Dyrk oliven og citron på terrassen

De sydlandske planter skaber i kraft af deres dufte og former næsten middelhavsstemning, når du placerer dem på havens terrasse eller i udestuen. De mest almindelige planter fra middelhavet kan nemt dyrkes under danske himmelstrøg.


Dyrk oliven og citron på terrassen

De sydlandske planter skaber i kraft af deres dufte og former næsten middelhavsstemning, når du placerer dem på havens terrasse eller i udestuen. De mest almindelige planter fra middelhavet kan nemt dyrkes under danske himmelstrøg.

Dyrk dine egne vindruer

Almindelig vin med drueklase kan købes i store potter. På den måde er det muligt at dyrke vin på terrassen. Placér vinen i læ i fuld sol, og vand vinstokken godt fra forår til efterår, hvor planten også gødes med flydende gødning. Det er en god idé at anbringe vinen lyst og frostfrit vinteren over. Vinen skæres tilbage inden 1. februar, så der kun er 50 cm tilbage af det foregående års vækst.

Det klassiske oliventræ

Oliven er en gammel kulturplante, som har været dyrket fra 4.000 år før vor tidsregning. Det er et lille, skulpturelt træ, der er ekstremt hårdført over for tørke og udtørring, men tåler ikke overvanding. Vand derfor sparsomt, især fra efterår til forår, hvor træet placeres lyst og frostfrit. I vinterperioden kan træet tabe nogle blade på grund af lysmangel, men nye vil bryde frem om foråret. 

Lime på terrassen

De forskellige citrus-arter er små, stedsegrønne træer eller buske med læderagtige blade og hvide blomster, der dufter vidunderligt på grund af deres indhold af æteriske olier. Blomsterne efterfølges af frugter, først små og grønlige, senere ved modenhed aromatiske og gule eller orange. 

Pas på citrusen om vinteren

Frugterne vil modnes i løbet af ét års tid. For at sikre den bedste blomstring og frugtdannelse skal citrus placeres udendørs fra starten af juni til slutningen af september. Sæt den på en varm, solrig plads i læ fx på terrassen. Tag træet ind under længere tids regn ved lave temperaturer. Citrus overvintrer bedst i en udestue eller et drivhus, hvor temperaturen ikke bevæger sig under 7° om vinteren. Har du ikke mulighed for det, bør træet placeres i boligens køligste og lyseste rum.

Klip figurer af laurbær

Laurbær er et lille, kompakt træ med blanke, læderagtige blade. Da træet tåler at blive hårdt klippet, anvendes det ofte som elegant formet krukkeplante i Sydeuropa. Laurbær kan bruges på samme måde herhjemme udendørs fra juni, til frosten sætter ind. Køb laurbær opstammet med krone eller klippet i pyramide-, søjle- eller kegleform. Lad et par træer danne en smuk ramme om din indgangsdør. Høst de friske blade fra træet og brug dem i madlavningen. Laurbær skal vandes godt i vækstperioden, men tåler ikke stående vand i underskålen. Før frosten sætter ind, tages træet ind og placeres lyst og køligt.

Tekst og fotos: Dorte K. Rohde Nissen, 605


Mest læste artikler