10 tips til sunde æbletræer og velsmagende æbler

Planter

Ønsker du at give dine æbletræer de bedste forhold på en miljøvenlig måde, så finder du her 10 gode råd fra hortonom og æbletræsekspert. Bliv klogere på æblesorter, lugning og beskæring og lær, hvordan du bekæmper skadedyr og får gavn af nyttedyr. 

Der er en grund til, at de professionelle æbleproducenter foretrækker bar jord omkring æbletræerne og luft imellem grenene.
Der er en grund til, at de professionelle æbleproducenter foretrækker bar jord omkring æbletræerne og luft imellem grenene. Foto: iStock

Den sikre vej til sunde æbletræer

Hvis du elsker dine æbletræer og de æbler, de bærer, kan det det være stressende at komme igennem æblesæsonen. Der er frosten i forsommeren, æbleskurv, skadedyr og mange andre små bekymringer. 

Vil du gerne blive bedre til at kræse om dine æbletræer, så har vi med uvurderlig assistance fra hortonom og æbletræsekspert Maren Korsgaard fundet frem til 10 bud, der kan gøre vejen til mere velsmagende æbler kortere og sikrere for dig. 

Pometet - den danske genbank for frugttræer

Maren Korsgaard er ekspert i økologisk frugtavl og arbejder ved Pometet, som er den danske genbank for æbler. I Pometets frugtgård ved Taastrup står ca. 800 æblesorter. Over 250 af dem er gamle danske sorter og æbletræer. Pometets formål er at bevare æbletræer og andre frugtplanter for eftertiden og være ramme om undervisning og forskning i frugtavl.

Maren Korsgaard er også forfatter af flere bøger og skrifter om planteavl. Særligt relevant i denne sammenhæng er pjecen: Frugt og bær - sådan lykkes de i haven med økologiske metoder. Maren Korsgaard er desuden sammen med sin mand ejer af en æbleplantage.

De 10 æblebud

Det er ikke Maren Korsgaard, der taler om 10 bibelske æbleråd. Det er os, der kan se, at det cirka er det, man kan koge rådgivning om æbledyrkning ned til. Så her er de 10 æblebud. Klik dig ned til det relevante bud eller scroll dig i ro og mag gennem artiklen. 

  1. Plant robuste æbletræer
  2. Tynd ud i træet
  3. Fjern eller formuld visne blade
  4. Lug omkring æbletræet
  5. Skær visne grene af
  6. Sørg for sol
  7. Hav insektvenlige blomster I haven
  8. Overgød ikke
  9. Giv gode forhold til æbletræermes naturlige fjender
  10. Hold myrer væk fra æbletræerne

Læs også: Sådan sorterer du affaldet hjemmefra

1. Plant robuste træer

Man kommer langt, hvis man vælger en robust sort, der ikke får så mange sygdomme og skadedyr. Maren Korsgaard give her et konkret eksempler på, hvad man skal være opmærksom på.

- Elstar, som er en krydning af det danske Ingrid Marie og det amerikanske Golden Delicious, er et dejligt æble, og mange køber det i butikkerne," fortæller Maren Korsgaard. "Men det er ikke et æble, der er nemt at dyrke derhjemme i haven. Sådan en sommer som i år (2017), hvor det har regnet meget, får det frygteligt meget æbleskurv, som er de pletter, der dukker op ude på æblet.

- Aroma derimod, som er en anden Ingrid Marie-krydsning (med Filippa), er et rigtigt robust træ. Det kan få lidt problemer, men slet ikke i samme omfang som Elstar. Hvis man vælger Aroma som æbletræ til haven, er man derfor allerede nået ret langt. 

60 robuste æblesorter

Du kan selv tjekke robustheden af den æbletræssort, du har i kikkerten til dit næste æbletræ i en publikation, som Maren Korsgaard har været med til at forfatte i Pometets regi: "Gode gamle æblesorter til haven: Et katalog over 60 gode æblesorter og deres kvaliteter i haven og maven".

Heri bedømmer hun sammen med lektor Torben Bo Toldam-Andersen blandt andet sorternes smag, robusthed og størrelse. Find skriftet her

Læs også: 10 planter der er nemme at dyrke i krukker

Læs også: Et super elegant bålsted

Pas på "skurvresistente" æblesorter

Æbler ramt af æbleskurv.  
Frugter ramt af æbleskurv (Venturia inaequalis).   

Det kunne være fristende at gå efter den type æbletræer, der markedsføres som skurvresistente. Skurv er en svampesygdom, der fremkalder sorte pletter og revner i æblet, og måske den største plage for æbleavlere. For ca. 20 år siden kom der nogle nye skurvresistente æblesorter på markedet. Dem har Maren Korsgaard dog ikke længere nogen fidus til. 

- En kort overgang var det en god ide, men det er det ikke længere, for resistensen fungerer ikke længere. Så når man ser en æblesort, der markedsføres som skurvresistent, så kan det være, at den er det de første to år, men så er det også sket. Skurv er nemlig en organisme, og den udvikler sig hele tiden, og den har rigtigt mange generationer i løbet af en sommer, så den kan hele tiden udvikle nye smitteveje.

Få det store overblik over de 20 vigtigste sygdomme og skadedyr i æbletræer i et andet skrift af Maren Korsgaard. Find det her

2. Tynd ud i træerne og beskær grenene

En god strategi til at begrænse angreb fra svampe som æbleskurv og æbleøjeplet er forebyggelse. Det kan ifølge Maren Korsgaard meget enkelt ske ved at give svampene dårlige vækstvilkår:

- Tynd lidt ud i æbletræet og beskær grenene, så der kommer mere sol, og fugt hurtigere tørrer op. Når det regner næste gang, vil de våde blade være våde i kortere tid. 

Læs også: 10 tricks til at få succes med tomater i drivhuset

Læs også: Tre gode måder at beskære rododendronen på

3. Fjern eller formuld visne blade 

Blade og andet plantemateriale fra træet er god gødning for æbletræet, men det er en god idé, hvis man hjælper det lidt på også som forebyggelse mod svampesygdomme: 

- Det er godt, hvis man kan komme derhen, hvor der ikke ligger visne blade under træet om foråret. Man kan godt fjerne bladene, men en plæneklipnning i november måned kan også gøre underværker. Så bliver bladene hurtigere nedbrugt, og det er ofte de visne blade, der smitter - for eksempel med æbleskurv. 

4. Lug omkring æbletræet

Piger vander æbletræ, hvor jorden ikke er blevet luget væk.  
Et barn vander et ungt æbletræ.   

Alt er, som det skal være på billedet herover - bortset fra græsset omkring det nyplantede æbletræ. 

- Æbletræer skal ikke stå i græsplænen med græs op til stammen. Der skal lige være en ring af bar jord omkring. Det gælder især for unge træer. De første fem år skal der være en kvadratmeter bar jord omkring stammen, så træet kan få den næring til træet, der skal til, og for at undgå angreb fra mus og mosegrise.

- Hvis græsset står højt vinteren over, så er mus og mosegrise beskyttet mod deres naturlige fjender, fordi de kan gemme sig i det, og så kan de også spise løs af træets rødder. Det der med en kvadratmter jord handler også om vandforsyning. Græs og stauder bære ikke stjæle vandet fra unge træer. 

5. Skær visne grene af

Visne grene skal løbende skæres bort og skæres bort om efteråret for at gøre klar til næste sæson.

- Man skal skære alt det væk, der er vissent. Skær gerne af et godt stykke inde i det friske træ. Tit ligger der noget smitsomt i de visne grene. Om foråret kan man også kigge på, hvordan de nye blade ser ud. Hvis de nye blade bliver hvide og melede, så er det, fordi de bliver angrebet af meldug, og meldugkan man godt holde lidt I skak ved at klippe de første angreb væk.

Læs også: Få et figentræ i din have

6. Sørg for sol

- Solen er vigtig for blomstringen og for frugternes kvalitet. Et æbletræ behøver ikke direkte sol hele dagen, men en del af dagen skal alle æbler have lidt sol. Du får også æbler, når træet står mere i skygge, men der kommer færre frugter på træerne. Det er også solen, der giver farven og i stort omfang også smagen til æblerne. 

- Hvis der hænger mange frugter på et træ, så skal der også tyndes ud i det. Der skal helst kun være en håndsbredde mellem frugterne. Så får hvert enkelt æble den udvikling og den smag, det skal have. Du får ganske enkelt mere smag, hvis den fordeles til 100 æbler i stedet for til 200. 

7. Hav insektvenlige blomster i haven

Skadedyret bladlus i kvist og blade på æbletræ.  
Bladlus i kvist på æbletræ.  

Ingen af Maren Korsgaards råd handler om at sprøjte træerne med gift. Hun er ekspert i økologisk frugtavl og har som sådan andre udspekulerede måder at begrænse angreb fra skadedyr på.

- Man skal huske at have insektvenlige blomster I haverne. Det skal være blomster, hvor man tydeligt kan se, at der er støvdragere i. Altså ikke georginer, hvor du ikke kan få øje på en eneste støvdrager - kun kronblade. Solsikker derimod er fyldt med pollen og det tiltrækker nyttige insekter som mariehøner, guldøjer og svirrefluer, der alle har brug for pollen og nektar, når de er voksne. Disse insekter er også i stand til at lægge mange æg, og larverne fra dem spiser masser af bladlus. De fuldtudvoksne mariehøner gør det også, men larverne er endnu bedre til det. 

8. Overgød ikke æbletræer

Maren Korsgaard advarer mod at overgøde æbletræer. Det kan i værste fald være noget, der trækker skadedyr som bladlus til. 

- Et ungt træ skal måske have noget næring i starten. Hvis man giver noget kompost, når man planter træet, og så måske lidt kompost igen hvert år, mens det er ungt, så er det det. På et gammelt træ falder det hele jo ned igen og bliver til gødning. På den måde recirkulerer det hele sig selv.  

- Når man giver gødning til sit træ, så tænker de fleste nok på kvælstof. Men det kan være noget, der bare gør problemet værre. Bladlus går målrettet efter velgødede planter. Bladlusene er nemlig kun ude efter at få protein, og det får de ekstra meget af i træer, der strutter af kvælstofgødning.

Læs også: få flere blomster på din orkidé

9. Giv gode forhold til æbletræernes naturlige fjender

- Hæng redekasser op i haverne til mejser og musvitter. De er rigtigt gode til at tage nogle de larver, der angriber æblerne. 

10. Hold myrer væk fra æbletræerne 

Bladlus er gift for æbletræer. Bladlusene har en hemmelig allieret i myrerne, som derfor bør holdes væk fra æbletræerne. 

- Når der er bladlus i træerne, kan man se, at myrerne vandrer op og ned ad stammerne, for at malke bladlusene for det sukker, de lader passere igennem. Det kaldes også for honningdug. Bladlusene har nemlig kun brug for planternes protein. Myrerne spiser altså ikke bladlusene. De forsvarer derimod bladlusene mod andre insekter, og det er det, vi gerne vil have stoppet. Det kan du gøre med noget dobbeltklæbende tape omkring stammen, så æbletræerne får et limbælte, som myrerne ikke kan vandre henover. 

Læs mere om både sunde og syge æbletræer

Vil du vide mere om æbletræer og miljøvenlig pasning af dem, så kan vi anbefale Maren Korsgaards og Hanne Lindhard Pedersens pjece: Frugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoder. Den er udkommet i serien Grøn Viden på Århus Universitet. Find den her.

Maren Korsgaard har også forfattet en nyttig tekst om de 20 mest hyppige sygdomme og skadedyrsproblemer i æbletræer. Find den her

Læs mere om Pometet, den danske genbank for frugttræer og andre frugtbærende planter her.  

Se oversigt over 

Find 60 danske robuste æblesorter her.  

11 august 2017
0

Farven på blomster fortæller noget om, hvordan de dufter

Ny stor videnskabelig undersøgelse afslører, at blomster kan bruge farver i et hidtil ukendt omfang til at lokke insekter til.

0

Det kan du bruge dine nedfaldsæbler til

Det er synd bare at smide nedfaldsæbler ud. Hvis de bliver brugt på den rigtige måde, kan de bruges til alt fra most til kompost. Det er...

0

Sensommerens seks smukkeste blomster

Forlæng sommeren ved at plante blomster, der kan blive ved med at give og give i sensommeren og helt ind i efteråret. Se de 6 smukkeste...

0

5 tips til at få pæoner til at holde meget længere

Når man har pæoner stående, ønsker man bare, at de ville holde for evigt. Den prægtige blomst har det nemlig med hurtigt at smide sine...

0

Dyrk selv det nordiske køkken i haven – haven i april

Det nordiske køkken er ikke reserveret fancy restauranter med stjernekokke. Grundideen er jo at anvende lokale råvarer, og intet er mere...

0

Oplev glæden ved Clematis Montana

Vi anbefaler alle, som overvejer at forskønne haven med klematis, at vælge Clematis Montana som et sikkert og vidunderligt kraftigtvoksende...

0

7 smukke blå planter, som din have vil elske

Den smukke, blå farve symboliserer fred, ro og harmoni – og det er akkurat dét, disse 7 blå planter vil give din have. Vi guider dig i,...

0

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grøntsager har haft en hård start, grundet det skiftende vejr. Se her, hvordan haveeksperten igen har fået...

0

Kan raketblomst tåle fugt?

Hvornår kan raketblomst deles, og tåler den at vokse i fugtig jord?

0

Genialt trick: bekæmp bladlus i æbletræer med gaffa tape

Og nej - det er ikke bladlusene du skal ud og fange med kostbar gaffa tape. Det er bladlusenes bedste ven og allierede, som er målet for...

0

Redningsaktion for Dahlia knolde

Lotte Bjarke har netop sat gang i en redningsauktion i håb om, at Dahlia-knoldene kan genbruges næste år.

0

Klip din klematis

Er det nødvendigt at beskære en nyplantet klematis?

0

Bedste plantetider

Tekst og foto: Jean Frey, idényt nr. 8, 2005Hvornår er det bedst at plante sine roser?Svar: Barrodsroser plantes fra marts til og med maj,...

0

Blomsternavn efterlyses

Jeg har engang set en klokkeblomst, hvis store og tætte blomsterstande kunne minde om syrenblomster. Kan jeg få oplyst navnet - gerne det...

0

Pelargonier i vinterhi

Vores pelargonier er blevet meget flotte i sommer. Vi er godt klar over, at de skal overvintre frostfrit, men hvor koldt bør der være?