Giv ukrudtet baghjul

Ukrudtet begynder at gro, så snart temperaturen begynder at stige. Ja, noget ukrudt gror faktisk bare, der er plusgrader i jorden.


Ja, noget ukrudt gror faktisk bare, der er plusgrader i jorden. Du kan spare en masse tid til lugearbejde, hvis du går i krig mod ukrudtet nu.

Én ukrudtsplante kan blive til rigtigt mange ukrudtsplanter i løbet af foråret, for et af ukrudtsplanternes kendetegn er, at de er fantastiske til at sætte frø, der hurtigt spirer frem som nye ukrudtsplanter.

Men hvis du gør kort proces nu, når de første, spæde ukrudtsplanter hverken at blomstre eller at sætte frø. Og det ukrudt, du luger nu, kommer i hvert fald ikke igen.

Samtidig er ukrudtsplanterne betydeligt nemmere at luge, mens de er små, end de vil være om nogle måneder som fuldvoksne eksemplarer. Så find hakkejernet frem af vinterhiet og gå bedene efter i sømmene.

Mest læste artikler