Kaprifolie - den hårdføre og velduftende slyngplante

Planter
Kaprifolie er en populær slyngplante til pergolaer, stakitter og hegn, pga. duften og den hurtige vækst. Kaprifoliens lange, tynde stængler slynger sig højre om buske og træer, at unge træer kan få spiralform og blive uanvendelige som gavntræ. Derfor ses kaprifolien i naturen som ukrudt, der må bekæmpes.
Kaprifolie er en populær slyngplante til pergolaer, stakitter og hegn, pga. duften og den hurtige vækst.
Kaprifolie er en populær slyngplante til pergolaer, stakitter og hegn, pga. duften og den hurtige vækst. Foto: istockphoto

Kaprifolie hører til gedehamsfamilien

Kaprifolie er den bedst kendte plante af gedebladfamilien. Navnet gedeblad kendes helt tilbage til år 1546 og er nedsættende ment.
 
Der findes i dag et utal af arter og sorter, der plantes i haverne. To vildtvoksende arter i naturen, som der i dag er forædlet fine sorter fra, er vild kaprifolie (Lonicera periclymenum) og dunet gedeblad (Lonicera xylosteum).

Slyngplantens blomster kan spises

Flere sorter har dejlig blomsterduft, og af blomsterne kan der laves en skøn limonade, og blomsterne kan spises som dekoration på desserter og bagværk.
 
Men de røde, gule eller sorte bær, som kommer i løbet af efteråret, er giftige. Nogle arter af kaprifolie er stedsegrønne, andre er løvfældende. Da de løvfældende kaprifolier springer tidligt ud, er de også blevet kaldt for vintergrønt.

Kaprifolier tåler blæst og skygge

Kaprifolier er hårdføre planter, der tåler kraftig blæst og de trives både i sol og skygge, og klarer sig fint sammen med andre konkurrerende rødder fra buske og træer.
 
Alle arter af gedeblad får en riset tæt vækst, der ikke kan ændres på ved beskæring.
 
Planterne vil helst vokse frit uden indgreb fra saks og kniv, men de tåler sagtens en kraftig tilbagebeskæring, hvis de er blevet alt for store.

Frostdøde skud fjernes om foråret

De stedsegrønne arter kræver et eftersyn om foråret, hvor frostdøde skud fjernes. Kaprifolie danner hurtigt en tæt bevoksning, der skaber læ og skærmer mod indkig.
 
Planten er god som fuglekrat, da busken giver gode redemuligheder, og fugle elsker de giftige bær. De dyrkede arter af kaprifolie har ikke alle danske navne.

Arter og hybrider

  • Ægte kaprifolie (Lonicera caprifolium). Frodig slyngplante. Kan blive op til 4 m høj med grøn overside og blågrøn underside. Blomsterne er gullighvide og kommer i maj/juni. Frugten er et orangerødt bær.
  • Stedsegrøn kaprifolie (Lonicera henryi) er en vintergrøn slyngplante, der udvikler gulligtrøde blomster i juli/august. De ærtestore bær bliver sorte og er ret dekorative.
  • Vild kaprifolie (Lonicera periclymenum), tidligere kaldet almindelig gedeblad. Slyngplante, der bliver op til 15 m lang. Blomsterne kommer i juni/august, og de er lysegule og rødgule med kraftig duft. Bærrene er modne i august og spises af mange fugle.
  • Myrtegedeblad (Lonicera nitida), en stedsegrøn busk, der egner sig godt som lav kant og hækplante. God til indramning af bede og som bund under større buske. Af sorter kan bl.a. ‘Elegant’ anbefales.
  • Syrengedeblad (Lonicera syringantha). En spæd busk, op til 1,5 m høj og med tynde grene, der bliver noget hængende og giver busken en rund form. Syrenduftende rosa blomster, som siden udvikler dekorative røde bær. Bruges i busket eller som solitærplante.
  • Tatarisk gedeblad (Lonicera tatarica). En hårdfør busk, op til 3 m høj med mange blomster efterfulgt af røde bær. Blomsterfarve afhænger af sort. Busken kan bruges som hæk med tidligt udspring. Af sorter anbefales ‘Arnold Red’, ‘Lota’og ‘Lavsas’. Hybrider
  • Lonicera x brownii er en svagt slyngende busk, der bliver ca. 3 m høj. Blomsterne er orangerøde og kommer fra juni til september. Sorten ‘Dropmore Scarlet’ får højrøde blomster uden duft.
  • Guldkaprifolie (Lonicera x tellmanniana). En kraftigtvoksende hårdfør plante, der bliver indtil 6 m. Blomsten er orange/ guldgul og dufter skønt. Den kommer i maj/juni. Bærret er orangefarvet.
  • Lonicera x heckrottii er en svagt slyngende busk, der bliver indtil 3 m med orangerøde blomster og røde bær. Blomsterne er samlet i toppe og kommer fra juni til september.

Gammel overtro om den første blomst

Det seje ved er blevet anvendt til bl. a. spadserestokke, og piberør. Trækullet er blevet brugt til krudt. Ifølge gammel overtro skal man lægge den første blomst af kaprifolie i sin pung, så vil den aldrig blive tom. Da gedebladsfamilien er en artsrig familie, må det anbefales at gå på planteskole før køb.
14 april 2006
0

Dyrk selv det nordiske køkken i haven – haven i april

Det nordiske køkken er ikke reserveret fancy restauranter med stjernekokke. Grundideen er jo at anvende lokale råvarer, og intet er mere...

0

Oplev glæden ved Clematis Montana

Vi anbefaler alle, som overvejer at forskønne haven med klematis, at vælge Clematis Montana som et sikkert og vidunderligt kraftigtvoksende...

0

7 smukke blå planter, som din have vil elske

Den smukke, blå farve symboliserer fred, ro og harmoni – og det er akkurat dét, disse 7 blå planter vil give din have. Vi guider dig i,...

0

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grøntsager har haft en hård start, grundet det skiftende vejr. Se her, hvordan haveeksperten igen har fået...

0

Kan raketblomst tåle fugt?

Hvornår kan raketblomst deles, og tåler den at vokse i fugtig jord?

0

Disse planter skal du ikke huse i haven

De er flotte, de vokser godt – og det kan være fristende at give dem en god plads i staudebedet – måske har du allerede et par af dem i...

0

Genrejsning til nedslåede stauder

Det spiselige staudebed er udfordret hos Lotte Bjarke.

0

Narcisser i sarte farver

Narcisserne styrer haven hos Lotte Bjarke lige nu. Både Narcissus 'Thalia', Narcissus 'Minnow' og Narcissus 'Katie Heath' står smukt i...

0

Redningsaktion for Dahlia knolde

Lotte Bjarke har netop sat gang i en redningsauktion i håb om, at Dahlia-knoldene kan genbruges næste år.

0

Forfra med det hvide bed 2.0

Haveekspert, Lotte Bjarke, har foretaget ændringer i staudebedet i haven. Både gamle stauder og nyerhvervelser pryder bedet.

0

Klip din klematis

Er det nødvendigt at beskære en nyplantet klematis?

0

Gamle roser

Forfatteren Hugo Lykke har skrevet en bog om sin store passion for gamle roser.

0

Rododendroner elsker sol

Tåler alle slags rododendroner lige meget sol?

0

Sølle lavendler

Kan gamle lavendelplanter, der er blevet sølle at se på og meget træagtige, forynges ved en hård beskæring?

0

Blomsternavn efterlyses

Jeg har engang set en klokkeblomst, hvis store og tætte blomsterstande kunne minde om syrenblomster. Kan jeg få oplyst navnet - gerne det...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.