Disse planter skal du ikke huse i haven

Planter

De er flotte, de vokser godt – og det kan være fristende at give dem en god plads i staudebedet – måske har du allerede et par af dem i haven? 
Men faktisk er der en række almindelige haveplanter, som Naturstyrelsen anser for "invasive arter", der skal holdes nede – og absolut ikke skal brede sig i den danske natur.

Japansk pileurt er smuk men MEGET svær at komme af med igen. Og den kvæler dine øvrige planter.
Japansk pileurt er smuk men MEGET svær at komme af med igen. Og den kvæler dine øvrige planter.

Vi kender alle bjørneklo som en invasiv art – altså en plante, der ikke hører til i den danske natur. Den er blevet indført fra udlandet og breder sig uhæmmet på bekostning af vores naturlige fauna.

Faktisk er en del af de planter, som mange haveejere dyrker som stauder, planter, nogle som Naturstyrelsen har givet stemplet "invasive". Får du dem inden for hækken, er de kendetegnede ved, at de hurtigt udkonkurrerer andre planter. De dukker op allevegne, og de er meget vanskelige at slippe af med igen.

Der er ikke forbud imod at dyrke de invasive planter; men Naturstyrelsen henstiller til, at alle gør sig umage med, at planterne ikke spredes til den vilde natur ved frøspredning eller ved at rodstumper eller plantedele ender steder, hvor de kan gro videre.

Her er de fem værste invasive haveplanter

Nr. 1 - Japansk pileurt

Japansk pileurt, som du kan se på billedet herover, er en meget flot, livskraftig staude. Den er derfor populær som prydplante. Den kan blive flere meter høje og stå så tæt, at ingen andre planter eller dyr trives. 


Det er en kraftig plante, der breder sig voldsomt og hurtigt udkonkurrerer andre planter. Den sender rodskud ud, der kan være flere meter lange. Planterne kan ødelægge fx fundamenter og belægninger, da de har en evne til at presse sig igennem fx asfalt og beton.


Hvis den står i en stor have, hvor der er flere meter græs på alle sider – kan den holdes i ave med plæneklipperen, men den kan ikke anbefales.

Du skal være meget omhyggelig, når du graver japansk pileurt op. En rodstump på størrelse med et fingerled vil straks skyde op som en ny plante. Rødderne skal i en sort sæk og afleveres til forbrænding.

Læs også: Sådan laver du den bedste støtte til dine klatrende grøntsager

Når du har gravet så meget op, du kan, er det en mulighed at så græs og holde området tæt klippet med plæneklipperen. Hold godt øje, og snit skud af med en spade. 
Slåning kan ikke udrydde japansk pileurt, men det kan hindre, at den breder sig yderligere. Efter et par års hyppige slåninger skulle planten være så svækket, at der kun skulle være behov for et par slåninger om året. Slåning kan med fordel startes allerede om vinteren.
 

Nr. 2
 - Gyldenris

Gyldenris findes i to arter i danske haver, Canadisk gyldenris og Sildig gyldenris. Med sine smukke gule blomsterranker er den en almindelig staude i danske haver; og her er den normalt ikke noget problem.


Men ... Gyldenris breder sig ved voldsom frøspredning; og det er et problem, at de meget lette dunagtige frø nemt føres ud i den vilde natur. Her kender vi gyldenris fra store gule områder; særligt på øerne og langs veje omkring København har planten udkonkurreret meget af den anden naturlige plantevækst.


Du kan godt have gyldenris i din have, men det anbefales at dæmpe planternes spredning. Du gør således naturen en tjeneste, hvis du plukker dine gyldenris i store buketter, før de sætter frø. Skær resten af blomsterne af planterne, før frøsætning. Og husk at aflevere det hele til forbrænding, så frøene ikke spredes.

  

 Nr. 3
 - Vandpest

Vandpest i havedammen er en oprindelig canadisk plante, der ligger i vandet. Den består af stængler med grønne blade, som lægger sig som en tæt pude af grønt i overfladen. Her kan den tætte vegetation i løbet af meget kort tid dække hele vandfladen og dermed forhindre sollyset i at trænge ned i en sø. Det medfører, at bundvegetationen dør, samtidig med, at der sker en ophobning af døde vandpestplanter på bunden.
 Almindelig vandpest har fået navn efter, at den hurtigt kan dominere en hel sø, og anses for værende en invasiv plante, der er umulig at udrydde totalt.


Læs også: Bekæmp bladlusene helt uden gift

Vandpest breder sig ved, at små plantedele kommer ud i damme og søer i naturen og udvikler sig til nye store planter - fx ved at flyde med strømmen. Det er derfor vigtigt, at du er meget opmærksom på ikke at komme til at sprede planten.


Der er kun den hårde vej til at bekæmpe vandpest. Bassinet skal tømmes, og alle plantedele skal hives op. Husk, at det skal afleveres til forbrænding.
 Mekanisk bekæmpelse bør kun foretages, når der ikke er nogen risiko for spredning til andre vådområder. 
  




Nr. 
4 - Rynket rose

Rynket rose er den plante, mange kender som hyben-rosen fra strandene. Den har karakteristiske fladtrykte, kugleformede hyben på 2-3 cm. Planten kan blive fra en halv til halvanden meter høj. Blomsten er mørk pink eller rosa, men kan også være hvid.


Den kan forveksles med klitrosen, som har små, ca. 1 cm, sorte, kuglerunde hyben og hvide blomster. Den kan også forveksles med hunderose, men denne plantes hyben er aflange og slankhalsede.


Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område. Derfor er den uønsket.


Så selv om rynket rose dufter lifligt, skal du helst grave den op ­ og sørge for at få alle jordstængler med.

Læs også: Formering af hibiscus

Nr. 5 - Pastinakken 

Pastinakken er en grov gulgrøn skærmplante, der er i familie med fx skvalderkål og bjørneklo. Dens blomster er gule, modsat de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur, som har hvide blomster. Derfor er pastinakken ret nem at kende.

I sommerperioden, ser den meget gulgrøn ud, også selvom den ikke er i blomst. Den bliver op til 1 m høj og blomstrer i juli og august.
 Plantesaften er giftig på samme måde som saften fra bjørneklo.


Den breder sig meget kraftigt og udkonkurrerer andre planter.
 Når du skal bekæmpe den, skal du kappe roden over med en spade lidt under jordoverfladen eller hive hele planten op, hvis jorden er fugtig. Det er vigtigt at få alle frø med.


OBS: Den type pastinak, som vokser i naturen, er ikke den samme som de velkendte rodfrugter, pastinakrødder, vi spiser.
 Rodfrugten pastinak er forædlet til at have store spiselige rødder med en mild og sødlig smag.
 Den vilde variant derimod har en mindre pælerod, som ikke er spiselig.
 





3 oktober 2016
0

5 tips til at få pæoner til at holde meget længere

Når man har pæoner stående, ønsker man bare, at de ville holde for evigt. Den prægtige blomst har det nemlig med hurtigt at smide sine...

0

Dyrk selv det nordiske køkken i haven – haven i april

Det nordiske køkken er ikke reserveret fancy restauranter med stjernekokke. Grundideen er jo at anvende lokale råvarer, og intet er mere...

0

Oplev glæden ved Clematis Montana

Vi anbefaler alle, som overvejer at forskønne haven med klematis, at vælge Clematis Montana som et sikkert og vidunderligt kraftigtvoksende...

0

7 smukke blå planter, som din have vil elske

Den smukke, blå farve symboliserer fred, ro og harmoni – og det er akkurat dét, disse 7 blå planter vil give din have. Vi guider dig i,...

0

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grøntsager har haft en hård start, grundet det skiftende vejr. Se her, hvordan haveeksperten igen har fået...

0

Kan raketblomst tåle fugt?

Hvornår kan raketblomst deles, og tåler den at vokse i fugtig jord?

0

Genrejsning til nedslåede stauder

Det spiselige staudebed er udfordret hos Lotte Bjarke.

0

Narcisser i sarte farver

Narcisserne styrer haven hos Lotte Bjarke lige nu. Både Narcissus 'Thalia', Narcissus 'Minnow' og Narcissus 'Katie Heath' står smukt i...

0

Redningsaktion for Dahlia knolde

Lotte Bjarke har netop sat gang i en redningsauktion i håb om, at Dahlia-knoldene kan genbruges næste år.

0

Forfra med det hvide bed 2.0

Haveekspert, Lotte Bjarke, har foretaget ændringer i staudebedet i haven. Både gamle stauder og nyerhvervelser pryder bedet.

0

Klip din klematis

Er det nødvendigt at beskære en nyplantet klematis?

0

Gamle roser

Forfatteren Hugo Lykke har skrevet en bog om sin store passion for gamle roser.

0

Rododendroner elsker sol

Tåler alle slags rododendroner lige meget sol?

0

Sølle lavendler

Kan gamle lavendelplanter, der er blevet sølle at se på og meget træagtige, forynges ved en hård beskæring?

0

Blomsternavn efterlyses

Jeg har engang set en klokkeblomst, hvis store og tætte blomsterstande kunne minde om syrenblomster. Kan jeg få oplyst navnet - gerne det...