Invasive arter: disse planter skal du ikke huse i haven

Planter

De er flotte, de vokser godt, og det kan være fristende at give dem en god plads i staudebedet – måske har du allerede et par af dem i haven? 
Men faktisk er der en række almindelige haveplanter, som Naturstyrelsen anser for "invasive arter", der skal holdes nede – og absolut ikke skal brede sig i den danske natur.

Japansk pileurt er smuk men MEGET svær at komme af med igen. Og den kvæler dine øvrige planter.
Japansk pileurt er smuk men MEGET svær at komme af med igen. Og den kvæler dine øvrige planter.

Miljøstyrelsen advarer mod invasive arter

Vi kender alle bjørneklo som en invasiv art – altså en plante, der ikke hører til i den danske natur. Den er blevet indført fra udlandet og breder sig uhæmmet på bekostning af vores naturlige fauna.

Faktisk er en del af de planter, som mange haveejere dyrker i deres haver, som Naturstyrelsen har givet stemplet "invasive". Får du dem inden for hækken, er de kendetegnede ved, at de hurtigt udkonkurrerer andre planter. De dukker op allevegne, og de er meget vanskelige at slippe af med igen.

Der er ikke forbud imod at dyrke de invasive planter, men Naturstyrelsen henstiller til, at alle gør sig umage med, at planterne ikke spredes til den vilde natur ved frøspredning, eller ved at rodstumper eller plantedele ender steder, hvor de kan gro videre.

Her er de fem værste invasive haveplanter

Nr. 1: Japansk pileurt - kan ødelægge fundamenter

Japansk pileurt (Fallopia japonica), som du kan se på billedet herover, er en meget flot, livskraftig staude. Den er derfor populær som prydplante. Den kan blive flere meter høje og stå så tæt, at ingen andre planter eller dyr trives. 


Det er en kraftig plante, der breder sig voldsomt og hurtigt udkonkurrerer andre planter. Den sender rodskud ud, der kan være flere meter lange. Planterne kan ødelægge fx fundamenter og belægninger, da de har en evne til at presse sig igennem fx asfalt og beton.


Hvis den står i en stor have, hvor der er flere meter græs på alle sider – kan den holdes i ave med plæneklipperen, men den kan ikke anbefales.

Du skal være meget omhyggelig, når du graver japansk pileurt op. En rodstump på størrelse med et fingerled vil straks skyde op som en ny plante. Rødderne skal i en sort sæk og afleveres til forbrænding.

Læs også:

Havearkitektens egen drømmehave

I sit daglige arbejde hjælper hun andre med at realisere havedrømme. Her i vores serie om nordiske haver viser Karina Adolfsson Hörbergs...

Når du har gravet så meget op, du kan, er det en mulighed at så græs og holde området tæt klippet med plæneklipperen. Hold godt øje, og snit skud af med en spade. 
Slåning kan ikke udrydde japansk pileurt, men det kan hindre, at den breder sig yderligere. Efter et par års hyppige slåninger skulle planten være så svækket, at der kun skulle være behov for et par slåninger om året. Slåning kan med fordel startes allerede om vinteren.
 

Nr. 2
: Gyldenris - voldsomt frøspredning

Gyldenris.

Gyldenris findes i to arter i danske haver, Canadisk gyldenris og Sildig gyldenris. Med sine smukke gule blomsterranker er den en almindelig staude i danske haver; og her er den normalt ikke noget problem.


Men ... Gyldenris breder sig voldsomt ved frøspredning. Og det er et problem, at de meget lette dunagtige frø nemt føres ud i den vilde natur. Her kender vi gyldenris fra store gule områder. Særligt på øerne og langs veje omkring København har planten udkonkurreret meget af den anden naturlige plantevækst.


Du kan godt have gyldenris i din have, men det anbefales at dæmpe planternes spredning. Du gør således naturen en tjeneste, hvis du plukker dine gyldenris i store buketter, før de sætter frø. Skær resten af blomsterne af planterne, før frøsætning. Og husk at aflevere det hele til forbrænding, så frøene ikke spredes.

  

 Nr. 3
: Vandpest - dræber bundvegetation

Invasiv vandpest.

Vandpest i havedammen er en oprindelig canadisk plante, der ligger i vandet. Den består af stængler med grønne blade, som lægger sig som en tæt pude af grønt i overfladen. Her kan den tætte vegetation i løbet af meget kort tid dække hele vandfladen og dermed forhindre sollyset i at trænge ned i en sø. Det medfører, at bundvegetationen dør, samtidig med, at der sker en ophobning af døde vandpestplanter på bunden.
 Almindelig vandpest har fået navn efter, at den hurtigt kan dominere en hel sø, og anses for værende en invasiv plante, der er umulig at udrydde totalt.


Læs også:

Nogle blomsterknolde og blomsterløg skal graves op om vinteren

Georginer og andre blomstrende knoldplanter har en lang levetid, hvis bare du graver dem op og tager dem indenfor om vinteren. Nogle...

Vandpest breder sig ved, at små plantedele kommer ud i damme og søer i naturen og udvikler sig til nye store planter - fx ved at flyde med strømmen. Det er derfor vigtigt, at du er meget opmærksom på ikke at komme til at sprede planten.


Der er kun den hårde vej til at bekæmpe vandpest. Bassinet skal tømmes, og alle plantedele skal hives op. Husk, at det skal afleveres til forbrænding.
 Mekanisk bekæmpelse bør kun foretages, når der ikke er nogen risiko for spredning til andre vådområder. 
  




Nr. 
4: Rynket rose - den invasive hybenrose

Den invasive hybenrose, som Miljøstyrelsen har erklæret krig mod.

Rynket rose er den plante, mange kender som hyben-rosen fra strandene. Den har karakteristiske fladtrykte, kugleformede hyben på 2-3 cm. Planten kan blive fra en halv til halvanden meter høj. Blomsten er mørk pink eller rosa, men kan også være hvid.


Den kan forveksles med klitrosen, som har små, ca. 1 cm, sorte, kuglerunde hyben og hvide blomster. Den kan også forveksles med hunderose, men denne plantes hyben er aflange og slankhalsede.


Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område. Derfor er den uønsket.


Så selv om rynket rose dufter lifligt, skal du helst grave den op ­ og sørge for at få alle jordstængler med.

Læs også:

Se verdens største græskar – og den danske rekord

Hvert år omkring Halloween bliver Danmarks – og verdens – største græskar kåret. Se dem her, og læs, hvordan man dyrker rekordstore kæmpeg...

Nr. 5: Pastinakken - giftig som bjørneklo

Pastinak - den vilde invasive og giftige plante.

Pastinakken er en grov gulgrøn skærmplante, der er i familie med fx skvalderkål og bjørneklo. Dens blomster er gule, modsat de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur, som har hvide blomster. Derfor er pastinakken ret nem at kende.

I sommerperioden, ser den meget gulgrøn ud, også selvom den ikke er i blomst. Den bliver op til 1 m høj og blomstrer i juli og august.
 Plantesaften er giftig på samme måde som saften fra bjørneklo.


Den breder sig meget kraftigt og udkonkurrerer andre planter.
 Når du skal bekæmpe den, skal du kappe roden over med en spade lidt under jordoverfladen eller hive hele planten op, hvis jorden er fugtig. Det er vigtigt at få alle frø med.


OBS: Den type pastinak, som vokser i naturen, er ikke den samme som de velkendte rodfrugter, pastinakrødder, vi spiser.
 Rodfrugten pastinak er forædlet til at have store spiselige rødder med en mild og sødlig smag.
 Den vilde variant derimod har en mindre pælerod, som ikke er spiselig.
 





03 oktober 2016
Mere om Planter

Danmarks 5 giftigste svampe – disse svampe må du IKKE spise

Planter Inden du går på jagt efter svampe i de danske skove, kan det være en rigtig god ide at få et overblik over, hvilke svampe du skal holde dig langt fra, hvis du er i tvivl. Vi har samlet en liste over de 5 giftigste svampe i Danmark.

Sådan får du din have, der kan overleve fremtidens vejr

Planter Fremtidens klimaforandringer er ikke for sarte planter. Men hvilke vækster egner sig egentlig bedst til morgendagens vind og vejr? Her får...

Disse 10 krydderurter kan overleve vinteren udenfor

Planter Friske krydderurter er fantastiske at have stående ­i haven – både til pynt og madlavning. Men efterhånden som vejret bliver koldere, er...

9 fantastiske flerårige planter, du skal plante i efteråret

Planter Hvis du ønsker dig en flot og livlig forårs- og sommerhave, er det i efteråret, at du skal plante. Vi har samlet 9 fantastiske flerårige planter, som du kan lade dig inspirere af.

Farven på blomster fortæller noget om, hvordan de dufter

Planter Ny stor videnskabelig undersøgelse afslører, at blomster kan bruge farver i et hidtil ukendt omfang til at lokke insekter til.

Det kan du bruge dine nedfaldsæbler til

Planter Det er synd bare at smide nedfaldsæbler ud. Hvis de bliver brugt på den rigtige måde, kan de bruges til alt fra most til kompost. Det er...

Gratis bunddække planter

Planter Et grænt tæppe af bunddækkeplanter er effektivt til at holde ukrudtet nede.

Klematis på afveje

Planter Den smukke klematis har overtaget Lotte Bjarkes fil-de-fer bænk, og denne fungerer nu som klatrestativ.

Rød kvan i godt selskab

Planter Den røde kvan blev plantet sidste år, men blev kun til rosetter af sort-røde blade...

Dyrk grøntsager og blomster i en halmballe

Planter En halmballe til en tyver danner rammen for et perfekt højbed til struttende sunde jordbær og kartofler hos idényts chefredaktør, Anna-Lise.

Storkenæb som bunddække planter

Planter Effektive og hårdføre bunddækkeplanter forebygger ukrudt, og du kan derfor bruge tiden i haven på nogle sjovere ting. Storkenæb er en af de...

Få dine kaktus til at stortrives både inde og ude

Planter Det er blevet et hit at samle på og dyrke kaktusser og sukkulenter igen. Her får du en række gode råd til pasningen af planterne. For ved...

Seje buske i sarte farver

Planter Lotte Bjarkes buske blomstrer smukt lige nu - også selvom nogle af dem, har vanskelige vilkår.

Dahlia planter på fri fod

Planter Den lune luft får de forspirede Dahlia til at udvikle sig til fine planter, der nu er klar til at stå på egne ben i staudebedene.

Plant gyldenlak i nye, smukke nuancer

Planter Bedstemorblomsten gyldenlak har fået comeback takket være en masse nye sorter i lækre farver. Læs om Lotte Bjarkes succes med de farverige...