Invasive arter: Disse planter skal du ikke huse i haven

De er flotte, de vokser godt, og det kan være fristende at give dem en god plads i staudebedet – måske har du allerede et par af dem i haven? 
Men faktisk er der en række almindelige haveplanter, som Naturstyrelsen anser for "invasive arter", der skal holdes nede – og absolut ikke skal brede sig i den danske natur.

Vild Pastinak er en giftig skærmplante, der blandt andet er i familie med den uskyldige skvalderkål

Miljøstyrelsen advarer mod invasive arter

Vi kender alle bjørneklo som en invasiv art – altså en plante, der ikke hører til i den danske natur. Den er blevet indført fra udlandet og breder sig uhæmmet på bekostning af vores naturlige fauna.

Faktisk er en del af de planter, som mange haveejere dyrker i deres haver, som Naturstyrelsen har givet stemplet “invasive”. Får du dem inden for hækken, er de kendetegnede ved, at de hurtigt udkonkurrerer andre planter. De dukker op allevegne, og de er meget vanskelige at slippe af med igen.

Der er ikke forbud imod at dyrke de invasive planter, men Naturstyrelsen henstiller til, at alle gør sig umage med, at planterne ikke spredes til den vilde natur ved frøspredning, eller ved at rodstumper eller plantedele ender steder, hvor de kan gro videre.

Her er de fem værste invasive haveplanter

Nr. 1: Japansk pileurt – kan ødelægge fundamenter

Japansk pileurt
Foto: Getty Images

Japansk pileurt (Fallopia japonica), som du kan se på billedet herover, er en meget flot, livskraftig staude. Den er derfor populær som prydplante. Den kan blive flere meter høje og stå så tæt, at ingen andre planter eller dyr trives.

Det er en kraftig plante, der breder sig voldsomt og hurtigt udkonkurrerer andre planter. Den sender rodskud ud, der kan være flere meter lange. Planterne kan ødelægge fx fundamenter og belægninger, da de har en evne til at presse sig igennem fx asfalt og beton.

Hvis den står i en stor have, hvor der er flere meter græs på alle sider – kan den holdes i ave med plæneklipperen, men den kan ikke anbefales.

Du skal være meget omhyggelig, når du graver japansk pileurt op. En rodstump på størrelse med et fingerled vil straks skyde op som en ny plante. Rødderne skal i en sort sæk og afleveres til forbrænding.

Når du har gravet så meget op, du kan, er det en mulighed at så græs og holde området tæt klippet med plæneklipperen. Hold godt øje, og snit skud af med en spade. 
Slåning kan ikke udrydde japansk pileurt, men det kan hindre, at den breder sig yderligere. Efter et par års hyppige slåninger skulle planten være så svækket, at der kun skulle være behov for et par slåninger om året. Slåning kan med fordel startes allerede om vinteren.

Nr. 2: Gyldenris – voldsomt frøspredning

Gyldenris breder sig voldsomt ved frøspredning.

Gyldenris findes i to arter i danske haver, Canadisk gyldenris og Sildig gyldenris. Med sine smukke gule blomsterranker er den en almindelig staude i danske haver; og her er den normalt ikke noget problem.

Men … Gyldenris breder sig voldsomt ved frøspredning. Og det er et problem, at de meget lette dunagtige frø nemt føres ud i den vilde natur. Her kender vi gyldenris fra store gule områder. Særligt på øerne og langs veje omkring København har planten udkonkurreret meget af den anden naturlige plantevækst.

Du kan godt have gyldenris i din have, men det anbefales at dæmpe planternes spredning. Du gør således naturen en tjeneste, hvis du plukker dine gyldenris i store buketter, før de sætter frø. Skær resten af blomsterne af planterne, før frøsætning. Og husk at aflevere det hele til forbrænding, så frøene ikke spredes.

 Nr. 3
: Vandpest – dræber bundvegetation

Invasiv vandpest.

Vandpest i havedammen er en oprindelig canadisk plante, der ligger i vandet. Den består af stængler med grønne blade, som lægger sig som en tæt pude af grønt i overfladen. Her kan den tætte vegetation i løbet af meget kort tid dække hele vandfladen og dermed forhindre sollyset i at trænge ned i en sø. Det medfører, at bundvegetationen dør, samtidig med, at der sker en ophobning af døde vandpestplanter på bunden.
 Almindelig vandpest har fået navn efter, at den hurtigt kan dominere en hel sø, og anses for værende en invasiv plante, der er umulig at udrydde totalt.

Vandpest breder sig ved, at små plantedele kommer ud i damme og søer i naturen og udvikler sig til nye store planter – fx ved at flyde med strømmen. Det er derfor vigtigt, at du er meget opmærksom på ikke at komme til at sprede planten.

Der er kun den hårde vej til at bekæmpe vandpest. Bassinet skal tømmes, og alle plantedele skal hives op. Husk, at det skal afleveres til forbrænding.
 Mekanisk bekæmpelse bør kun foretages, når der ikke er nogen risiko for spredning til andre vådområder.




Nr. 
4: Rynket rose – den invasive hybenrose

Den invasive hybenrose, som Miljøstyrelsen har erklæret krig mod.

Rynket rose er den plante, mange kender som hyben-rosen fra strandene. Den har karakteristiske fladtrykte, kugleformede hyben på 2-3 cm. Planten kan blive fra en halv til halvanden meter høj. Blomsten er mørk pink eller rosa, men kan også være hvid.

Den kan forveksles med klitrosen, som har små, ca. 1 cm, sorte, kuglerunde hyben og hvide blomster. Den kan også forveksles med hunderose, men denne plantes hyben er aflange og slankhalsede.

Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område. Derfor er den uønsket.

Så selv om rynket rose dufter lifligt, skal du helst grave den op ­ og sørge for at få alle jordstængler med.

Nr. 5: Pastinakken – giftig som bjørneklo

Pastinak - den vilde invasive og giftige plante.

Pastinakken er en grov gulgrøn skærmplante, der er i familie med fx skvalderkål og bjørneklo. Dens blomster er gule, modsat de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur, som har hvide blomster. Derfor er pastinakken ret nem at kende.

I sommerperioden, ser den meget gulgrøn ud, også selvom den ikke er i blomst. Den bliver op til 1 m høj og blomstrer i juli og august.
 Plantesaften er giftig på samme måde som saften fra bjørneklo.

Den breder sig meget kraftigt og udkonkurrerer andre planter.
 Når du skal bekæmpe den, skal du kappe roden over med en spade lidt under jordoverfladen eller hive hele planten op, hvis jorden er fugtig. Det er vigtigt at få alle frø med.

OBS: Den type pastinak, som vokser i naturen, er ikke den samme som de velkendte rodfrugter, pastinakrødder, vi spiser. Rodfrugten pastinak er forædlet til at have store spiselige rødder med en mild og sødlig smag. Den vilde variant derimod har en mindre pælerod, som ikke er spiselig.

Læs også: Vild pastinak – pas på den vilde pastinak

Læs også: Kæmpe verbena – sådan planter du verbena i bede og krukker

Mest læste artikler