Sådan kan dine planter vande sig selv, mens du er på ferie

Man kan købe selvvandende altankasser, men der findes også geniale, hjemmelavede løsninger til de tørstige potteplanter. Se en af dem her.


Planter i altankasser skal vandes mindst en gang om dagen i solrigt vejr

Planter er levende væsener, som ikke kan tåle, at du bare forsvinder i ugevis. Især planter i potter og krukker på altanen og terrassen har brug for at blive vandet jævnligt.

Planter i krukker og altankasser har kun en begrænset mængde jord at gøre godt med, så de skal vandes oftere end haveplanter. Især i solrigt vejr, hvor du kan risikere, at en altanplante tørrer ud på en halv dag.

Men hvad gør man så i ferien, når naboen også er rejst, og planterne simpelt hen er nødt til at klare sig alene?

Køb selvvandende altankasser

For det første: Du kan købe altankasser med indbyggede selvvandingssystemer, ofte en dobbelt bund, hvor rummet under kassen fungerer som vandtank. Husk drænhuller!

Af de mere sindrige systemer kan også nævnes de fuldautomatiske, der styres med computer og kobles på en vandhane.

Læs også: Indretning af altan – sådan gør du

Hjemmelavet selvvandingssystem – også til indendørs potteplanter

Og så er der de hjemmelavede løsninger. Vi har fundet en genial idé på bloggen Kale and Tell.

Her bliver planterne ompottede, og en vandsugende bomuldssnor placeres i den nye jord. Snoren føres ned i en vandbeholder, som passer i størrelsen. (Se flere fotos og læs fremgangsmåden på bloggen her.)

Ideen fungerer også perfekt til potteplanter indendørs, som det vises herunder.

Mest læste artikler