Gratis bunddække planter

Et grænt tæppe af bunddækkeplanter er effektivt til at holde ukrudtet nede.


Et grønt tæppe af bunddækkeplanter

Det er tanken, at jorden under og mellem mine nyklippede buksbom kugler skal være dækket af et grønt tæppe af bunddækkeplanter året rundt. Men det går lidt trægt med at få vedbend, Hedera helix, til at brede sig på den tørre, lidt skyggefulde stenhøj.

Læs også: Buksbom – alt om pleje, plantning og beskæring af den skulpturelle hæk

Til gengæld breder den lille, krybende kambregne, Blechnum penna-marina, sig voldsomt under tilsvarende forhold et andet sted i haven. Helt ud i græsplænen faktisk. Så nu får vedbend assistance. Et spadestik minibregner er simpelthen blevet flyttet hen på stenhøjen foran buksbomkuglerne. Vand på, og så ser det ud som om, de altid har været der. Nu kan de godt gå i gang med at brede sig.

Læs også: VIP behandling til porrerne

Der skal ikke være plads til ukrudt

Helt opgivet vedbend tæppet har jeg ikke. De stiklinger, jeg plantede 1. marts, er blevet til fine planter med et godt rodnet. Nu har de fået de lange ranker studset for at sætte gang i forgreningen, og så er de blevet plantet ud i bedet. Så må vi se, om de to forskellige bunddækkeplanter kan enes om pladsen. Så længe plantetæppet bliver tæt og stedsegrønt, så der ikke bliver plads til ukrudt, er jeg glad. Man skal nemlig være fakir for at synes om at luge i det bed, hvor kristtorn træerne smider deres ualmindeligt stikkende blade.

Mest læste artikler