De 5 bedste flerårige urter til haven

Det kan være hårdt arbejde at få havens urter til at vende tilbage år efter år, men der findes særligt fem slags, der er lidt nemmere at have med at gøre end andre. 


Urter, der kan vokse i mange år

Der findes mange skønne urter, der kun behøver at blive plantet én gang og efterfølgende kan vokse i mange år. De flerårige urter kan blandt andet være med til at tage det tunge løft, når det bliver forår, og der skal plantes om og gøres ved for at haven kan tage sig smukt ud hele sommeren og efteråret.

Vi har fundet fem planter, der tager sig særligt godt ud år efter år, og som gør det nemt for dig at opdele og udvide urterne nemt og hurtigt. 

1. Purpursolhat

Den smukke og vældig populære solhat er blandt andet kendt for at være nyttig i forbindelse med healing – og så er den naturligvis også rigtig smuk. Purpurssolhatten, der også er kendt under navnet echinaca, kan vokse i de fleste slags haver og trives strålende i mange forskellige miljøer.

For at få blomsten til at sprede sig ud over haven, skal du vente til kronen bliver helt tør. Derefter skal du fjerne blomsterhovedet og dele alle de sorte frø. Spred derefter frøene udover de steder af haven, hvor du håber, at den vil blomstre op. Vi anbefaler, at du bruger et par handsker.

2. Salvie

Salvie er en skøn urt til haven, og så findes den i en lang række forskellige farver. Du kan blandt andet bruge urten som en bunddække i haven – særligt blandt de højere planter. Salvie vil vokse i mange år, og vil trofast vende tilbage efter selv de hårdeste vintre.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis du lader salvie vokser for højt, så vil bladende ikke vokse på den nederste del af planten. For at undgå dette skal du sørge for at klippe den godt til med jævne mellemrum. Det er desuden også uundgåeligt, at salvien på et tidspunkt vil blive hårdt, og da skal du sørge for at erstatte den med en ny plante af samme art fra din egen have. 

3. Lavendel

Lavendel bruges til alt lige fra madlavning til healing. Prøv at dyrke denne absolut elegante urt sammen med dine yndlingsblomster. Det vil nemlig give haven et utroligt smukt farvespil med skygger af alt lige fra lilla og blå til hvide nuancer.

Når du skal plante lavendel, så skal du sørge for at plante dem med lidt plads til at vokse. Du vil nemlig blive overrasket over, hvor store planterne kan være blevet efter blot et par år. Hvis du tidligere har forsøgt dig med at plante lavendel men uden held, så kan det være, fordi du skal have fat i en anden art, der passer lige nøjagtigt til din have og placering – og der er rigtig mange slags at vælge i mellem.

4. Timian

Timian er en af den slags krydderurter, der uden problemer vil kunne vokse i alle slags haver. Den er desuden helt perfekt til den slags havemennesker, der ikke er voldsomt glade for at passe blomster, planter og urter hele tiden. Tricket med timian er nemlig, at desto mindre du fumler med det, desto bedre vokser det. 

Et andet plus er, at det er en plante, der dufter dejligt i haven. Du kan derfor med fordel plante den blandt sten, der normalt betrædes. Resultatet vil nemlig være, at man vil blive mødt af en skøn og let duft af timian. 

5. Mynte

Mynte er en vigtig urt i en kultiveret have. Den vil med glæde sprede sig ud over det hele, og helt sikkert også til steder, som du ikke vil have, den skal være. Prøv derfor at plante din mynte i en spand, der er begravet i jorden. Det vil nemlig sikre, at den ikke spreder sig helt så meget, som den ellers ville. 

Mest læste artikler