haveabc.dk, at nerie skal have “fødderne i vand og hovedet i sol.” Ordet nerium er netop græsk og betyder fugt.
Nerie er en af de mest giftige planter, og det er meget vigtigt at holde især små børn helt væk fra den. Bare det at sutte på et blad kan give et lille barn mavesmerter!
Kilde: Haveabc.dk
Læs også: Havegødning som næringstilskud – guiden til optimal gødning