De uberegnelige akelejer

Akelejer er elegante stauder. Både vækstformen og bladene virker lette, og blomsterne i de fine pastelfarver leder tankerne hen i retning af små danserinder.

Planterne bliver 50-80 cm høje med stive stilke. Bladene sidder i rosetter og spiller fra det friskgrønne over i det blågrønne.

Blomsterne sidder indtil 15 sammen i åbne, nikkende klaser. Kronbladene er trukket ud i raffinerede lange, spidse, buede honninggemmer. Og så er der farverne. Næsten hele skalaen er repræsenteret, mest i sarte pastelagtige nuancer. Oftest er blomsterne tofarvede med mere eller mindre udprægede kontraster mellem den lysere midte og de mørkere yderblade.

Akelejerne blomstrer i forsommeren fra maj til hen i juli. Det er ikke alle blomsterne, der springer ud samtidig, så blomstringen kan strække sig op til et par måneder alt efter vejret.

Akelejer trives bedst i en let og vekslende skygge. For meget sol får både jorden og blomsterne til at tørre ud. For meget skygge nedsætter blomstringen.

Jorden skal helst være jævnt fugtig men veldrænet, gerne en let muld- og næringsrig bladjord. Men akelejer er i øvrigt ikke kræsne med jorden. De skal heller ikke bindes op og kræver i det hele taget næsten ingen pasning.

Ud over i staudebedet – gerne det mere naturprægede – vil akelejer gøre sig godt i grupper i den lyse skovbund sammen med forårsløg, storkenæb, skumblomst, kærmindesøster og lignende. Men faktisk kan akelejer bruges overalt i haven. De er let giftige, og plantesaften kan virke lidt irriterende på sart hud. Det er dog ikke i en grad, der bør afholde nogen fra at plante dem i haven.

Akelejernes verden

I alt findes der omkring 120 arter af akelejer, hvoraf de færreste vil kunne fås i almindelig handel. Du vil dog kunne finde en bred vifte af spændende sorter, som er skabt på basis af de oprindelige arter.

Den enkelte plante lever forholdsvis kort, så deling er sjældent aktuelt. Planten har pælerod, og netop derfor er den meget vanskelig at dele, ligesom den heller ikke så godt tåler at blive flyttet som voksen.

Til gengæld er den mere end villig til at så sig selv. Hvis frøene får lov at modne på planten, spirer de hurtigt, og små, nye planter kan nemt flyttes til et andet sted, så snart de er robuste nok til at klare omplantningen.

Akelejer skifter farve

Du skal dog ikke forvente blomster helt magen til dem på den plante, frøene kom fra. Alle akelejer krydser sig frit indbyrdes, så der kan spontant opstå mange forskellige farver og former med korte eller lange sporer, enkle eller fyldte. Det er ikke mindst det, der gør de graciøse akelejer til så spændende planter i haven. De er hvert år gode for nye overraskelser. Hvis du hellere vil fastholde en bestemt farvevirkning i bedet, er det nødvendigt at fjerne visne blomsterstande. Hvis ikke kan du lade de smukke frøkapsler blive stående og være et dekorativt indslag i staudebedet hele efteråret og vinteren. De egner sig desuden fint i buketter.

Akelejer findes vildtvoksende i store dele af Europa – også i Danmark.

Den almindeligste akeleje hedder på latin Aquilegia vulgaris eller Aquilegia cultorum, hvis du søger den på planteskolen. Aquilegia canadensis stammer fra Nordamerika og har gule og røde blomster, mens Aquilegia chrysantha er meterhøj og har gule blomster helt fra maj til august. Fra Japan kommer sorten Aquilegia flabellata, der er en dværgform til stenbedet med blå og hvide blomster og korte, krumme sporer.

De fleste planteskoler har et udvalg af sorter, som sælges i potter sommeren igennem. Og så er der endelig den mulighed at tigge sig til nogle hos en haveejer, der har flere selvsåede planter, end vedkommende selv har plads til.